Det er overraskende og meget usædvanligt, at politiet nu skal i gang med at efterforske kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital.
Sådan lyder vurderingen fra Kent Kristensen, ekspert i sundhedsret, efter at Statsadvokaten har vurderet, at der er en formodning om, at mulige strafbare forhold kan være begået.
- Det er utroligt sjældent, at der i sager af denne karakter bliver indledt en efterforskning af politiet med henblik på at undersøge, om der foreligger et strafferetligt forhold, siger han.
Det centrale i kræftsagen er, at flere hundrede kræftpatienter har ventet for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Kræftpatienter har ret til at blive opereret, senest to uger efter de bliver tilbudt operationen. DR har kunnet fortælle, at mere end 300 patienter har ventet op til ti uger på den konkrete afdeling i perioden fra januar sidste år til og med marts i år.
I foråret konkluderede Kammeradvokaten i en opsigtsvækkende advokatundersøgelse, at den måde, Aarhus Universitetshospital har administreret reglerne om maksimale ventetider på, "har været behæftet med en række retlige fejl".
- Disse fejl må karakteriseres som endog meget grove, henset til reglernes betydning for patienternes helbredelse, at der er tale om livstruende sygdomme, omfanget af involverede patienter, fejlenes antal, klarhed og alvor samt det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg, lyder det i rapporten.
Netop den rapport har Statsadvokaten i høj grad skelet til, når han vurderer, at Østjyllands Politi skal indlede en efterforskning.
Har ansatte tilsidesat pligter?
Ifølge Kent Kristensen er der også tale om en meget grundig advokatundersøgelse.
- Den bygger på mange interview med de involverede personer. Kammeradvokaten har også haft adgang til forskellige referater og mødedokumenter, der viser, at man igennem lang tid har undgået at give patienterne det tilbud om behandling i udlandet, som de har krav på. Rapporten viser også, at man har vidst netop det, siger han:
- Det er uden for enhver tvivl, at hvis man som region ikke kan tilbyde patienten behandling ved sit eget sygehusvæsen, har man pligt til at visitere patienten videre, og det gælder også en pligt til at visitere til udlandet, hvis det endelig skulle være, siger Kent Kristensen.
Så hvad vil afgøre, om den her sag i sidste ende kan få strafferetlige konsekvenser?
- Det beror på, om man kan sandsynliggøre, at det ansatte personale har tilsidesat de pligter, der følger med at være ansat i offentlig tjeneste, siger Kent Kristensen.
Opgav sygehus-sag i 2019
Vi skal ifølge eksperten tilbage til 2019 for at finde en sag, der på nogle punkter kan minde lidt om kræftsagen – nemlig sagen fra Region Sjælland om mangelfulde brystkræftundersøgelser på Ringsted Sygehus.
- Men det her er noget andet. Det er et helt andet grundlag, som sagen bliver rejst på, fordi vi har en omfattende redegørelse fra Kammeradvokaten. Samtidig er de regler, der er overtrådt, mere klare end de regler, man forbrød sig imod i forbindelse med brystkræftsagen i Region Sjælland, siger Kent Kristensen.
I sagen fra Ringsted Sygehus opgav Statsadvokaten i sidste ende at rejse tiltale, fordi det blev vurderet, at efterforskningsmaterialet ikke ville kunne føre til en domfældelse i retten.
I en mail bekræfter Østjyllands Politi, at sagen er modtaget fra Statsadvokaten.
- Vi har modtaget Statsadvokatens beslutning, og på den baggrund iværksætter vi de relevante efterforskningsskridt i sagen, udtaler fungerende politiinspektør Anders Uhrskov.
Aarhus Universitetshospital henviser til Region Midtjylland. Her udtaler regionsdirektør Jonas Dahl i en skriftlig kommentar:
- Vi kan konstatere, at Statsadvokaten i Viborg pålægger Østjyllands Politi at genoptage efterforskningen af mave- og tarmkræftsagen på Aarhus Universitetshospital. Vi vil naturligvis følge sagen tæt og bidrage til efterforskningen i det omfang, som politiet ønsker vores assistance, lyder det.