Flere af miljøordførerne på Christiansborg vil nu bede miljøministeren om en redegørelse over de kriterier, der er lagt op til i stormflodspuljen.
Det er den, der skal hjælpe kommunerne med at betale for skaderne efter stormfloden i oktober. Den er tidligere blevet kritiseret af flere borgmestre for at være for lille og for, at der manglede svar på, hvad der skal til for, at kommunerne kan få del i den.
Nu bliver den så igen kritiseret, som DR i dag kan fortælle. For et udkast til kriterierne har netop været i høring, og de gør hjælpen ubrugelig i flere tilfælde, lyder det fra flere borgmestre og Kommunernes Landsforening (KL).
Det viser sig nemlig, at skaderne skal være betalt for i år, hvis kommunerne vil have del i den økonomiske hjælp.
Og det er umuligt at nå i flere tilfælde, lyder det fra borgmestrene og KL.
Samtidig udelukker tidskriteriet også de kommuner, der har lavet og betalt for stormflodsskaderne sidste år, fra at få del i puljen.
Det får blandt andre Liberal Alliances miljøordfører, Alexander Ryle, til at ryste på hovedet.
- Det er lidt overraskende for mig, at der er det her krav. Derfor vil jeg også tage det op med ministeren og høre, om der er mulighed for at være lidt mere fleksibel.
Også Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraternes miljøordfører og formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, vil have ministeren på banen.
- Det giver jo ikke nogen mening, at man skal straffes for at have været hurtig til at lave skaderne og for at have store skader, der tager lang tid at lave. Derfor vil jeg have en redegørelse fra ministeren om, hvad bevæggrundene for det her er.
Det er statens penge - altså danskernes - så skal der ikke også være stramme krav?
- Jo, det skal der, og der er også store krav til dokumentation.
'Vil råbe meget højt'
I en rundspørge, DR har lavet til de 27 kommuner, der blev ramt af stormfloden i oktober, har 18 svaret. Fire af dem mener ikke, at stormflodspuljen er relevant for dem, fordi de næsten ingen skader har haft. 12 af dem er enige i, at puljen er ubrugelig i flere tilfælde.
På vegne af alle kommunerne har KL indgivet et kritisk høringssvar.
Det vil Kim Aas (S), medlem af Folketingets miljø- og fødevareudvalg, kæmpe for, at der bliver lyttet til og rettet ind efter.
- Normalt ville det være et fint kriterie, at pengene skal være brugt i det år, man får dem. Men det her er enorme udgifter og projekter, og der har været kritisk infrastruktur, som har været nødvendig at lave hurtigt. Så jeg vil råbe så højt, jeg kan, om det her, siger han.
Nu vil politikerne se på høringssvarene, lyder det fra Venstre og Socialdemokratiets miljøordfører, der kommer med en forklaring til kriteriet.
- Jeg forstår godt, at kommunerne står med en stor opgave derude. Det er midler, der er sat af på finansloven 2024. Derfor har vi også valgt, at de skal være afholdt i 2024, siger Anne Paulin (S).
Den socialdemokratiske miljøminister, Magnus Heunicke, vil ikke stille op til interview om sagen.