Hver tredje henvendelse om radikaliserede unge i København er alvorlig

Flere gange om ugen ringer en bekymret borger, forælder eller pårørende til enten København eller Aarhus Kommune med oplysninger om en ung person, der enten allerede er radikaliseret eller er i fare for at blive det.

Siden der for alvor er kommet fokus på problemet, er antallet af de såkaldte bekymringshenvendelser steget markant, viser opgørelser af tallene, som landets to største kommuner har lavet for DR Nyheder.

I København har kommunen modtaget 109 bekymringshenvendelser om tegn på radikalisering blandt unge siden januar 2014, mens Aarhus har modtaget 83 henvendelser i år. Altså henvendelser om unge, der kan være tiltrukket af ekstreme ideologiske eller religiøse fællesskaber.

Tallet for København er foruroligende, mener Anna Mee Allerslev, integrations- og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune.

- Det er vi meget bekymrede for. Det er desværre en tendens, vi har kunnet se, at flere unge er radikaliserede eller er i risiko for at blive det.

Hver tredje henvendelse er alvorlig

Tallene for de to kommuner er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er sket en stigning i antallet af radikaliserede unge.

Alligevel har Københavns kommune vurderet, at 35 af de 109 bekymringshenvendelser er så alvorlige, at kommunen har set det nødvendigt at iværksætte tiltag til at for forhindre yderligere radikalisering.

Ofte er der tale om et mentorforløb, hvor kommunen sætter en voksen person til at tale med den unge.

- Vi sætter ind med en ’én-til-én’-coach, hvis vi vurderer, det er nødvendigt. Vi kan også sætte ind i forhold til familien. Der bliver større og større opmærksomhed på, at familien er nøglen til at få den unge tilbage, forklarer Anna Mee Allerslev.

Typisk kan kommunen også tilbyde de unge ekstra uddannelseshjælp og sikre ekstra tilknytning til arbejdsmarkedet for de personer, som enten anses som værende radikaliserede eller er i farezonen for at blive det.