Nikoline Borgermann plejede at stå i et laboratorie og forske i menneskers DNA-skader, der blandt andet kunne bruges til at forbedre behandlingen af sygdomme som kræft.
Nu sidder hun midt på vejen og spærrer morgentrafikken, mens vrede, strandede bilister dytter og giver hende og de øvrige klimaaktivister hårde ord med på vejen.
En mand går endda ud af bilen og forsøger at flytte dem.
Men intet får rækken af aktivister til at rykke på sig. Heller ikke politiet, da de til sidst møder talstærkt op.
Selvom 35-årige Nikoline Borgermann sagtens kan forstå bilisternes vrede, ser hun ingen anden udvej, hvis de skal råbe politikerne op og få bremset det, hun kalder "klimaskadelige projekter".
- Hvis vi havde nogle folkevalgte, som faktisk lyttede til videnskaben og gjorde det, der var nødvendigt, så ville det heller ikke være nødvendigt for os at stå og genere hr og fru Danmark ude i trafikken. Så simpelt er det jo, forklarer hun.
For dagens aktion handler om at gøre noget, der ikke kan ignoreres.
- Det er meningen, at folk skal provokeres, så de taler om det.
En lovende karriere inden for forskning
Formålet med dagens protest er at få stoppet planerne om at etablere 15 nye motorveje. Præcis som aktivistgrupppen 'Nødbremsen' også skriver på de orange bannere, de har med til deres aktioner.
Mindst 13 gange i år har klimaaktivister sat sig på vejen og skabt en fysisk prop i trafikken. Hver gang møder politiet også op for at flytte aktivisterne, der ellers sidder, hvor de skal, som Nikoline Borgermann siger til en betjent.
Det overordnede formål ligger til gengæld i aktivistgruppens navn: At få politikerne til at trække i "nødbremsen" og lave initiativer, der kan være med til at bremse klimaforandringerne - og det skal være nu, understreger Nikoline Borgermann.
Altoverskyggende frygt for klimakollaps
Det er to år siden, at Nikoline Borgermann for alvor meldte sig ind i klimakampen. Hun havde ellers gang i en lovende karriere som forsker i blandt andet kræftbehandling, men al det blev med tiden meningsløst for hende.
For hun følte pludselig, at der på den lange bane var en større trussel mod folkesundheden end de sygdomme, som hun forskede i.
- Jeg har altid været drevet af menneskets sundhed og trivsel, og klimaets ophedning er ultimativt den største trussel mod vores sundhed.
Nikoline Borgermanns frygt er, at klimaforandringerne når at komme så vidt, at den medicin, hendes forskning eventuelt kunne bidrage med, ikke ville kunne gøre den helt store forskel.
- For mig gav det ikke mening at forsøge at bedre noget medicin, der måske kan tages i brug om årtier, når vi lige nu og her skal trække i en nødbremse for folkets sundhed, fortæller hun.
Derfor sagde hun sit arbejde op og bruger nu det meste af sin tid på klimaaktivisme.
- Vi står overfor en helt vanvittig sundhedskrise, når klimaet også begynder at ånde os i nakken heroppe. Det gør det jo allerede mange andre steder på kloden.
Udenfor sin 'comfortzone'
Da Nikoline Borgermann skulle med til sin første aktion for to år siden, var hun slet ikke sikker på, at det var noget for hende. Og det var i øvrigt helt uden for hendes 'comfortzone'.
Sammen med en gruppe af andre forskere spærrede de indgangen til klimaministeriet for at råbe "magten op", som hun beskriver det, og hun kan huske, at hun var nervøs.
- Vi stod på en mælkekasse, og på skift læste vi FN's klimarappport højt i en megafon, forklarer hun.
Aktivisterne tænkte nemlig, at den daværende minister Dan Jørgensen (S) manglede at læse den.
- Der blev i hvert fald ikke handlet på den, lyder det fra Nikoline Borgermann, der tænkte aktionen som en slags public service overfor ministeren.
Det endte med, at de blev kørt væk af politiet.
Et vendepunkt
I årevis havde Nikoline Borgermann været både vred og sorgfuld over klodens tilstand, og hvor klimaforandringerne fører os hen.
Derfor havde hun også forsøgt at gøre noget ved at ændre sit forbrug, skrive under på underskriftsindsamlinger og stemt på personer med den grønneste dagsorden.
Men det var først, da politiet kørte hende væk den dag, at hun havde følelsen af 'et vendepunkt':
- Der havde jeg en følelse af, at nu kom jeg lidt tættere på, hvor man kunne gøre en forskel, forklarer Nikoline Borgermann, der også fandt et fællesskab med mennesker, hun kunne spejle sig i.
'Det er ikke sjovt at forstyrre folk'
I dag er Nikoline Borgermann en del af flere klimaaktivistgrupper, og det har ført hende til at være en del af 'Nødbremsen', og til at hun nu blokerer myldretrafikken i København igen og igen.
Når først gruppen er blevet flyttet væk fra vejene af betjentene én gang, så venter de ofte til politibilerne er kørt væk, og så går de ud på vejen igen.
Og så gentager hele scenariet sig igen, hvorefter aktivisterne så også tages med ind på politistationen.
Men der er et klart formål med at blokere trafikken igen og igen, hvis de skal forsøge at få regeringen til at droppe motorvejsplanerne, forklarer Nikoline Borgermann:
- Jeg ved da godt, at fordi vi blokerer for trafikken, så bliver projektet ikke droppet fra den ene dag til den anden. Men når vi gør det igen og igen, tror vi på, at flere og flere får øjnene op for de her problemer, forklarer hun.
- Desværre ignoreres protester, der ikke generer nogen, konsekvent. Derfor forstyrrer vi på steder, hvor det bliver bemærket. Det er ikke sjovt at forstyrre folk. Vi bliver råbt af og slæbt væk. Vi forstår vreden og frustrationen, men vi fortsætter alligevel.
Kurs mod klimakollaps
Ifølge Nikoline Borgermann har klimabevægelsen i årtier forsøgt at råbe op med lovlige demonstrationer, høringssvar, dialog med politikere, læserbreve, debatindlæg og meget andet.
- Det har skiftende regeringer, inklusiv den nuværende, systematisk ignoreret. Regeringen har stadig foden på speederen med kurs mod klimakollaps. Derfor må vi udøve fredelig civil modstand, der ikke kan ignoreres, siger hun.
Risikerer I ikke at gøre mere skade end gavn?
- At folk er vrede og hader metoderne, er ikke et pejlemærke for, om det så virker. Tværtimod nogle gange. Der er brug for provokation og den der forstyrrelse for, at et emne bliver mainstream at tale om, forklarer Nikoline Borgermann.
'Måske risikerer jeg fodlænke eller fængsel'
Nikoline Borgermann fortæller, at hun har helt klare principper om, at hun ikke deltager i voldelige handlinger, og at hun heller ikke vil gøre nogen ondt.
Derfor sidder hun og de øvrige fra gruppen også helt stille på vejene og gør ikke fysisk modstand mod hverken betjente eller andre bilister.
Alligevel har aktionerne konsekvenser for Nikoline Borgermann, som lige nu afventer en retssag for flere af de aktioner, hun har været med i, men hun føler selv, at det er en lille pris at betale.
- Jo mere jeg forstår konsekvenserne af klimakollapset, jo mere ser jeg det som peanuts det, jeg laver og sætter på spil. Der er jo mennesker, der mister deres levebrød, mister deres liv og deres nære alle mulige andre steder, siger Nikoline Borgermann og uddyber:
- Jeg får bøder og måske pletter på straffeattesten og måske en fodlænke eller i fængsel, men det er jo ingenting i forhold til folk ved klimakollapsets frontlinje.
Hvad skal der til, før I stopper?
- Vi stopper ikke. Motorvejene er første skridt. Men vi skal have langt flere involveret i klimakampen, så vi helt grundlæggende kan ændre den måde vi lever på.
Hvis du vil se og høre meget mere fra Nikoline Borgermann, aktionen og om klimaaktivisme generelt, skal du se DR's nye klimamagasin 'Jorden kalder' netop nu på DRTV.