Artiklen er opdateret den 16. juni klokken 15:45.
På mindst tre hospitaler har kræftpatienter i strid med patientrettighederne oplevet ikke at få konkrete tilbud om at blive behandlet et andet sted, hvis hospitalerne ikke selv kunne nå det til tiden.
Det afslører en gennemgang af afgørelser fra Styrelsen for Patientklager fra det seneste halve år, som DR har foretaget.
Onsdag beklagede Region Midtjylland, at 306 patienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital til trods for alt for lange ventetider enten ikke blev tilbudt behandling på andre hospitaler eller fik forkert information om deres rettigheder. En sag, DR har afsløret.
Gennemgangen af de nye klageafgørelser viser, at problemerne ikke begrænser sig til AUH, konstaterer professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.
- Det er måske kun toppen af isbjerget, vi får i de her afgørelser, siger han med forbehold for, at der er tale om få klageafgørelser.
- Men vi skal også huske på, at de patienter, der har overskud til at klage, er stærke patienter, siger Kjeld Møller Pedersen.
Udover AUH har også Herlev Hospital og Regionshospitalet Viborg i i alt fem konkrete sager undladt at oplyse patienterne om, hvor de kunne få forundersøgelse eller operation inden for den maksimale ventetid på to uger, der er fastsat i loven.
Den manglende information kan have alvorlige konsekvenser for patienterne, forklarer juridisk chef i styrelsen, Søren Enggaard Stidsen.
- Patienterne er blevet snydt for en mulig behandling inden for de maksimale ventetider, siger han.
Ingen repræsentanter fra de to regioner, der har fået kritik af Styrelsen for Patientklager - Region Hovedstaden og Region Midtjylland - har ønsket at stille op til interview.
Alvorlige brud på patientrettighederne
Kræftpatienter har en lovbestemt ret til at blive behandlet senest to uger, efter de har givet deres samtykke til behandling. For forundersøgelse gælder den maksimale ventetid på to uger fra, at hospitalet har modtaget patientens henvisning.
Hvis hospitalet ikke kan overholde tidsfristerne, har patienterne ret til at blive tilbudt muligheden for at blive udredt eller behandlet et andet sted - i Danmark eller i udlandet. Derfra kan patienten enten takke ja til den mulige behandling et andet sted eller acceptere at måtte vente for længe.
Før patienten accepterer for lang ventetid, skal vedkommende være blevet præsenteret for "et helt konkret behandlingstilbud" på et andet hospital, forklarer professor i sundhedsjura på Københavns Universitet Mette Hartlev.
- Man skal have mulighed for at overveje: Vil jeg løbe den risiko og vente lidt længere for at undgå, at jeg skal flyttes til et hospital i et andet land, hvor jeg måske ikke ville føle mig så tryg ved at være?, siger hun.
Men i de fem sager får de ansvarlige regioner kritik af Styrelsen for Patientklager for ikke at give patienterne den mulighed. Det konkluderer styrelsen, fordi det ikke er dokumenteret i patienternes journaler, at de har fået tilbudt et andet behandlingssted.
Der er tale om tre patienter med brystkræft og to patienter med endetarmskræft - sidstnævnte var patienter på den meget omtalte afdeling for mave- og tarmkirurgi på AUH.
Patienterne har oplevet alvorlige brud på patientrettighederne, slår Mette Hartlev fast.
- Det kan betyde liv eller død for patienterne, at de her regler bliver overholdt, siger hun med henvisning til, at tid er afgørende for, hvor meget kræften kan nå at sprede sig.
Det er ifølge eksperterne vanskeligt at sige noget håndfast om, hvor udbredt den fejlagtige praksis er. Men Mette Hartlev hæfter sig ved, at alle fem regioner selv vurderer, at det er nødvendigt at gennemgå deres praksis for at sikre, at de overholder reglerne på området.
Det fremgår af redegørelser, som Sundhedsstyrelsen har bestilt fra alle fem regioner efter DR’s afdækning af problemerne på AUH.
Her skriver regionerne, at de vil kigge forskellige ting efter i sømmene - blandt andet indkaldelsesbreve til patienterne, journalføring og de vejledninger, der er lavet til hospitalerne om, hvordan reglerne skal overholdes.
Det tyder på, at problemerne findes i hele landet, vurderer Mette Hartlev.
- Der ligger en anerkendelse fra alle regioner om, at man måske ikke har overholdt retningslinjerne til punkt og prikke. Mon ikke, der er grund til at antage, at man kan finde eksempler også i alle andre regioner og også i forhold til andre typer af kræftsygdomme, siger hun.
Redegørelserne er overraskende læsning for Kjeld Møller Pedersen. Det kommer bag på ham, at der ikke er fuldstændig styr på reglerne.
- Havde det været nye regler, kunne man til nøds forstå, at det måske ikke var helt kørt ind. Men det her er regler, der har været i ganske mange år, siger han.
'Jeg er blevet behandlet som et nummer'
En af de patienter, der har styrelsens ord for, at hun ikke fik tilstrækkelig information om sine rettigheder, er 74-årige Anne Albinus.
Hun fik konstateret brystkræft i starten af sidste år og fik i den forbindelse en tid til operation på Regionshospitalet Viborg, 16 dage efter hun fik den tilbudt - en overskridelse af de maksimale ventetider på to dage.
- Jeg fik aldrig at vide, at jeg havde ret til at komme et andet sted hen. Og at de skulle sørge for det, siger hun:
For Anne Albinus er det ikke de to ekstra dage, der har givet hende en følelse af at være offer i et system, der skulle hjælpe hende. Det er oplevelsen af at få mangelfulde oplysninger.
- Jeg føler, at jeg er blevet behandlet som et nummer, siger hun.
Det er blandt andet den følelse, der har fået hende til at klage til Styrelsen for Patientklager.
- Jeg har ikke følt det som om, at jeg personligt skulle have hævn. Det var mere det, at jeg skulle forhindre, at andre kom i samme situation, siger hun.
Ingen stiller op til interview
Region Hovedstaden har efter en af afgørelserne fra styrelsen i februar gennemgået deres procedurer. I sin redegørelse til Sundhedsstyrelsen skriver regionen, at der har været "variation på tværs af hospitaler og afdelinger i information af patienten om rettigheder samt indhentning af samtykke".
Koncerndirektør i Region Midtjylland, Poul Michaelsen, understreger i en mail til DR, at regionen tager kritikken fra Styrelsen for Patientklager og eksperterne "meget alvorligt".
- Der er ingen tvivl om, at vi skal leve op til reglerne om maksimale ventetider. Derfor er vi også meget opsatte på læring af forløbet, og kritikken fra Styrelsen for Patientklager indgår naturligvis heri, så vi sikrer, at de ændringer af praksis, vi har sat i gang, kommer helt i mål, skriver han.
Heller ingen fra Regionshospitalet Viborg har ønsket at stille op til interview.
Anne Albinus er i dag erklæret rask. Hun håber, at blandt andet hendes klage til Styrelsen for Patientklager kan have været med til skabe forandringer.
- Jeg håber da - og vælger også at tro på - at de gør det bedre nu, siger hun.
Birte Brændgaard er en af de tidligere patienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH, der er stået frem i DR's dækning. Hun hørte ikke om muligheden for behandling i udlandet til trods for, at hun nægtede at acceptere at vente for længe. Læs hendes historie her.
Præciseret den 16. juni klokken 15:45:
I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at en af patientafgørelserne fra Region Hovedstaden omhandlede en patient på Rigshospitalet. Rigshospitalet og Herlev Hospital har efter artiklens udgivelse oplyst, at Herlev Hospital lejede lokaler på Rigshospitalet i den periode, hvor patienten blev behandlet. Patienten gik derfor til undersøgelse på Rigshospitalets matrikel, men det var Herlev Hospital, der var ansvarlig for patienten og behandlingen.