Da Iran angreb Danmarks soldater: 'Jeg hørte et våben, jeg ikke har hørt før'

Iransk missil slog ned få hundrede meter fra den danske lejr på Ain Al-Asad-basen.

(Foto: © Mads Køngerskov)

I den danske lejr i Iraks vestlige ørken er en Bridge Blanding stillet frem på bordet til de slikhungrende soldater. En af dem er i gang med at bage brunsviger i KFUM-cafeen 'Kuffen'.

Soldaterne har overtaget køkkentjansen i basens centrum for søde sager, hygge og samvær med den kristne ungdomsorganisations KFUM's protektor, Kronprinsesse Mary, hængende på væggen.

'Kuffens' personale er sendt til Kuwait sammen med to tredjedele af holdet, efter at danskerne i sidste uge kom under missilangreb fra Iran, der svarede igen på USA's drab på den iranske general Qassem Soleimani.

Et angreb, der kunne have kostet menneskeliv. Ifølge chefen for den danske mission Task Force Dragon, oberstløjtnant Frederik Calundan, ramte de tolv missiler områder, hvor der kunne have opholdt sig soldater.

Selvom de havde tid til at forberede sig på angrebet og lave en beskyttelsesplan, er der ingen garantier, når ballistiske missiler slår ned.

Ud fra hvor missilerne har ramt, kan du da sige noget om, i hvilken grad du tror, de har forsøgt at undgå tab af menneskeliv?

- Med mit kendskab til de områder, der er truffet, så kan jeg ikke umiddelbart se tegn på, at det skulle være tilfældet. Der kunne lige så godt have været personel i nogle af de områder, siger Frederik Calundan.

  • Oberstløjtnant Frederik Calundan var chef for den danske styrke i Irak, der sidste år kom under angreb med ballistiske missiler. (Foto: © Mads Køngerskov)
  • De danske soldater boede på basen sammen med andre internationale styrker samt irakiske soldater. (Foto: © Mads Køngerskov)
  • To tredjedele af de danske soldater blev senere fløjet til Kuwait. Resten af holdet blev tilbage på basen. (Foto: © Mads Køngerskov)
1 / 3

Han kalder angrebene for en "ekstraordinær" situation og "voldsomt".

- Da vi hørte den første detonation, så hørte jeg også et våben, jeg ikke har hørt før, og jeg oplevede en voldsomhed, jeg ikke har oplevet før, bemærker Frederik Calundan.

Iransk missil ramte tæt på danske soldater

En kort køretur fra lejren viser oberstløjtnanten et krater på en forhøjning fra det missil, som ramte tættest på lejren.

Herfra kan man se ned på den danske lejr, og Frederik Calundan vurderer, at der er 300 til 400 meter fra nedslagspunktet til, hvor danskerne bor. Da missilet ramte, drev en sky af støv og sten i løbet af ingen tid over basen.

- Man kan mærke den trykbølge, der opstår - selv på den afstand. Kraften har været sådan, at dér hvor jeg bor, som ligger 300 meter herfra, der er min dør slået skæv, fortæller han.

Hør Frederik Calundan fortælle om angrebet i sidste uge:

Ain Al-Asad-flybasen blev bygget i 1980'erne, mens den daværende diktator Saddam Hussein sad ved magten, og er større end en mindre by med sine over 60 kvadratkilometer.

Alligevel formåede de iranske missiler at ramme tæt på vital infrastruktur. Blandt andet tæt på landingsbanen, hvor fly og helikoptere står parkeret. Men også boligfaciliter for basens soldater blev ramt.

Da Frederik Calundan, manden med ansvaret for missionen, nogle timer inden angrebet fik besked om, at Iran sandsynligvis ville angribe, fik han og holdet travlt med at forberede sig.

Det gjaldt om at sprede styrkerne og sikre, at alle opholdt sig i beskyttelsesrum. Basen rummer bunkere fra Saddam-tiden, og samtidig er der bygget nyere strukturer, hvor mindre grupper af soldater kan søge i sikkerhed. Dog ikke, hvis strukturerne bliver ramt direkte af et missil af den kaliber, Iran benyttede.

I én af bunkerne, hvor de danske soldater søgte ly, er væggene dekoreret af tidligere tiders militær tilstedeværelse med flagermus og hjerter. Soldaterne medbragte tissespand, soveposer, bøger, radioer til kommunikation, vand og mad - for ingen anede, hvor længe de risikerede at skulle opholde sig i beskyttelsesrum.

Oberstløjtnanten selv befandt sig på et betongulv i en konstruktion med et beskyttende tag og vægge - men med udsigt til den mørke himmel den nat, 8. januar. I sin rygsæk havde han vand, mad og "et par ekstra underbukser".

- På det tidspunkt, hvor jeg går herind, er jeg ret sikker på, at angrebet er nært forestående. Jeg har et indtryk af, at det kommer, siger han.

Soldater ventede på angrebet

Med andre ord kunne de danske soldater ikke gøre andet end blot at vente på at blive angrebet. Det er fjenden, der bestemmer målene, og ingen vidste på forhånd, hvor Iran agtede at ramme på Ain Al-Asad-basen.

Frederik Calundan havde opholdt sig i beskyttelsesrum i cirka femten minutter, inden himlen blev oplyst, da de første missiler ramte.

Den danske lejr udgjorde en brøkdel af den enorme flybase. Danskerne var der for at træne irakiske sikkerhedsstyrker, som bevogtede Iraks grænser. (Foto: © Mads Køngerskov)

- Angrebet tager nogle timer, og mens jeg ligger her, har vi heldigvis forbindelse til hinanden mellem de forskellige positioner. Det betyder, at mellem hvert af de missiler der lander, har jeg mulighed for at få et overblik over situationen og finde ud af, at alle er ok. Og det var en stor trøst undervejs, fortæller han.

Iran angreb international tilstedeværelse

De danske soldater er i Irak for at træne de irakiske sikkerhedsstyrker, der bevogter landets grænser. På Ain Al-Asad-basen bor danskerne sammen med andre udenlandske styrker, men basen er irakisk og også mange irakiske tropper befinder sig på basen.

Irans angreb var dermed både et angreb mod den internationale tilstedeværelse og irakiske styrker.

- Med et angreb af den karakter er det en sejr i sig selv at undgå tab. Og det er værd at kæmpe for, og det gjorde vi. Og vi lykkedes, og det var godt, siger Frederik Calundan.

Indtil videre er træningen af de irakiske styrker indstillet. Selvom angrebet er overstået, er det ifølge oberstløjtnanten stadig usikkert, hvornår de danske styrker kan blive fløjet tilbage til Ain Al-Asad-basen og genoptage arbejdet med at træne irakiske styrker.

- På det her tidspunkt er der stadigvæk store usikkerheder. Det ville være forkert at sige nu, at vi på vej ind i en stabil periode. Der skal gå lidt længere tid, før vi kan vurdere det.