Da sidste nedslag fra Irans ballistiske missiler havde rystet jorden under Al Asad Air Base, var der samtidig skrevet et nyt kapitel i militærhistorien.
For aldrig før har danske soldater været udsat for et angreb med en tilsvarende sprængkraft. Selv ikke bombardementet af skanserne ved Dybbøl i 1864 kan måle sig med det, som de danske soldater i Irak gennemlevede i sidste uge.
Det fortæller flere militærhistoriske eksperter til DR Nyheder.
- Mig bekendt har ingen danske soldater været udsat for et tilsvarende bombardement, siger Michael Clemmesen, pensioneret brigadegeneral i hæren.
- Ved Dybbøl i 1864 var belastningen stor på grund af bombardementets varighed, men granaterne var små med lille kraft. Intet er kommet i nærheden af den sprængkraft, som ladningen på sådanne ballistiske missiler har.
Op til 750 kilo sprængstof i hvert missil
Onsdag i sidste uge slog ti iranske ballistiske missiler ned i Al Asad Air Base i Irak. Angrebet var det iranske modsvar, efter USA tidligere havde dræbt general Qassem Soleimani.
På basen befandt sig cirka 130 danske soldater. Den danske styrke er en del af den internationale koalition, der bekæmper terrororganisationen Islamisk Stat i Irak og Syrien. Danskernes opgave er at uddanne irakiske soldater.
Ballistiske missiler af den type, som slog ned i basen, træffer jorden med stor hastighed. Samtidig kan de såkaldte sprænghoveder indeholde mellem et halvt og trekvart ton sprængstof.
Tilsammen udgør det en sprængkraft, der langt overstiger, hvad nogen dansk soldat før har været udsat for.
- Da vi hørte den første detonation, så hørte jeg også et våben, jeg ikke har hørt før, og jeg oplevede en voldsomhed, jeg ikke har oplevet før, fortalte Frederik Calundan, oberstløjtnant og chef for den danske styrke, tirsdag til DR Nyheders korrespondent Puk Damsgård.
Ekspert: Aldrig sket før
Lederen af Forsvarsakademiets Center for Luftoperationer mener også at kunne fastslå, at missilangrebet slog en rekord i dansk militær sammenhæng.
- Gudskelov var der ingen, der kom noget til. Men mig bekendt er der aldrig før i danmarkshistorien affyret noget i den størrelsesorden mod danske soldater, siger major Karsten Marrup.
Soldaterne opholdt sig i bunker- eller dækningsanlæg, mens missilerne slog ned i to bølger.
Til CNN fortæller en amerikansk soldat, der opholdt sig i en bunker af samme type som de danske, at trykbølgen så ud til at bøje anlæggets sikringsdøre.
Et af missilerne ramte 3-400 meter fra den danske lejr. Den amerikanske sektor blev udsat for langt større skade. Her blev blandt andet dronepiloternes indkvarterings- og opholdsområde totalskadet.
- Det var et svineheld, at ingen omkom. Ingen normale dækningsanlæg kunne modstå den sprængkraft af Irans ballistiske missiler, som vi kan se på satellitbillederne af basen efter angrebet. Medmindre der er tale om bunkeranlæg dybt under jorden, forklarer forhenværende brigadegeneral Michael Clemmesen.
Korrespondent Puk Damsgård var tirsdag den første til at besøge danskerne på basen efter Irans angreb.
- Set med militærhistoriske briller var det enestående, hvad danskerne på Al Asad-basen var udsat for. Havde blot en enkelt af de missiler truffet dækningsanlæggene, havde tabene været betydelige. Anlæggene skulle jo kun beskytte mod de rutinemæssige angreb med mindre raketter og mortergranater.
Al Asad Air Base blev varslet om, at angrebet var på vej. Derfor kunne soldaterne søge dækning i tide.