I morgen kommer de skrottede coronavacciner igen tilbage i omløb, og forrest i køen står godt 20 ansatte fra den jyske virksomhed Lowenco.
De skal i den kommende uge til Indien for at installere frysere i en ny vaccinefabrik, som, så snart den er færdig, skal kunne producere to millioner doser coronavaccine hver dag. Og de er allerede bagud.
- Så for os handler det om at komme derned så hurtigt som muligt, så de kan få deres produktion op at køre, siger direktør Mikael Hoier.
Derfor har han og et hold medarbejdere tilmeldt sig den såkaldte tilvalgsordning for coronavacciner. De har hver især haft en samtale med en læge i dag, inden de i morgen som de første i Danmark kan få et stik med Johnson & Johnson-vaccinen, som sammen med AstraZeneca er taget ud af det danske massevaccinationsprogram.
En af medarbejderne er Søren Gjelstrup, der er el-teknisk chef i Lowenco.
- Jeg føler mig ikke på nogen måde nervøs. Jo før jeg kan få et stik, jo mere sikker føler jeg mig, siger han.
Og han har fået grønt lys af lægen. Derfor skal han vaccineres med Johnson & Johnson i morgen formiddag.
- Jeg synes, det gik hurtigt, men jeg synes, jeg er velinformeret om risici.
Havde han ikke det job, han har, havde han dog ikke sagt ja til en af de skrottede vacciner.
- Men jeg rejser meget, så jeg havde foretrukket, at jeg havde fået vaccinen for et halvt år siden, siger han.
Professor: Giver god mening
Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet. Selvom vaccinerne er sløjfet i det generelle vaccinationsprogram, forstår han godt medarbejderne, der skal til Indien.
Coronasmitten er eksploderet i Indien, og deres sundhedsvæsen er presset.
- Det er da fuldstændig fornuftigt, for det er da farligere ikke at være vaccineret i Indien på nuværende tidspunkt, end at få en AstraZeneca eller Johnson & Johnson-vaccine.
- Det må bare ikke være sådan, at virksomheden har presset sine medarbejdere.
Og det afviser både direktør og medarbejder over for DR Nyheder.
- Det er blevet gjort klart helt fra starten af, at det var 100 procent frivilligt, og der vil ikke blive set ned på nogen, hvis de ikke tog imod tilbuddet, siger Søren Gjelstrup.
Efter at have rådført sig med lægerne har virksomheden besluttet at udskyde den første afrejse fra i morgen til senere i den kommende uge, da eventuelle bivirkninger, hvis de viser sig, oftest kommer inden for de første tre til fire dage, og virksomheden ikke vil risikere, at medarbejderne bliver dårlige under den lange rejse.
10.000 har skrevet sig op
På et døgn er der 10.000 personer, der har været inde og skrive sig op til en vaccine, og Practio forventer, at flere kommer til.
Spørgsmålet er så, om den rådgivning, man får af lægerne, er helt neutral. Det bekymrer i hvert fald professor Hans Jørn Kolmos.
- Man skal kunne stole på, at lægen faktisk giver en uafhængig, lægefaglig rådgivning. Og der må man jo lige tænke over, om de læger, der giver den rådgivning, kunne have en interesse i at rådgive på en bestemt måde, siger han.
Lægerne er nemlig ansat af firmaet Practio, der også står for at vaccinere.
- Det godt bekymre mig en lille smule, siger Hans Jørn Kolmos.
Men det afviser læge og medstifter af Practico, Jonas Nielsen.
- Jeg kan ikke se, hvorfor den ikke skulle være uvildig. Vi får konsultationshonorar, uanset om den bliver givet eller ej, og lægerne der er ansat er på timeløn, så der er slet ikke nogen incitamentsstruktur, der gør, at lægerne skulle have større incitament til at ordinere eller ej.
Hør Jonas Nielsen forklare, hvordan det foregår, hvis man skal have en af vacciner fra det frivillige spor.