I de seneste dage har DR afsløret, at russiske skibe ifølge efterretningskilder kortlægger vores infrastruktur med henblik på at kunne begå sabotage.
Det får flere eksperter til at vurdere, at vores kritiske infrastruktur til søs ikke er beskyttet godt nok.
Og lige så slemt står det til med det beredskab, som skal rykke ud i tilfælde af et angreb eller forsøg på sabotage, lyder vurderingen fra både chefen for det danske beredskab i farvandene og DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager.
Nogle af de skibe, der skal rykke ud i sådan et tilfælde, er Søværnets skibe i Diana-klassen. De er i så dårlig stand, at de har daglige udfordringer med at løse opgaverne, fortæller Mikael Bill, chef for Søværnets 3. eskadre, som Diana-skibene hører under.
Som Mikael Bill beskriver det, har Diana-skibene problemer i høj søgang, og der er også dårlig våbenkapacitet ombord.
- Skibene har en begrænset udholdenhed og en begrænset evne til at holde sø, især når vejret er lidt halvdårligt.
- Der er en ganske ringe bevæbning, det må vi sige. Diana-klassen var designet til opgaver i et andet miljø, lad mig sige det sådan, siger Mikael Bill.
Hopper op og ned som korkpropper
Hvis et dansk Diana-skib skal følge et fremmed fartøj gennem dansk farvand i flere døgn, så risikerer man, at man er nødt til at afbryde missionen, fordi man simpelthen ikke kan sove ombord på skibene, fortæller DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager.
- Forholdene på skibene gør, at besætningen hverken kan sove eller hvile, og så kan de heller ikke skyde eller forsvare sig ordentligt.
- Skibene er bygget på en måde, så hvis det blæser en lille smule, og der er bølger, så hopper de op og ned som korkpropper. Faktisk så meget, at besætningen falder ud af køjerne, siger han.
Skibene i Diana-klassen kommer også til kort i forhold til udstyret om bord på skibet.
- Når det ligger over for sådan et russisk skib, som kan være bevæbnet, og Diana-skibene hverken er pansret eller særlig kraftigt bevæbnet, giver det en følelse af at være sårbar, at hvis der er nogen, der skyder mod dem, så vil det gå direkte igennem.
- Forsvaret savner en skibsklasse, som er et rigtigt militærskib, et rigtigt krigsskib, frem for dem i dag, som groft sagt bare gråmalede civile lystfartøjer, siger Mads Korsager.
Forsvarskorrespondenten peger på, at der fra Forsvarets side er et ønske om militærskibe, som har redskaber og udstyr til at foretage overvågning både over og under vandet.
Desuden skal de være bedre beskyttet og bevæbnet.
Der kan være hjælp på vej
Politikerne i Folketinget skal til at tage hul på forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.
Det er fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) ambition, at der i dette forlig oprustes i beredskabet i de danske farvande.
- Østersøen og vores nærområde kommer til at få en større prioritet, når vi skal lave et nyt forsvarsforlig. Det siger sig selv, siger ministeren.
- Den tilstedeværelse, vi ser fra russisk side, bliver vi nødt til at være i stand til at følge, og af den grund, kommer vi også til at bruge flere kræfter, både i forhold til Forsvarets aktiviteter, men også generelt, siger Troels Lund Poulsen.