OVERBLIK: Her er de værste danske skudepisoder mod politiet

De seneste par års skud mod politiet er et historisk særsyn herhjemme.

(Foto: © Grafik Mie Hvidkjær, DR Nyheder)

En politiansat, der nu er erklæret uden for livsfare, blev skudt i hovedet ved politigården i Albertslund i morges.

Det er den anden episode i år, hvor politifolk er blevet ramt af skud.

Første gang i år var ved Christiania, hvor to politibetjente blev skudt sammen med en almindelig borger i september. Og året før det, så vi skud mod politiet i forbindelse med terrorangrebet i København.

Men selvom vi de seneste par år har oplevet en stigning i antallet af skudepisoder, er det langt fra almindeligt, at der bliver affyret skud mod politiet, forklarer Frederik Strand, der er historiker og leder af Politimuseet.

- Det er normalt sjældent, at der bliver skudt på politiet i Danmark. Hvis vi ser ud over de seneste år, så skal vi helt tilbage til 1988 til posthusrøveriet i Købmagergade, hvor Blekingegadebanden skød og dræbte en politimand, og inden da helt tilbage til Palle Sørensen-drabene i 1965, hvor fire politifolk bliver slået ihjel, fortæller Frederik Strand.

Politiet er ikke en fjende, men en samarbejdspartner

Ifølge Frederik Strand har de fleste skud mod politiet fundet sted, mens gerningsmænd har været pressede og forsøgt at skyde sig fri. Deciderede angreb på politiet er meget sjældne.

- At vi ser så få angreb i Danmark sammenlignet med for eksempel USA, skyldes jo for det første, at bevæbningen i Danmark er meget begrænset, og så har vi heller ikke en voldkultur her i Danmark, siger han.

Derudover tror Frederik Strand også, at den generelle holdning til politiet i Danmark også spiller en stor rolle:

- Vi har en høj grad af tillid til og respekt for politiet. Og så mener jeg også, at politiet værdsættes meget højt i Danmark i forhold til andre lande, siger han.

Man opfatter politiet som en samarbejdspartner mere end en fjende, vurderer Frederik Strand.

Et angreb mod statsmagten

Når vi ser angreb mod politibetjente, hvad end det er med skud, knivstikkeri eller vold, så får angrebet oftest betydelige konsekvenser for den sigtede gerningsmand.

- Vold eller skudepisoder er et angreb på statsmagten. Politiet har voldsmonopolet i landet, og når man så skyder på dem, så er det naturligt, at der gribes hårdt ind over for gerningsmændene. Det samme vil man kunne se ved angreb på retsbygninger eller lignende. Begge dele er symboler for angreb på staten, siger Frederik Strand.

Om dagens skudepisode i Albertslund har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har været ude og skrive:

- Det er en sort dag for os alle, når dem, der er sat til at passe på os, bliver angrebet. Det er forfærdeligt, at den slags kan ske i Danmark.

Gerningsmanden bag skyderiet i Albertslund er blevet anholdt. Der er tale om en 26-årig dansk mand, som i forvejen er kendt af politiet. Onsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, hvor han sigtes for drabsforsøg. Politiet har en formodning om, at gerningsmanden kan være psykisk syg.