Der kommer ikke til at ske meget ved, at Miljøstyrelsen søndag aften har udstedt to påbud til Nordic Waste.
For selvom virksomheden nu er pålagt både at lave afværgeforanstaltninger, sikre miljøet og at stille sikkerhed for betaling af oprydningsarbejdet for de mindst 2.000.000 ton forurenet jord, der bevæger sig mod Alling Å, så ændrer det ikke på dette ene faktum:
At virksomheden højst sandsynligt bliver erklæret konkurs i morgen, mandag.
- Det bliver meget noget symbolik, siger professor i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh.
- Jeg kan jo ikke vide, om kurator kan finde en guldmine, men hvis selskabet erklæres konkurs, kan jeg ikke forestille mig, at kurator vil forsøge at opfylde påbuddene. Han skal bare efter bedste evne sørge for, at kreditorerne får flest muligt af deres penge tilbage.
Lovpligtigt at udstede påbud
Ifølge miljøminster Magnus Heunicke (S) er beslutningen om at udstede påbuddene også truffet af principielle årsager.
- Myndighederne tager det her skridt på trods af, at virksomheden har erklæret sig konkurs. Det sker for at sikre, at vi har taget alle nødvendige skridt i processen med at forfølge vores princip og vores ambition om, at forureneren skal betale for at afværge de alvorlige skader på miljøet, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Randers Kommune har frem til 9. januar brugt 41 millioner kroner på oprydningsarbejdet. Miljøstyrelsen vurderer, at udgifterne de næste seks måneder vil løbe op i 205 millioner kroner.
En regning, der næppe kommer til at blive betalt af Nordic Waste, selvom regeringen og flere politikere mener, at den burde.
For med konkursen fralægger Nordic Waste sig - helt lovligt - ansvaret.
Når Miljøstyrelsen alligevel har udstedt påbuddene, er det også af den simple årsag, at den skal, fortæller Peter Pagh.
- Miljøstyrelsen skal efter loven stille krav om økonomisk sikkerhed, når der er tale om en miljøskade. Så styrelsen følger bare lovens bestemmelse.
Hvor sandsynligt er det, at påbuddene kommer til at have nogen effekt?
- Det er meget svært at forestille sig, siger han.
- Hvis påbuddene skal have en effekt, så skal miljøskadeloven gælde. Hvis virksomheden ikke stiller sikkerhed, så gælder miljøskadeloven og påbuddene ikke, og så er det Randers Kommune, der står med opgaverne efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.
Skal ejer gribe til lommerne?
69-årige Torben Østergaard-Nielsen ejer sammen med sine to døtre hovedparten af Nordic Waste, der har modtaget en regning på 41 millioner kroner for oprydningsarbejdet i forbindelse med jordskredet.
Virksomheden kan ikke selv betale pengene, hvorfor den nu går konkurs.
Men Torben Østergaard-Nielsen er god for 42 milliarder kroner. Så kan han ikke bare betale for oprydningen?
Ledelsesmedlemmer i en konkursramt virksomhed er før blevet gjort erstatningsansvarlige.
Det kan ske, hvis medlemmerne i deres arbejde "forsætligt eller uagtsomt har tilføjet tredjemand skade", som det hedder.
Det skete for eksempel med kemikaliefabrikken H & C Prom Kemi ApS, hvor virksomhedens to direktører skulle betale hundredetusindvis af kroner i erstatning for forurening af fabrikkens grund.
I perioden 1986-1989 blev virksomheden eller medlemmer af dens ledelse dømt eller fik bøder i fem sagskomplekser, primært for ulovlig udledning af spildevand.
For at det samme kan være gældende for tilfældet med Nordic Waste, skal det bevises, at ejeren har kendt til faren ved jordskredet. Og det tyder det for nuværende ikke på, siger Peter Pagh.
Så det ser ud til, at uanset hvordan man vender og drejer det, er Torben Østergaard-Nielsen ikke forpligtet til at betale.
- Ikke efter dansk lovgivning. Efter hvad der indtil nu er oplyst, har han sat en egenkapital ind i Nordic Waste, og de penge vil være tabt, hvis selskabet går konkurs.
- Og så slutter festen der, siger Peter Pagh.