Samfundets fokus på terror og radikalisering af unge har de seneste år fået telefonerne til at kime mere end normalt i både Aarhus og København.
Siden 2014 har Københavns Kommune modtaget 109 såkaldte bekymringshenvendelser om, at en ung potentielt kan være i gang med at blive radikaliseret. 35 af dem anses for at være så alvorlige, at kommunen har set det nødvendigt at iværksætte tiltag for at forhindre yderligere radikalisering. Det kan være i form af en mentor.
En af mentorerne er Mohamad Hassan. Han har mødt flere af de unge og mener ikke, at det handler om religion, når en ung er i fare for – eller er blevet radikaliseret.
- Det er unge, som mistrives. Det har ingenting med religion at gøre, forklarer Mohamad Hassan.
For ham handler det om at møde den unge i øjenhøjde og med en anerkendende tilgang, forklarer han.
- Føler man sig ikke anerkendt, så vender man ryggen til samfundet og finder sammen med andre, der også er ekskluderet og marginaliseret i samfundet,
Nærmere uddannelse eller job
Konkret kan det være, at den unge skal meldes ind i en fritidsklub, eller skal have hjælp til at finde et job eller en uddannelse. Mohamad Hassan sætter sig ned med personerne, lytter til deres drømme og laver en handleplan for, hvordan de når nærmere det mål.
Det er typisk unge mænd mellem 15-25 år, der hverken har job eller uddannelse, som kommunen vurderer til at være i farezonen for at blive radikaliseret.
Mohamad Hassan er ikke i tvivl om, at det hjælper, når han kommer i nærkontakt med de unge.
- Jeg kan mærke, at de får mere selvtillid og de føler sig anerkendt, siger han.
Sagen kort:
- •
Københavns Kommune har siden 2014 modtaget 109 bekymringshenvendelser om potentiel radikalisering. 35 vurderes til at være alvorlige.
- •
Aarhus Kommune har modtaget 83 henvendelser i år. I perioden 2010-2014 fik de 170 henvendelser.
- •
Henvendelserne kan blandt andet handle om indelukkethed eller øget religiøsitet blandt den unge
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1048712988512558