"Du er uduelig til dit arbejde". "Du er en tumpe". "Jeg ved, hvor du bor".
Truende opkald, grænseoverskridende sms'er eller offentlig udhængning på sociale medier er noget af det, som danskere bliver udsat for i forbindelse med deres arbejde.
Men hvor udbredt er digital chikane egentlig på de danske arbejdspladser? Hvordan påvirker det dem, der oplever det? Og hvad kan man gøre for at forhindre det?
Det vil Danmarks hidtil største forskningsprojekt om digital chikane på arbejdspladserne give svar på.
For der mangler viden på området, lyder det fra en af forskerne bag projektet.
- Det er stort set ikke undersøgt i dansk kontekst. Hverken hvordan risikoen for digital chikane kan mindskes, eller hvordan det håndteres bedst muligt, siger Lars Peter Sønderbo Andersen, der er seniorforsker på Arbejdsmedicinsk klinik på Regionshospitalet Gødstrup.
Skal give konkrete værktøjer
Som DR tidligere har kunnet fortælle, bliver blandt andet kommunalt ansatte i stigende grad udsat for chikane, trusler og krænkelser – også på sms, mail eller sociale medier.
Men det er ikke kun de kommunalt ansatte, der bliver udsat for digital chikane. Det gælder alt fra viceværter over dyrlæger til sagsbehandlere, viser de første undersøgelser i projektet.
Derfor deltager både offentlige, private, store og små virksomheder – over 100 af dem – fra hele landet i projektet. Over de næste tre år vil forskerne indsamle viden fra virksomhedernes medarbejdere. Det skal munde ud i håndgribelige værktøjer i form af vejledninger til at forebygge og håndtere digital chikane.
Og det er vigtigt, mener Heidi Schrøder, der er socialrådgiver på jobcenteret i Kolding. Hun har nemlig været udsat for digital chikane for et par år siden, hvor hun blev hængt ud med sit fulde navn på Youtube og Facebook. Det endte i en debat på sociale medier med hendes navn i centrum.
- Det fik mig til at tvivle på, om jeg er dygtig nok. Jeg havde også brug for at tjekke, at jeg stadig havde hemmeligt nummer og adresse, siger hun.
Heidi Schrøder oplevede at stå alene i situationen, og at der gik lang tid, før hendes arbejdsgiver tog hånd om sagen. Derfor er hun glad for forskningsprojektet. For havde der været konkrete vejledninger til, hvordan arbejdspladsen skulle gribe den digitale chikane an, er hun sikker på, der var blevet handlet hurtigere.
- Så havde man jo vidst, hvad man skulle gøre. Hvis det er vold eller trusler, er der jo et helt apparat, der går i gang. Og havde man nu haft de samme værktøjer beskrevet for digital chikane, så havde det nok været håndteret anderledes, siger hun.
Jobcenterchef i Kolding Kommune, Bethina Danielsen, siger til DR, at hun har forståelse for, at oplevelsen har været svær for Heidi Schrøder, og at de har lært af sagen. Derfor er der nu lavet klare arbejdsgange for, hvordan sager om digital chikane skal håndteres.
Mere viden kan forebygge
Hos organisationen Digitalt Ansvar mener direktør Ask Hesby Krogh, at det er på tide med et projekt i det omfang.
- Det er guld værd, hvis vi skal forebygge digital chikane. For lige nu famler vi lidt i blinde, fordi vi simpelthen ikke ved nok om omfanget, og hvor vi skal sætte ind, siger direktøren.
Det samme mener Maia Lorentzen, der arbejder med blandt andet digital chikane hos Cybernauterne - et netværk af eksperter i cybersikkerhed. Hun tager ud til virksomheder for at vejlede og dele gode råd om forebyggelse og håndtering af digital chikane. Og – ifølge hende – oplever virksomhederne, at digital chikane sker i stigende grad. Men der mangler viden om det, mener Maia Lorentzen.
Derfor har hun store forventninger til projektet.
- Det her med at få et bredt indblik i det både fra det offentlige og private og fra mange forskellige faggrupper vil gøre, at man kan lave en meget bredere indsats for at komme det livs, siger hun.