- Det er underligt, at man kan straffe en person for at kalde en blotter for en blotter.
Sådan siger professor i medieret på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller om sagen, hvor en kvinde er tiltalt for at have delt et overvågningsbillede af en mand, der blottede sig for hendes datter.
Rikke Andersen er tiltalt for brud på persondataloven, der indeholder et forbud mod, at overvågningsbilleder videregives til andre end politiet.
Selv om Sten Schaumburg-Müller ikke går ind for selvtægt, kan han alligevel godt forstå, at kvinden valgte at dele billedet af blotteren.
- Hun oplevede frustration i en sag, som hun rent faktisk selv kunne hjælpe med at efterforske ved at offentliggøre et billede af ham på Facebook, siger han.
Sociale medier som redskab i efterforskning
Hvis det stod til Sten Schaumburg-Müller, skulle persondataloven ændres. Han mener, at den mangler nuancer, fordi den ikke giver mulighed for at vurdere forholdene i den enkelte sag.
- I særlige tilfælde burde man have lov til at dele et overvågningsbillede uden samtykke. Eksempelvis hvis man er helt sikker på, at det er gerningsmanden, der er på billedet, siger han fortsætter:
- Jeg tror på, at folk godt kan kende forskel på en, der har taget af kagekassen, og en, man tror har taget af kagekassen.
Sten Schaumburg-Müller understreger, at der kan være situationer, hvor uskyldige hænges ud på sociale medier, og at der stadig er et beskyttelsesbehov. Men det behov skal afvejes med modpartens behov for at få opklaret en forbrydelse, mener han.
- Vi har et politi, der ikke kan overkomme alt i hele verden, og borgerne har altså et middel, hvor de kan hjælpe i en sag, som de har brug for bliver opklaret, siger han.
- Det er åbenlyst, at vi ikke skal tilbage til gabestokken, men det er kritisabelt, at man efter persondataloven ikke må kalde en blotter for en blotter, siger han. Det må man gerne efter straffeloven.