Nogle morgener begyndte Nana Mørchs yngste datter at græde, når hun kom i tanke om, at det var hverdag, og at det betød endnu en skoledag på Absalons Skole i Roskilde.
Som reaktion på et tumultarisk skoleår med blandt andet mange skiftende vikarer valgte 42-årige Nana Mørch og hendes mand tidligere i år at finde en anden skole til deres 10-årige datter.
- Det var et utrygt og konfliktfyldt miljø, og hun ville gerne lære noget, men meget af undervisningstiden gik bare med at få ro i klassen, fortæller Nana Mørch, der arbejder som selvstændig.
Ferie, forskning og fravær
For tre år siden fik lærerne ret til at holde en uges ferie på skoledage. Den rettighed benyttede matematiklæreren i Nana Mørchs datters klasse. Derudover var han koordinator for kommunens øvrige matematiklærere og deltog i et forskningsprojekt, som også udløste fravær på skoledage.
En sygdomsperiode på et par uger sendte vikarforbruget yderligere i vejret.
Ifølge Nana Mørch var børnene i datterens klasse velfungerende, ligesom hun oplevede forældregruppen som engageret. Men vikartimerne var ifølge Nana Mørch med til at skabe uro, der spredte sig til de andre timer.
- Det blev sværere og sværere at undervise, og rammerne omkring klassen faldt fra hinanden. Efterhånden forplantede det sig til, at børnene havde rigtig mange konflikter indbyrdes i frikvartererne, siger hun.
- En form for pauseklovne
Nana Mørch undrer sig over, at der ikke blev sat en fast vikar på skemaet, da en del af fraværet kunne forudses. I stedet blev der brugt skiftende vikarer.
- Ofte var de ikke forberedt på, hvad der skulle ske i timerne, så de blev indsat som en form for pauseklovne, siger hun.
Nana Mørch har haft børn i folkeskolen i ti år og har oplevet brugen af vikarer som meget tiltagende.
- Med vores ældste datter har vi været ude for en vikar, der satte sig og spillede på sin mobiltelefon og sagde til eleverne, at de bare kunne gøre det samme. Andre vikarer har spurgt eleverne, om de ville se film eller have undervisning. Spørger man børn om det, vælger de selvfølgelig at se film.
Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser også en markant stigning i vikartal på landsplan: Fra folkeskolereformen trådte i kraft i 2014 til sidste år, steg antallet af timelønnede vikarer i folkeskoler og specialundervisningstilbud med knap 50 procent, mens det samlede antal lærere og elever er faldet.
Et nyt udtræk viser, at det ikke er gået den rigtige vej siden, og at ni ud af ti vikarer ikke er læreruddannede.
Eksperter på området har flere gange påpeget, at brugen af midlertidige vikarer giver afbræk i den normale undervisning med stor risiko for fald i undervisningens kvalitet.
Det oplevede Nana Mørch også var tilfældet i datterens matematiktimer.
Hun og hendes mand fik derfor en bekendt, der er matematiklærer, til at lave matematikopgaver med datteren for at tjekke hendes niveau. Han vurderede, at hun er hurtig til at lære, men at der var helt basale ting, hun ikke havde lært.
Skoleleder: Vikarbrug er steget
Skoleleder på Absalons Skole Kasper Nyholm ønsker ikke at udtale sig om enkelte klasser eller elever, men fortæller, at lærerne altid skal lægge materiale og anvisninger til deres afløsere ved kendt fravær, og at vikarerne får besked på, at de ikke skal vise film eller lave andre ting, som ikke har med undervisningen at gøre.
- Det kan godt ske, at eleverne som afslutning på et to timers undervisningsforløb får to minutter til at spille et spil eller andet, men så er det fordi, der er sket noget fornuftigt inden, siger Kasper Nyholm.
Han bekræfter, at også Absalons Skole har oplevet et stigende behov for vikarer de senere år.
Ifølge skolelederen skyldes det ikke sygefravær blandt lærerne, som ligger et godt stykke under det kommunale måltal. Derimod peger han på krav udefra, der koster lærerne undervisningstid.
For eksempel er det med folkeskolereformen blevet et lovkrav, at folkeskoler skal samarbejde med lokale organisationer.
- Det betyder, at lærere fra tid til anden må forlade deres almindelige skema. Som en del af reformen skal lærere desuden på rigtig meget efteruddannelse. Det er en god ting, men det efterlader nogle problemstillinger i forhold til vikarbrug, siger Kasper Nyholm.
Han tilføjer, at der har været færre vikartimer i Nana Mørchs datters klasse end i de øvrige klasser på årgangen.
- Det kan godt være, vi fra start skulle have bestræbt os på at sætte den samme vikar ind. Det vil jeg gerne tage på min kappe. Det er dog ikke altid muligt, da vores vikarer skal dække forskellige opgaver i huset, og da det kan få omkostninger for alle de andre klasser, siger han.