'En gang ghetto, altid ghetto'.
Sådan lyder konklusionen i en netop udkommet rapport fra Kraks Fond Byforskning, der har undersøgt udviklingen i beboersammensætningen i socialt belastede boligområder og ghettoer siden 1985.
Rapporten slår fast, at trods den massive politiske indsats med initiativer, der har kostet milliarder, så er beboersammensætningen i landets socialt belastede områder den samme som for 30 år siden.
Forskerne har konkret kigget på de 31 udsatte boligområder, som kom på den tidligere regerings ghettoliste i 2014.
Forskerne har set på andelen af beboere, som er arbejdsløse, uden uddannelse, kriminelle eller har lav indkomst og fundet frem til, at der er lige så store problemer nu som dengang.
- De her områder er karakteriseret ved at have billige boliger. Det betyder, at mange ledige eller folk med lave indkomst flytter dertil. For samtidig viser vores undersøgelse også, at der er stor udskiftning i områderne, og at folk flytter væk derfra, når de kommer i job eller får flere ressourcer, siger Cecilie D. Weatherall, der er seniorforsker og medforfatter til rapporten, til DR Nyheder.
Kan hjælpe den enkelte
Men selv om de mange politiske indsatser - hvor der i gennemsnit er kommet et nyt initiativ hver femte år siden 1994 - ikke har løftet de enkelte socialt belastede boligområder, kan man ikke sige, at de politiske bestræbelser har været helt forgæves, mener Cecilie D. Weatherall.
- Vi lavede en undersøgelse tidligere i år, der viste, at flere rent faktisk kom i arbejde. Men problemet for det enkelte område er, at de beboere, der får flere ressourcer flytter til andre områder, der ikke er socialt belastede, siger seniorforskeren, der mener, at man skal se på, hvordan det kan blive mere attraktivt at bo i de enkelte belastede boligområder.
Støjberg: Vil ikke sløjfe ghettoliste
På trods af rapportens konklusioner ønsker udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) ikke at afskaffe den omdiskuterede ghettoliste.
- Jeg mener på ingen måde, at vi skal holde op med at lave ghettolister. Tværtimod mener jeg, at vi skal tale helt åbent, om de problemer der er. For taler vi ikke helt åbent om dem og gør noget ved dem, så forsvinder de ikke af sig selv. Vi er nødt til at tage drastiske midler i brug, og det er blandt andet derfor, at vi nu stiller nogle meget strikse krav til at komme ud på arbejdsmarkedet, siger ministeren til DR Nyheder.
Regeringen planlægger at kunne fremvise en ghettopakke i begyndelsen af 2017, der vil være den sjette siden 1994.