Man skal forestille sig et nedslidt arbejderkvarter, hvor hver fjerde beboer lever uden bad eller toilet i deres lejlighed. Et område, hvor brune værtshuse fylder gadebilledet, og hvor fabrikkerne lukker ned. Børnefamilier flytter til nye parcelhuskvarterer uden for hovedstaden, og tilbage på Amager efterlades pensionister, studerende og de borgere, der ikke har råd til at flytte ud.
Sådan så Holmbladsgadekvarteret på Amager ud i 90'erne. Før byfornyelsen var gennemført, før boligpriserne eksploderede og før 'latten' og chiagrøden erstattede cigaretten og elefantøllen.
I 90'erne blev 16 mennesker dræbt på Amager. Næsten halvdelen af de drab, der er fundet sted i bydelen de sidste 25 år. En stor del - nærmere bestemt 11 - fandt sted i kvarteret omkring Holmbladsgade.
Og det kommer ikke bag på Øystein Leonardsen, ekstern lektor i bæredygtig byudvikling fra RUC, der i 15 år har arbejde med byfornyelse i Københavns Kommune.
- Kvarteret var i 90'erne scene for nogle af de blodige rockerkrige, der kørte i København. Bullshit havde base på Amager og lå i krig med HA. I dag ville vi kalde det bandeopgør. Det fyldte meget dengang. Og hvor der er illegale penge har man desværre altid lettere ved at gribe til våben.
Urobetjent, Preben Jørgensen, der har patruljeret gaderne tynde på Amager, husker også rockernes opgør som definerede for Amagers kriminalitetsstatistik i 90'erne.
- Rockergruppen Bullshit satte også sit præg på kriminaliteten på Amager. De frekventerende flittigt diverse værtshuse med adskillige voldssager i kølvandet.
- Rockerdrabene havde også en vis andel i drabsstatistikken på Amager, som var affødt af konkurrencen mellem Bullshit og Hells Angels og det var jo klart et spørgsmål om magt og markedsandele.
Et råt kvarter
Men rockerkrigen alene kan ikke forklare de 41 drab, der har ramt Amager i perioden 1992-2016.
- Amager har jo også tiltrukket flere drabsmænd af særlig karakter, som for eksempel Palle Sørensen, Conevski (Femøren) og sidst Amagermanden, forklarer Preben Jørgensen.
Amager var ikke alene tilholdssted for rockerne.
- Holmbladsgade kvarteret var præget af blandt andet Kofoeds skole, adskillige værtshuse, som mere eller mindre var styret af kriminelle og bydelen tiltrak mere eller mindre lyssky elementer, herunder nogle ungdomsbander, som tog ejerskab på området, fortæller urobetjent Preben Jørgensen og tilføjer:
- Generelt kan Holmbladsgade kvarteret godt betegnes, som et råt miljø.
LÆS OGSÅ WEBDOK om Danmarks drabeligste rute
Men også andre områder af Amager var i politiets søgelys i 90'erne.
- Sundholmen var også et område, der tiltrak skæve eksistenser, narkomaner, alkoholikere og hjemløse og som i høj grad var en del af politiets faste kundekreds. Ligesom Urbanplanen var en magnet for adskillige kriminelle elementer, siger Preben Jørgensen.
Lorteøen fik sit øgenavn
Områdets brogede image er ikke opstået tilfældigt. Ser man på Amagers historie har dele af øen ikke fået et nemt udgangspunkt. Tilbage i 1870'ernes udbygning var Sundbyerne på Amager nemlig Københavns losseplads. Dagrenovation og menneskelige efterladenskaber til latrinkulerne blev transporteret fra byen og ud på Amager, og den industri, der lugtede for grimt til Indre By blev også henvist til Amager.
- Det var ikke et særlig attraktivt område. Det var præget af ildelugtende fabrikker, lossepladser og vådområder med insekter, der sværmede hver sommer. Da man åbner for omfattende bebyggelse af boliger for godt 150 år siden, er det altså primært Københavns mindrebemidlede arbejdere, som vælger at flytte herud, fortæller museumsinspektør for Amagermuseet, Christian Aagaard.
Byfornyelse ændrer kvarteret
De første ejendomme der bygges ved Holmbladsgadekvarteret er små toværelses lejligheder, som arbejderene har råd til at bo i.
Der er sket rigtig meget med København og Amager siden starten af 90'erne. Hvor København i 90'erne var affolket og på randen af fallit, har investeringer og byfornyelse vendt udviklingen markant.
- Holmbladsgadekvartertet og Amagerbro har haft store boligsociale indsatser de sidste 20 år. Det er en bred vifte af initiativer. Det er ikke ét initiativ, man kan pille ud og sige, det er fantastisk. Det er viften af mange initiativer, der giver effekten. Det har været opgradering af Prags Boulevard, der er blevet prisbelønnet byrum. Det er etablering af to kulturhuse og ny gadebelysning. Nye pladser, parker og byhaver. Og så har man lavet familiekurser, uddannelsesindsatser og sociale indsatser, fortæller Øystein Leonardsen.
Beboerne mærker også, at kvarteret har ændret sig. Museumsinspektør Christian Aagaard bor selv i en sidegade til Holmbladsgade.
- Her er stadig et blandet mix af mennesker. Men når man går en tur ned af Holmbladsgade fra den 'upolerede' ende, hvor der er småindustri og brune værtshuse, fornemmer man forandringen i forhold til den modsatte ende af gaden nede mod Amagerbrogade. Her er der cafeer og en rigtig 'Vesterbro-fornemmelse'. Det er blevet meget mere mondænt.
I og med Holmbladsgadekvarteret er byfornyet og har haft indsatser, så vælger flere familier at blive boende.
- Så sker der noget med kulturen, siger Øystein Leonardsen og uddyber:
- Hvis der står fem mennesker på en plads og virker truende, så vil du med dit barn i barnevognen skynde dig forbi, men hvis der sidder 100 mennesker på en plads og drikker kaffe, så virker de fem mennesker ikke så truende – eller også smutter de, fordi kulturen ikke rigtig tillader at stå på pladsen og se skummel ud.
Og udviklingen har været en succes, mener han.
Hvorfor har det været en succes?
- Det siger næsten sig selv. Der er ingen, der bliver slået ihjel længere.
Selv om antallet af drab på Amager er faldet stødt siden 90'erne og byfornyelsen har givet vækst i boligpriserne og blandet beboersammensætningen betydeligt, har øen dog stadig sin andel af Københavns kriminalitet. Så sent som i 2017 indførte politiet visitationszone på store dele af Amager efter en skudepisode i netop Holmbladsgade.