Opsang til politikerne om forsvarsforliget: 'Hold en kort ferie og kom til bordet med noget konkret'

Det skuffer fagforening og tillidsmænd, at partierne bag forsvarsforliget først vil forhandle om initiativer til at fastholde personel til efteråret.

Fællestillidsmand på Ryes Kaserne i Fredericia, Martin Ramsdal Pedersen, vil have politikerne hurtigt tilbage i arbejdstøjet efter ferien, så der kan blive gjort noget fra politisk hold på problemet med at fastholde personel i Forsvaret. (Foto: © Martin Sylvest, Ritzau Scanpix)

Det er ikke godt nok, at partierne bag forsvarsforliget først til efteråret vil se på, hvordan man løser Forsvarets problem med at fastholde personel.

Sådan lyder kritikken blandt andet fra to tillidsmænd i Forsvaret.

Gårsdagens politiske aftale om en tiårig rammeaftale lover godt nok mange milliarder til Forsvaret.

Men konkrete initiativer, der kan få soldaterne til at blive, skal politikerne først tage stilling til i efteråret.

Det frustrerer Martin Ramsdal Pedersen, der er fællestillidsmand på Ryes Kaserne i Fredericia.

- Det, jeg kan læse, er, at der ikke bliver færre opgaver til de ansatte. Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke er mere konkret allerede nu, for det allerstørste problem, det er fastholdelsen. Jeg synes, de skal holde en kort sommerferie og så komme til bordet og få noget lagt frem for os, siger Martin Ramsdal Pedersen.

Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, er på ingen måde begejstret for aftalen:

'Fodslæbende'

Partierne har i aftalen givet hinanden håndslag på, at de vil øge antallet af værnepligtige og forlænge værnepligtsperioden.

Men selv om det kan give et større rekrutteringsgrundlag, hjælper det ikke, hvis ikke Forsvaret kan fastholde dem, mener Martin Ransdahl Pedersen.

- Fastholdelse er det store problem lige nu, siger han.

Også korporal og fællestillidsrepræsentant på Skive Kaserne Jørgen Pedersen savner ligesom sin kollega i Fredericia konkret indhold i aftalen.

Han kalder det for en fodslæbende proces.

- Jeg tror, der er mange, der er skeptiske, siger han.

- Når man skal iværksætte initiativerne, skal man lige blive enige om det i den politiske kreds først, og så skal det effektueres i Forsvaret. Det er en lang horisont man har, siger Jørgen Pedersen, der har været ansat i Forsvaret siden 1987.

Konstabel Oliver Vang på Aalborg Kaserne håber snart, der kommer konkrete politiske tiltag:

Gaber over for mange opgaver

I aftalen lægger partierne op til at styrke Forsvarets overvågning i Arktis og Nordatlanten og til en bedre beskyttelse af dansk suverænitet i regionen.

Samtidig skal Forsvaret kunne levere flere styrker til Natos afskrækkelse i Baltikum og engagere sig mere i EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

Det kan blive for meget for et i forvejen presset forsvar, lyder advarslen fra Jørgen Pedersen. Knap 2.000 personer forlod sidste år Forsvaret, der blandt andet mangler soldater til Hærens regimenter og har problemer med at fylde besætningerne ud på Forsvarets krigsskibe.

Med forliget og flere opgaver i vente risikrer Forsvaret at skulle gabe over for meget, mener Jørgen Pedersen.

- Man bliver tynd ud over hele paletten, fordi man ikke har personale nok. Hvis man ikke får allokeret midler til løn og ansættelsesvilkår, kan man lige så godt spare sig for alt det andet, for det kommer ikke til at virke, siger han.

Skuffelse

Centralforeningen for Stampersonel (CS) repræsenterer cirka 9000 ansatte i Forsvaret. Her er der også frustration over gårsdagens aftale.

- Det er skuffende. Der er ikke noget konkret på bordet, siger formand Jesper Korsgaard Hansen.

- Soldaterne er blevet svigtet. De ansatte i Forsvaret er blevet svigtet af politikerne, fordi de ikke tør at tage de beslutningerne, der skal tages nu her.

Før påske afleverede de tre fagforeninger indenfor Forsvaret bud på, hvordan man kan løse problemerne med at holde på folk i Forsvaret.

Blandt andet har Centralforeningen for Stampersonel, soldaternes fagforening (HKKF) og officerernes fagforening (HOD) spillet ind med ideen om, at de vil have genindført den civile uddannelsesordning, der blev sløjfet med forliget i 2013.

Ordningen fungerer ved, at man optjener point til at kunne tage en uddannelse ude i det civile, hvor man så får løn fra Forsvaret i stedet for at være på SU eller lærlingeløn.

Men CU'en, som den i daglig tale omtales, og de andre forslag fra fagforeningerne bliver der altså først taget politisk stilling til efter sommerferien.

- Jeg havde gerne set, at der lå noget helt konkret med, hvordan man ville fastholde soldater i Forsvaret. Det talte vi med minsteren om i foråret, og han var klar til at komme med et eller andet, og der er bare ikke sket noget, siger Jesper Korsgaard Hansen.

I DR-programmet 'P1 Morgen' understregede fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at en ny HR-indsats er nødvendig for at fastholde medarbejderne i Forsvaret.

Her slog han fast, at den opgave står øverst på hans liste, når forligspartierne skal forhandle den første delaftale på plads til efteråret.