Spionagetruslen fra Rusland mod Danmark er stadig høj, selvom 15 russiske efterretningsofficerer sidste år blev udvist for at have spioneret på dansk grund.
Sådan lyder det fra Politiets Efterretningstjeneste og en række eksperter.
For nok var udvisningerne et slag for russerne, men det ville være naivt at tro, at russerne ikke spionerer i Danmark, fortæller Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
- Det er meget sandsynligt, at der fortsat er spioner på den russiske ambassade. Det vil være en del af opgaven for de diplomatiske ansatte på ambassaden.
- Det kan være en biopgave, men også en hovedopgave at udføre spionage, siger Splidsboel, der tidligere har arbejdet for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Den teori bekræftes af Politiets Efterretningstjeneste:
- Vi gjorde et enormt stort indhug, da vi fik udvist 15 russiske efterretningsofficerer. Det betyder på ingen måde, at spionagetruslen ikke stadig er til stede, siger Anders Henriksen, kontraspionagechef i PET.
Hør Anders Henriksen fortælle her:
Flemming Splidsboel supplerer med, at Rusland har nogle teknologiske faciliteter, som kan udnyttes til at cyberspionage.
- Vi skal huske på, at en del af spionagen også kan foregå fra Rusland. Det kaldes fjernspionage, og det er jo oplagt i det omfang, russerne har mulighed for det.
Medier sætter navne på spioner
DR, SVT og NRK kunne i samarbejde med researchorganisationen Dossier Center i går sætte navn på 38 efterretningsfolk, som i de seneste år har arbejdet på Ruslands ambassader i Norden.
De fire nordiske medier har i samarbejde med researchorganisationen Dossier Center identificeret 38 russiske efterretningsofficerer, som har arbejdet i Norden inden for de seneste år.
Herunder nye oplysninger om seks efterretningsofficerer, som var blandt de 15 udviste fra Danmark sidste år.
Her er de 38 russiske spioner, som de fire medier nu kan sætte navn på. Ni af efterretningsofficererne har været i Danmark. Mindst 13 af dem er fortsat i Norden:
Nettet er blevet strammet
Flemming Splidsboel forklarer, at Ruslands invasion i Ukraine kan have skærpet russernes motivation for at spionere i Danmark.
- Den danske efterretningstjeneste er meget opmærksom på, hvad de foretager sig ude på den russiske ambassade, men vi er i en politisk tilspidset situation, og der skal vi forvente, at russerne vil være aktive. Måske endda endnu mere aktive.
Danmarks og rigsfællesskabets geografiske placering betyder, at det har høj prioritet for de russiske efterretningstjenester, fortæller Jens Worning, der er udenrigskommentator på Kristeligt Dagblad og tidligere generalkonsul for Danmark i Sankt Petersborg.
- Danmark er et fuldkomment centralt, militærtstrategisk land for Rusland. For der, hvor den russiske flåde, med undtagelse af Sortehavet, skal agere, er vi en aktør. Vi er utrolig vigtige for Rusland, siger han.
Den nye podcastserie "Mørklagt: Skyggekrigen" kan høres nu på DR, hvor der er endnu flere afsløringer.
Anden episode af "Skyggekrigen" kan ses på DRTV og i aften klokken 21.25 på DR1.
Anders Henriksen siger, at man fra PET's side er bevidst om, at russerne formentligt vil finde andre veje til at udføre spionage på dansk grund.
- Rusland vil fortsætte med at spionere i Danmark, så længe der er en eller anden form for modsætningsforhold mellem Rusland og Vesten.
- De vil måske forsøge at placere efterretningsofficerer andre steder. De vil forsøge at øge deres spionagearkitekter på anden vis, så det forhold, at de 15 personer er ude, betyder på ingen måde, at der ikke længere er en spionagetrussel fra Rusland, siger han.
Tidligere konsul: De bliver mandsopdækket
For at opnå diplomatstatus skal et land have en akkreditering, altså en godkendelse, i modtagerlandet.
På en åben liste hos Udenrigsministeriet fremgår det, at der er kommet nye navne på den russiske repræsentation i Danmark siden udvisningen af de 15 diplomater sidste år.
Blandt andet er en ny militærattache blevet indsat for blot to måneder siden på ambassaden.
Den tidligere diplomat Jens Worning vurderer, at russernes arbejdsbetingelser i Danmark har ændret sig de senere år.
- Der er ingen tvivl om, at der bliver fulgt nøje øje med fra PET og FE's side om, hvem personerne er, hvor de bor, og hvad deres CV er.
- De bliver mere eller mindre mandsopdækket, fordi der er krig. Det havde vi ikke gjort, hvis vi før 2022. De har meget svære arbejdsvilkår lige nu, men indtil annekteringen af Krim i 2014 havde de meget vide muligheder for at arbejde og fra 2014 og frem til 2022 har de også haft relativt frit spillerum.
Ruslands udenrigsministerium kalder i en udtalelse afsløringen fra DR, Yle, SVT og NRK falsk og siger, der ingen beviser er for russiske diplomaters angivelige ulovlige aktiviteter.
Ingen af Ruslands ambassader i Norden vil stille op til interview.