Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet (SØIK) har foretaget ransagninger hjemme hos ti tidligere ledende medarbejdere i Danske Bank - herunder den tidligere topchef Thomas Borgen.
Alle ti er ifølge avisen Berlingskes oplysninger blevet sigtet i forbindelse med Bagmandspolitiets efterforskning af den omfattende hvidvask-sag.
Sigtelserne drejer sig ifølge avisen om overtrædelse af hvidvask-lovgivningen i perioden fra 2013-2015, hvor mistænkelige pengetransaktioner for milliarder af kroner har strømmet gennem Danske Banks estiske filial.
Ifølge avisens oplysninger er der ingen nuværende eller tidligere medlemmer af bankens bestyrelse blandt de sigtede.
Samarbejder med Bagmandspolitiet
Pressechef i Danske Bank, Kenni Leth, skriver i en mail til DR Nyheder, at banken ikke kan kommentere på den verserende sag, men at banken samarbejder med Bagmandspolitiet omkring efterforskningen.
- Da dette er en sag mellem myndighederne og de individuelle tidligere medarbejdere i Danske Bank, kan vi ikke kommentere det. Som vi tidligere har sagt, samarbejder Danske Bank med SØIK og alle andre myndigheder, der efterforsker sagen. Det gælder både i forbindelse med eventuelle afhøringer og udlevering af materiale. Vi deler myndighedernes ønske om at komme til bunds i sagen, men derudover har vi ikke kommentarer til efterforskningen, skriver pressechef i Danske Bank, Kenni Leth.
Jens Fuglsang Edelholt, der er presserådgiver hos Statsadvokaten, siger til DR Nyheder:
- Vi kan hverken be- eller afkræfte historien. Vi har ingen kommentarer, siger Jens Fuglsang Edelholt.
I går kom det frem, at der er rejst sigtelse mod Danske Banks tidligere topchef Thomas Borgen for hans rolle i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial. Hans hus blev af Bagmandspolitiet ransaget den 12. marts.
Det har Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, bekræftet over for DR Nyheder.
Undersøger enkeltpersoners rolle
Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet, Søik sigtede i november selve banken for at have overtrådt hvidvasklovgivningen.
I den forbindelse meldte Bagmandspolitiet ud, at det skal undersøges, om der kan gøres et ansvar gældende over for enkeltpersoner.
Sigtelsen mod Danske Bank handler blandt andet om, at ledelsen i banken ikke sikrede, at der var de rigtige kontrolmekanismer til at opdage, hvis der foregik hvidvask. Desuden var der flere interne advarsler, hvor bankens ledelse i København blev gjort opmærksom på, at der var problemer, men ikke greb ind.
Ifølge Danske Banks egen undersøgelse strømmede op mod 1.500 milliarder kroner gennem bankens filial i Estland i perioden fra 2007 til 2015.
DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing har kaldt det en "sag, der har ekstremt meget bevågenhed politisk":
- Bagmandspolitiet har også sagt, at det har topprioritet, og at de kigger meget bredt på den. Set i det lys, er det heller ikke overraskende, at der er sket sigtelser i sagen, påpeger Jakob Ussing.
- Der er ingen tvivl om, at bagmandspolitiet vender hver en sten og rejser sigtelse mod dem, hvor der kan være en begrundet mistanke. Om der kommer flere sigtelser, er det for tidligt at sige noget om, siger Jakob Ussing.