Ahmed Samsam og resten af offentligheden får i denne omgang ikke rettens svar på, om han har haft et samarbejde med de danske efterretningstjenester eller ej.
Det står nemlig ikke klart, om hovedpersonen vil få noget ud af at få svar på det spørgsmål. Altså om det vil betyde noget for ham i forhold til den terrordom, han er idømt i Spanien.
Netop dét er afgørende for, at retten vil gå videre med sagen. Derfor får vi i denne omgang ikke svar på, om Samsam har været agent, eller om efterretningstjenesterne overhovedet er forpligtede til at fortælle om det, hvis han var.
Sådan udlægger Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, den dom, som Østre Landsret i dag har udsendt.
- For overhovedet at komme frem til spørgsmålet om, hvorvidt tjenesterne har pligt til i visse tilfælde at give oplysninger om et samarbejdsforhold forudsætter, kræver det, at sagsøgeren – Ahmed Samsam – overhovedet har en retlig interesse i sagen eller en retlig interesse i en afgørelse, siger han.
Jørn Vestergaard kalder dommens ord for både "velbegrundet og overbevisende". Han mener dog ikke, at den efterlader Samsam og hans advokat helt uden muligheder:
- Jeg synes godt, man kan sige, at der et par steder i afgørelsen, er et svirp til Samsams advokat, siger han.
En stævning med forbedringsmuligheder
Det første, som strafferetsprofessoren bider mærke i, er, at landsretten har vurderet, at det ikke har fremgået klart nok af påstandene i Samsams stævning, hvad det er for et samarbejde, der skulle have været mellem ham og efterretningstjenesterne.
- Selve den stævning, der er indgivet, er ifølge landsretten for diffus til, at det i en dom ville kunne lade sig gøre at beskrive præcist og konkret, hvad det egentlig er for et samarbejde, der har været tale om, siger Jørn Vestergaard.
Den anden ting, som retten har lagt vægt på, og som der ifølge Vestergaard muligvis kan gøres noget ved, er, at det fra Samsams advokat ikke er blevet klargjort, hvad der skal til for at få genoptaget sagen ved de spanske domstole. Og hvorvidt man i så fald overhovedet vil få noget ud af det.
Og det er netop det, der ligger til grund for Østre Landsrets vurdering af, at Samsam ikke retligt vil få noget ud af at få svar på sine spørgsmål, forklarer Jørn Vestergaard.
- Det er en slags anvisning til advokaten og Samsam om, at på det punkt skal man gøre sig mere umage, hvis man anker sagen i håb om at få medhold, siger Jørn Vestergaard.
- Selvom Samsam og hans advokat ikke har fået medhold i landsretten, er der noget at gå videre med. På en måde er landsrettens dom et udtryk for, at de er gået galt i byen og har haft forkert adresse på deres ønske i at få tjenesterne til at bekræfte et samarbejde, siger han.
Forholder sig kun til det oplyste
Heller ikke strafferetsprofessor ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen mener, at sagen behøver stoppe her.
I et længere opslag på Linkedin bemærker han blandt andet, at landsretten i sin afgørelse har skrevet, at det ikke er “nærmere oplyst”, om der kan ske en genoptagelse af sagerne i Spanien. Og at retten har citeret Samsams tidligere spanske forsvarsadvokat for, at det ikke skulle være muligt, men at kun en revision er mulig.
- Landsretten benytter sig her af en meget formel tilgang til det såkaldte partsprincip. De tager kun stilling til det, der er lagt frem, og intet andet. Men der er jo intet forbud i retsplejeloven imod, at landsretten selv spørger nærmere ind til eventuelle uklarheder, herunder om hvad forskellen i givet fald er på genoptagelse og revision, skriver Lasse Lund Madsen.
Sagen bliver anket
Ahmed Samsams advokat, Erbil Kaya, har slået fast, at han vil have sagen videre til Højesteret.
Han siger, at han vil tage landsrettens afgørelse og ord til efterretning og med i sin tilrettelæggelse af sagen i Højesteret.
Ifølge Erbil Kaya er der dog tale om teknikaliteter, som nødvendigvis vil spille samme rolle i Højesteret.
- Jeg mener, at vi kan fjerne den usikkerhed, der er for mulighederne om genoptagelse i Spanien med et fingerknips.