Et frygteligt overgreb. Det er sådan Leo Milgrom ser på omskæring af ellers raske børn. Begge hans forældre er jøder, og derfor blev han selv omskåret som spæd.
- Forestil dig, at din mor og far besluttede, at der skulle komme en fremmed mand hjem til dig og skære dig i kønsorganerne. Det havde jeg godt nok rigtig gerne været foruden.
Nu kæmper Leo Milgrom for, at ingen andre drengebørn i fremtiden skal udsættes for det samme. Han er medlem af interesseorganisationen Intact Denmark, som kæmper mod rituel omskæring, og han har været med til at fremsætte et borgerforslag om forbud mod omskæring af drenge under 18, som har skabt stor uenighed på Christiansborg.
Tillidsbrug
Leo Milgrom kan stadig mærke konsekvenserne af omskæringen den dag i dag.
- Omskæring nedsætter følsomheden i penis, og det betyder, at jeg ikke kan opleve sex på samme måde, som en person med et helt organ. Så jeg er berøvet almindelig seksuel kontakt.
Alligevel er det ikke de fysiske gener, der er det værste ved en omskæring, mener han. Det er derimod tabet af en tillidskontrakt mellem barnet og hans forældre om, at de vil ham det bedste.
- Hvis mor og far går med til, at der skal komme en fremmed mand og skære dig i kønsorganerne, så har det klart konsekvenser. Man skærer ikke bare forhuden af, man skærer kontakten mellem far og mor og barn over, siger Leo Milgrom.
Når man omskærer sine drenge af religiøse årsager, signalerer man, at barnet ikke selv bestemmer over sin egen krop, mener han.
- Det er jo skadeligt for barnet, fordi sandheden er, at vores kroppe er vores egne. Det er meget, meget simpelt. Barnets krop tilhører barnet og ikke forældrene eller mosteren, farbroren eller rabbineren. Kun barnet selv.
Landets sikkerhed
Den rituelle omskæring er altså ikke bare et spørgsmål om et lille stykke hud. Heller ikke på Christiansborg, hvor politikerne er splittede over borgerforslaget – også internt i partierne.
Hvor SF støtter et forbud, har blandt andre Anders Samuelsen (LA), Søren Pape (K) og Ellen Trane Nørby (V) allerede nu gjort det klart, at de ikke vil stemme for et forbud.
Imens har Claus Hjort Frederiksen sagt, at Danmark ville løbe en stor politisk risiko ved at vedtage et omskæringsforbud som det første land i verden.
Men det argument vejer ikke tungt for Leo Milgrom.
- Jeg kan sagtens følge det, men jeg kan ikke finde noget bedre formål end at beskytte børn mod knivoverfald – det er vigtigere, siger han.
- Spørgsmålet er, skal vi beskytte børnene mod et lemlæstende indgreb i deres kønsorganer, eller er der andre hensyn, der er vigtigere. Jeg mener ikke, der er andre hensyn, der er vigtigere.
Sundhedsstyrelsen skønner i et notat fra 2013, at mellem 1.000 og 2.000 drenge bliver rituelt omskåret årligt. I skrivende stund har over 40.000 danskere skrevet under på forslaget.