Hvem skal stå for at ansætte de rigtige gravere og organister og bestemme, om din kirkeskat skal gå til babysalmesang, renovering af kirken eller spaghettigudstjenester?
Det skal senest afgøres d. 8. november, der er den officielle valgdag for landets menighedsråd.
Men langt de fleste steder bliver der ingen kamp om taburetterne, og allerede nu står det klart, at der mangler kandidater til 113 af landets menighedsråd.
Det viser en rundringning til landets 10 stifter, som DR har lavet.
Hvervekampagner virkede ikke
Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd har ellers forud for valget brugt 1,7 millioner kr. på kampagner på blandt andet Facebook, der skulle få flere folkekirkemedlemmer til at engagere sig i arbejdet.
Alligevel er antallet af menighedsråd, der mangler kandidater, det samme som ved valget i 2012.
Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, erkender, at kampagnerne ikke har fungeret efter hensigten.
- Jeg er ikke tilfreds. Jeg ville have foretrukket, at alle menighedsråd havde stået med de kandidater og de stedfortrædere, de skulle bruge for at kunne lave et stykke arbejde for den lokale kirke de kommende to eller fire år.
Opfatter kirken som en velsmurt maskine
DRs rundringning viser desuden, at mindst en håndfuld af landets menighedsråd ikke har nogen opstillede overhovedet.
Et stort problem for kirken de pågældende steder, lyder det fra Steen Marqvard Rasmussen, sociolog ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Han mener, at mange folkekirkemedlemmer er blinde for, at frivillighed faktisk er en forudsætning en stor del af de ting, der foregår i kirken. Det opdager man nemlig sjældent, hvis man som flertallet kun kommer der til særlige lejligheder som jul, dåb og begravelse.
- Så er det nærliggende at tænke, at det virker som et maskineri, der bare kører. Og så overser man, at folkekirken faktisk er afhængig af, at der er nogle lokale folk, der påtager sig det daglige arbejde, siger Steen Marqvard Rasmussen.
Taber kampen om de frivillige
Til trods for sine omkring 4,3 millioner medlemmer deltager folkekirken anno 2016 i en livsvigtig konkurrence om den frivillige arbejdskraft, mener Peter Lodberg, der er professor i teologi ved Aarhus Universitet.
- Det er ligesom de politiske partier. De kan ikke klare sig uden medlemmerne i partiforeningerne. Lige nu fungerer det stadigvæk, men hvis det fortsætter med at gå tilbage i det folkelige engagement, så kan vores institutioner til sidst ikke længere være selvbærende, siger han.
Søren Abildgaard fra Landsforeningen af Menighedsråd er enig i, at kirken befinder sig i en konkurrencesituation.
- Der er en stor kamp om opmærksomheden. Og vi er også ude i, at der kan være andre former for frivilligt engagement, som her og nu giver mere mening for den enkelte.
Menighedsråd skal selv sikre nye medlemmer
Derfor skal handles hurtigt, hvis folkekirken ikke skal stå i samme situation til valget i 2020, mener teologiprofessor Peter Lodberg.
De lokale menighedsråd skal i endnu højere grad selv ud at gøre sig attraktive over for nye, mulige kandidater i sognene, forklarer han.
- De skal simpelthen have en mere langsigtet og gennemarbejdet plan for på hvilke områder, man vil gøre en ekstra indsats. For eksempel at få direkte kontakt med mange af de unge og involvere dem, så de også får ansvar for at drive folkekirken videre.
Fakta om menighedsråd
- •
Alle medlemmer af Folkekirken, der er fyldt 18 år, kan stille op og stemme ved menighedsrådsvalg.
- •
Sognets præst er født medlem af menighedsrådet. Derudover sidder der mindst 5 medlemmer, der vælges for 2 eller 4 år af gangen.
- •
Der er 1699 menighedsråd i Danmark, som dækker omkring 2200 sogne. I menighedsrådene sidder knap 13.000 medlemmer.
- •
Med undtagelse af præsten har medlemmerne af menighedsrådene det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for de ansatte i kirken og kan lave lokale initiativer.
- •
De råder årligt over et beløb på omkring 6,3 milliarder kroner. Det er langt størstedelen af folkekirkens budget.
- •
Kilde: Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd