Det er helt efter bogen og en nødvendighed.
Sådan siger Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret på CBS, om Nordic Wastes konkursbegæring.
Når en virksomhed er insolvent, altså ikke kan betale sine regninger, så skal den nemlig indgive en konkursbegæring.
For siden jordskredet i Randers blev aktuelt i december og en miljøkatastrofe begyndte at nærme sig, er virksomheden blandt andet blevet påbudt at stille en garanti på 205 millioner kroner.
Men det har selskabet vurderet ikke er muligt.
- I den foreliggende situation har ledelsen haft en pligt til at indgive en konkursbegæring. Med kravet om sikkerhedsstillelse, der er kommet, og de øvrige krav, der må forventes at komme, så er det usandsynligt, at selskabet vil kunne betale sin gæld.
- Og så er ledelsen faktisk forpligtet til at handle, som de har gjort, siger Søren Friis Hansen.
Med konkursbegæringen stopper Nordic Wastes ansvarsforpligtelse i forhold til sagen, skriver den i en pressemeddelelse.
Herefter overtager en kurator.
- Ledelsen fratræder, og kurator vil så opgøre aktiverne og forpligtelserne. Så vil man kunne se, hvor meget der er tilbage. Her er det jo sandsynligt, at det ikke er alle kreditorerne, der vil få deres penge, og det er jo i hvert fald også usandsynligt, at staten vil kunne få betalt de regninger, der ligger, siger Søren Friis Hansen.
Hvem ender så med regningen?
Nordic Wastes ejer, Torben Østergaard-Nielsen, har en personlig formue på 42 milliarder kroner.
Derfor kan det undre, at pengene ikke kan findes.
Men det er der en god forklaring på, siger Søren Friis Hansen.
- Et helt grundlæggende princip i vores samfund er, at man kan stifte aktieselskaber, hvor man kun hæfter med sit indskud. Det er et princip, som er helt afgørende for vores samfundsøkonomi. Og det gælder altså også i de situationer, hvor selskabet går konkurs.
- Vi skal være rigtig glade, for det er grundlaget for vores velfærd, at vi har en sådan regel.
Rådgivningsfirmaet Cowi har i en rapport estimeret, at det vil koste op mod 2,2 milliarder kroner at fjerne de i alt tre millioner kubikmeter jord.
Så hvem ender med den regning? Højst sandsynligt skatteborgerne, vurderer Søren Friis Hansen.
- Kuratoren har mulighed for at rejse en erstatningssag mod selskabets ledelse. Og det kan jo være, at man kan få nogle penge hjem den vej. Her er problemet dog, at en domstol skal afgøre, om virksomheden har handlet uagtsomt.
- Og her er det jo et stærkt argument fra ledelsens side, at de har jo drevet virksomheden på baggrund af en miljøgodkendelse. Derfor vil det være vanskeligt at gøre et erstatningsansvar gældende mod ledelsen.
Trukket millioner ud
Siden 2021 har Nordic Waste trukket 19 millioner kroner ud i udbytte, fremgår det af det seneste regnskab.
Og de penge kunne godt være brugt anderledes især med henblik på den seneste udvikling, mener Jacob Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik på Roskilde Universitet.
- De har været lidt for optaget af at tjene penge på den virksomhed, og de har været meget grådige med hensyn til at trække overskud ud. Der kunne man godt have lagt lidt flere penge ind i virksomheden og gjort mere for at udvikle den.
Jacob Rendtorff mener ikke, Nordic Waste har levet op til deres ansvar.
- Det ville jo se bedre ud, hvis man gik meget mere i dialog med kommunen og i dialog med myndighederne om at tage ansvaret. Virksomheden her overlader ansvaret til de offentlige myndigheder og til skatteyderne. Og det er på en eller anden måde meget umoralsk i vore dage.
Selskabet bag Nordic Waste, USTC, oplyser, at man vil oprette en fond, så nærområdet omkring Nordic Waste kan få hjælp. Her er der afsat i alt 100 millioner kroner.
- Halvdelen af pengene, som vi har afsat i 2024 – altså 50 millioner kroner – skal gå til at hjælpe naboer og lodsejere omkring Ølst, der uforskyldt har været ramt af jordskredet. Hvordan pengene bedst gør en forskel, besluttes i en tæt dialog med de berørte beboere.
DR Nyheder har forsøgt at få et interview med Nordic Waste, men selskabet oplyser, at de ikke har nogen yderligere kommentarer.