- I 4. klasse blev lærerholdet i min datters klasse skiftet, og derefter blev både den nye dansklærer og matematiklærer sygemeldt og erstattet med vikarer. Derfra er det kun gået én vej både fagligt og socialt, og det er nedad.
I løbet af et halvt klassetrin har 42-årige Maria Toft set sin datters klasse på Holmegaardskolen i Næstved Kommune forvandle sig til en hvepserede uden fagligt fokus.
Derfor har hun og hendes mand denne sommer afventet deres datters skolestart med blandede følelser. I de kommende måneder vil de overveje, om datteren skal fortsætte på skolen.
- Jeg ved godt, det kun var 4. klasse, men der er et pensum og en læreplan, de skal igennem, og jeg er nervøs for, om klassen er, hvor de skal være fagligt, siger Maria Toft.
Flere vikarer - og flere uden læreruddannelse
Ifølge en beretning fra Rigsrevisionen i februar steg antallet af timelønnede vikarer i folkeskoler og specialundervisningstilbud med 47 procent, fra folkeskolereformen trådte i kraft i 2014 til 2017. I samme periode faldt det samlede antal lærere og elever.
Kommunernes og Regionernes Løndatakontor har lavet et nyt udtræk for DR Nyheder, der viser udviklingen siden sidste år. Antallet af timelønnede vikarer er stort set uforandret – med en lille stigning – mens det samlede antal lærere fortsætter med at falde.
Andelen af vikarer, som ikke er uddannede, er desuden steget fra cirka 80 procent før reformen til cirka 90 procent i dag.
Lærerformand: Det påvirker trivslen
Det store vikarforbrug er problematisk, mener formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo-Christensen.
- Vikarerne gør selvfølgelig, hvad de kan, men hvis de ikke er uddannede og ikke har de faglige kompetencer, så går det ud over undervisningen, siger han.
Samtidig oplever lærerformanden, at det kan påvirke trivslen i en klasse negativt, når der ofte er vikarer, fordi det tager tid for lærere og elever at få et tillidsforhold.
- Det opbygges gennem måneder og år og er ikke noget, man får til en vikar, siger han.
Sygemeldinger og uuddannede vikarer
I Næstved har Maria Toft også oplevet, at vikarbrugen og fraværet af klasseledelse har sat aftryk på det sociale sammenhold i klassen og været med til at få konflikter til at blusse op.
På grund af sygemeldinger har hendes datters klasse fra juleferien og frem til sommerferien haft først skiftende vikarer i dansk og derefter en fast vikar, som ikke er læreruddannet. Matematiktimerne er blevet dækket af den faste vikar sammen med skiftende vikarer.
- Det er ikke for at klandre vikaren, for hun er sød og har gjort sit bedste, men hun er ikke læreruddannet, og det er næsten en umulig opgave for en vikar at samle en klasse, som pludselig er smuldret fuldstændigt på et halvt år, siger Maria Toft.
Svært at finde vikarer
Skoleleder Jørgen Rohde Wilms ønsker ikke at udtale sig om specifikke elever eller klasser, men han forsikrer, at Holmegaardskolen helt generelt har stort fokus på at nedbringe brugen af vikarer.
- Vi kigger hver måned på vikarforbruget i de enkelte afdelinger og har løbende dialog både i ledelsen og på afdelingsmøder, om hvordan vi kan nedbringe vikarforbruget. Vi forsøger også at have samme vikar på i de enkelte klasser, så børnene ser så få voksne som muligt, siger han.
Samtidig forsøger skolen at bruge læreruddannede vikarer, især hvis de skal være i en klasse i længere perioder. Dog oplever Jørgen Rohde Wilms, at det er svært at finde lærere til at tage vikartjanser, fordi der er omfattende lærermangel over hele landet.
- Det er tæt på umuligt at få uddannede lærere til at sidde klar ved telefonen hver morgen for at få at vide, om der er noget at lave eller ej, siger han.
Undervisningsministeriet er ved at undersøge, hvor mange undervisningstimer i folkeskolen der gennemføres efter planen, hvor mange der dækkes af kvalificerede vikarer, og hvor mange der aflyses.
Undersøgelsen ventes færdig senere denne måned.