Det møder forundring og kritik fra oppositionen, at regeringen har varslet et lønløft til fire udvalgte faggrupper.
Det er nemlig med til at udvande den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter normalt forhandler om løn til offentligt ansatte, uden at regeringen blander sig.
Men det har den gjort nu ved at melde ud, at fire faggrupper skal have 2.500 kroner mere i lønposen om måneden.
"Utidigt" mener Danmarksdemokraternes finansordfører, Dennis Flydtkjær.
- Det er en uskik, at vi fra politisk side begynder at sige, at en faggruppe skal have 2.500 kroner mere om måneden, og en anden gruppe skal ikke have noget. Det skal være op til arbejdsmarkedets parter. Ikke statsministeren.
- Man ødelægger den danske model ved at gøre det her, siger han.
Også Nye Borgerlige langer ud efter regeringens udmelding.
- Du kortslutter den danske model, ved at politikerne går ind og bestemmer, hvem der skal have flere penge, siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Kim Edberg Andersen.
Han mener, at arbejdsgiverne nu kommer til at gå til trepartsforhandlingerne med den ene hånd bundet på ryggen, fordi regeringen på forhånd har peget på, hvem der skal have mere i løn.
- Vi risikerer at få nogle grupper, der står på Christiansborg og siger: Vi kan ikke lide det, de er kommet frem til. Når det er politikerne i sidste ende, der siger, hvem der skal have penge, er det dem, de vil demonstrere over for. Det, synes jeg, er at kortslutte en modellen, siger Kim Edberg Andersen.
Også hos Enhedslisten er sundhedsordfører Peder Hvelplund forundret over, at regeringen bryder med en dansk model, som i årevis har overladt forhandlinger om løn til arbejdsmarkedets parter.
- Jeg synes, man skulle have anerkendt, at der er behov for et lønløft til både lavt- og ligeløn i kvindedominerende velfærdsfag og sige: Nu ligger vi penge på bordet og overlader det til parterne at forhandle det, siger Peter Hvelplund.
Også Radikale Venstre mener, at regeringen går for vidt, når den på den måde udvælger hvilke faggrupper, der skal have mere i løn.
- Stod det til Radikale Venstre overlod man det til trepartsforhandlingerne, siger partiets finansordfører, Samira Nawa.
Statsminister: Der er brug for et lønløft til de grupper
Regeringen mener, at det skal være sygeplejersker, pædagoger, ansatte i kriminalforsorgen og sosu'er, der skal have mere i løn.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere lagt op til, at udvalgte faggrupper i den offentlige sektor skulle have mere i løn. Det gjorde hun i forbindelse med folketingsvalget sidste år, ligesom det fremgår af det efterfølgende regeringsgrundlag.
Siden blev en lønstrukturkomité nedsat. Den præsenterede i juni en rapport, hvor man kan se lønforskelle blandt faggrupperne i den offentlige sektor. Her finder vi blandt andet to af de faggrupper, som regeringen vil give et lønløft – nemlig pædagoger og SOSU-assistenter.
Men statsminister Mette Frederiksen siger til DR, at regeringen blandt andet har udvalgt faggrupperne på baggrund af, hvor det i øjeblikket er svært at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Derudover har man kigget på, hvilke faggrupper, der er tættest på borgerne, arbejder på skæve tidspunkter, eller varetager nogle "særligt svære opgaver", fortæller statsminister Mette Frederiksen (S).
- Vi ønsker, at de grupper skal have et lønløft, siger hun.
Netop med lønstrukturkomiteen in mente undrer det Nye Borgerlige, at sygeplejersker er blandt de fire grupper, som regeringen vil hæve lønnen for, når rapporten fra lønstrukturkomiteen viste, at sygeplejersker ikke var blandt de faggrupper, der har brug for højere løn.
- Sygeplejerskerne lå jo ret højt i den afrapportering. De andre grupper (pædagoger, sosu’er og fængselsbetjente red.) ligger lavere, men det gør vores ansatte i Forsvaret også, siger Kim Edberg Andersen og sætter spørgsmålstegn ved de andre faggrupper, der også ligger lavt i lønhierarkiet i den offentlige sektor.
Forsker: Det her skal være en engangsforestilling
Ifølge Nana Wesley Hansen, der er lektor ved center for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet, er det ekstraordinært, at en regering går ind og blander sig i lønnen.
Hun hæfter sig dog ved, at regeringen i sit regeringsgrundlag har lagt op til, at der i forbindelse med trepartsforhandlingerne skal udmøntes en ekstraordinær ramme på tre milliarder kroner til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
- Når man taler om tre milliarder kroner, kan man ikke fordele det blandt alle offentlige lønmodtagere, for så bliver det til ingenting, så må man vælge nogle grupper ud, siger hun.
Ifølge lektoren kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvor objektive kriterierne har været for, hvem der skal have mere i løn.
- Der har man haft den her lønstrukturkomite, der er kommet med nogle resultater. Det, regeringen peger på nu, har ikke nødvendigvis udgangspunkt i de analyser, som lønstrukturkomiteen lavede.
Regeringen har i stedet mere fokus på den demografiske udvikling, hvor udfordringerne med rekruttering er størst, og hvilke grupper der har ment, at de har haft et lønefterslæb historisk set, forklarer hun.
- På den måde er der ikke noget objektivt, der ligger til grund som sådan, siger hun.
Ved at regeringen blander sig, ser hun en risiko for, at forskellige lønmodtagergrupper vil øjne en mulighed for at konflikte og forsøge at råbe politikerne op for at deres faggruppe får mere i løn, når det nu viser sig, at det er politikerne, der bestemmer, hvem der skal have mere i løn.
- Så øger det jo konfliktniveauet på det danske arbejdsmarked, og det udfordrer jo hele vores system, og hvis man bliver ved på den her måde, har man ikke en aftalemodel længere, siger hun.