Mindre "ghetto-agtigt": Renoveringer forbedrer image i flere udsatte boligområder

Det kan nedbryde fordomme og skabe et bedre image, når byggekraner og håndværkersvende sendes ind i områder med socialt boligbyggeri og ghettoer.

Det er nogle af konklusionerne i en endnu ikke offentliggjort rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, DR har fået indsigt i. I Rapporten evalueres store byggeprojekter i seks af landets udsatte boligområder.

Claus Bech Danielsen, professor og medforfatter til rapporten, som er finansieret af Realdania, forklarer, at områdernes problemer med stor arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau ikke kan løses med nye mursten.

Til gengæld har renoveringer og nye anlæg skabt bedre steder at bo og i flere tilfælde åbnet de udskældte områder op for folk i omkringliggende bydele.

- Det giver tryghed for dem, der bor inde i bebyggelsen, og dem der er nabo til bebyggelsen, siger Claus Bech Danielsen.

Byggerier i udsatte områder "en nødvendighed"

I nogle af de seks udsatte områder er der fokuseret på at lave nye, offentlige parker med eksempelvis picnicborde og sportsfaciliteter, som tiltrækker folk fra andre kvarterer i byen -andre steder er der tale om kombinationer af nye fællesområder og generelle forbedringer af de gamle betonbyggerier.

I alle projekterne har en af målsætningerne været at ændre den negative opfattelse af boligområdet. Og her er de fysiske renoveringer vigtige, understreger Claus Bech Danielsen.

- Det er en nødvendighed, ellers bliver det noget, vi andre bliver bange for at færdes i, og dem, der bor derinde, ikke kan leve med at bo i.

Markant ændring af omdømme

Områderne var typisk beskrevet som nedslidte, men ifølge rapporten har beboere og naboer i vid udstrækning oplevet store forbedringer i tiden efter byggerierne.

Rapporten citerer blandt andet nogle af beboerne i et af de undersøgte områder, Gyldenrisparken på Amager, for, at området er blevet pænere og ikke ser ”ghetto-agtigt” ud.

Nogenlunde samme vurdering har Rigmor Mikkelsen, som har boet i Gyldenrisparken i 50 år.

- For år tilbage var det ligesom "uha, Gyldenrisparken," siger hun blandt andet i videoen nedenfor:

Gyldenrisparken er sammen med Superkilen ved Mjølnerparken på Nørrebro i København og Finlandsparken i Vejle de tre hovedcases i den kommende rapport, hvor forskerne gennem blandt andet spørgeskemaundersøgelser og bylivsregistreringer har undersøgt, hvordan områderne har forandret sig efter de store bygge- og anlægsprojekter til enorme millionbeløb.

Alle tre steder siger en stor andel af de beboere, der har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, at boligområdets omdømme er forbedret de senere år.

- Bebyggelsens omdømme begynder pludselig at ændre sig markant. Det kan vi se, når vi går ud og interviewer folk i og omkring områderne, siger Claus Bech Danielsen.

Mange oplever forbedringer

For eksempel siger 126 af de 210 personer, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen om Gyldenrisparken på Amager, at stedets omdømme er blevet forbedret de seneste år. 19 personer svarer, at området ikke har ændret sig, mens kun én person mener, at det er blevet dårligere. 64 personer svarer "ved ikke".

Ifølge Claus Bech Danielsen er det især vigtigt, at naboerne til de udskældte boligområder kommer på besøg og bruger områderne, fordi det kan nedbryde fordomme om dem, der bor der.

- Beboerne siger tit, at det værste for dem, er, at de skal læse i avisen, at de bor et træls sted, siger professoren.

Børnehus og plejehjem nedbryder fordomme

I Gyldenrisparken brugte man 800 millioner kroner på at forbedre området. Blandt andet ved at renovere facaderne og lave ny belysning. Men for eksempel også ved at bygge flere vinduer i blokkene, som skaber mere tryghed i området, fordi udearealerne dermed er "overvåget" af flere lejligheder

Samtidig har man for eksempel bygget et nyt plejehjem, nye stisystemer og et nyt børnehus, som har givet flere udefrakommende et større kendskab til området.

- En væsentlig problematik er områdernes image. Derfor er prøvelsen at slå hul på den her barriere omkring bebyggelserne og få et flow ind i de her boligområder, indtil de bliver en del af den øvrige by, sige Claus Bech Danielsen.

Nye omgivelser løser ikke alle problemer

Selvom trygheden og omdømmet er forbedret i og omkring boligblokkene, så er de udsatte områder fortsat kendetegnet ved at have en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund og mange beboere, der står uden for arbejdsmarkedet og har forholdsvis lav gennemsnitsindkomst.

- Det er klart, når vi måler på, hvem der boede der før og efter, så er det ikke noget, der ændrer sig her og nu, men hvis bebyggelsens image bliver forbedret, og folk der bor i omgivelserne pludselig siger, at her kunne vi faktisk godt tænke os at bo fremtiden, så kunne det være interessant at komme om 10-15 år og se, hvordan beboersammensætningen har forandret sig, siger Claus Bech Danielsen.

Sådan har forskerne gjort:

I hvert af områderne Superkilen/Mjølnerparken, Gyldenrisparken og Finlandsparken, har forskerne brugt følgende metoder til at undersøge virkningen af byggerierne:

I Multiparken/Vapnagård, Vejleåparken og Ådalen/Engen, er følgende metoder brugt: