Sygeplejerskerne, pædagogerne, fængselsbetjentene og sosu'erne går måske rundt og nyder deres weekend med et smil på læberne.
For netop de er blevet udpeget af statsminister Mette Frederiksen (S) til et lønløft på 2.500 kroner.
Men for andre faggrupper føles den velkendte søndagsblues måske endnu mere tydelig netop i dag, fordi de ikke er blevet udpeget af regeringen til at skulle have mere på lønsedlen.
Én af de grupper er de knap 12.000 politibetjente, som formanden for Politiforbundet Heino Kegel repræsenterer.
- Det er ikke sådan, at jeg ønsker at spille nogle faggrupper ud mod andre. Men jeg vil sige meget kraftigt, at vi er meget skuffede over, at vi ikke er med her.
Det var i et interview med TV 2, at statsministeren i går fremlagde regeringens ønsker forud for de trepartsforhandlinger, som snart går i gang.
Mette Frederiksen fortæller, at hun forestiller sig, at lønstigningen på de 2.500 kroner i gennemsnit skal gives til omkring 200.000 medarbejdere, når det er blevet fuldt indfaset.
- Jeg synes, det er utidigt, at man på forhånd – inden forhandlingerne – går ud og melder nogle særlige faggrupper ud. Det her er kun med til at skabe mere splid i det offentlige, siger Heino Kegel.
'Den, der betaler for musikken, bestemmer, hvad der skal spilles'
Spørger man DR's politiske analytiker Jens Ringberg, så kan statsministerens udmelding ikke blot sætte gang i nogle svære snakke, når parterne sætter sig til bordet ved de kommende trepartsforhandlinger.
Det kan allerede nu også sætte gang i nogle hårde armlægninger blandt de offentligt ansatte: For hvem skal have i lønposen – og hvem skal ikke – når alle mener, at netop de fortjener noget mere?
- Det stiller store krav til sammenholdet på lønmodtagersiden, når regeringen før trepartsforhandlingerne sender så præcise signaler om, hvem der skal have højere løn.
- Men det er ikke en mulighed, at lønmodtagerne siger nej til en trepartsaftale, når regeringen møder frem med så stort et beløb, siger Jens Ringberg.
Han minder desuden om, at der også er almindelige overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked næste år, som også vil være en test af sammenholdet.
Fra Mette Frederiksens side lyder det, at man har udvalgt de faggrupper, som kæmper særligt meget med at skaffe nye medarbejdere og holde fast på de kollegaer, som allerede er i faget.
Statsministeren åbnede i interviewet med TV 2 også op for, at det ikke er sikkert, at det for eksempel er alle sygeplejersker, som skal have et lønløft.
Jens Ringberg forudser, at det bliver svært for lønmodtagerne at ændre på regeringens holdning i de kommende trepartsforhandlinger. Derfor vurderer han, at det også ender med at være de fire udpegede grupper, som ender med ekstra løn, når forhandlingerne er overstået.
- Det er nu engang regeringen, som kommer med pengene her. Og det jo også sådan, at dén, der betaler for musikken, bestemmer, hvad der skal spilles, siger han.
FH-formand vil ikke sige, hvem der skal have mere løn
Når regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen sætter sig sammen til trepartsforhandlingerne, så er det Morten Skov Christiansen, der som nyvalgt formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kommer til at repræsentere mange af de offentligt ansatte.
- Det er et rigtig godt udspil. Og det er helt klart nogle relevante grupper, som regeringen lægger op til at tale om nu, siger han.
Morten Skov Christiansen vil dog ikke pege på, hvilke faggrupper han mener fortjener mere i løn. Nu vil han drøfte med sit bagland, hvordan trepartsforhandlingerne skal gribes an, lyder det.
Men én ting står klart allerede nu, slår FH-formanden fast: Det er ikke alle, som kan få mere i løn.
- Jeg tror, at alle offentligt ansatte har en forventning om, at det lige præcis er deres gruppe, der skal have mere i løn.
- Men vi må anerkende med hinanden, at det her bliver nogle svære forhandlinger. Det bliver ikke alle offentligt ansatte, der får del i det her ekstraordinære lønløft. Der skal prioriteres, siger Morten Skov Christiansen.