Det danske krigsskib Absalon er stævnet ud og befinder sig i Østersøen nordøst for Bornholm, da der kommer melding om fjendtlig aktivitet i området.
Et statskup har fundet sted på Bornholm, og i operationsrummet forsøger flotilleadmiral Søren Tinggaard Larsen at danne sig et overblik over situationen, mens skibets besætning ifører sig handsker og huer og holder øje fra broen.
Pludselig begynder røde lamper at blinke. Højtalerne skratter og advarer om fare. Alarmerne er gået.
Absalon er blevet ramt af et missil.
Skibet er brudt i brand, og røgen breder sig. Flere er såret. Besætningsmedlemmer sætter i løb på skibets gange, hvor røgforgiftede kollegaer er kollapset på gulvet. Røgdykkerne gør sig klar.
Hvad der ligner et angreb på et danske krigsskib, er en del af Natos Northern Coast-militærøvelse. En tysk øvelse i Nato-regi, der har samlet 5.000 soldater fra 17 lande på en alle måder oprørt Østersø.
Ingen ombord på Absalon nævner fjenden ved navn. Ingen har nævnt Rusland. Men fjenden i øvelsen er et stort land mod øst.
Og netop et stort land i øst er også til stede på Østersøen samtidig med Absalon og Natos øvrige flåde.
Få hundreder sømil sydøst fra Absalon, befinder der sig et andet skib, hvor de røde lamper også blinker og alarmen hyler. Det er et russisk skib, der er en del af den storstilede russiske militærøvelse Zapad 17.
Fra officielt russisk hold lyder det, at lige i underkanten af 13.000 soldater deltager i øvelsen. Vestlige efterretningstjenester mener, at antallet skal næsten tidobles for at ende på et sted mellem 90.000 og 100.000.
Ombord på de russiske skibe og på jorden i Hviderusland er øvelsen en lidt anden. Med støtte fra Nato har separatister forsøgt at vælte styret i et fiktivt land. Men med Ruslands hjælp bliver separatisterne slået tilbage.
Øget militær aktivitet
De to øvelser på Østersøen ramler på intet tidspunkt sammen. Men skulle Nato og Rusland støde militært ind i hinanden i løbet af de kommende år, så bliver det her.
- Østersøen er sammen med Sortehavet de steder i Europa, hvor Nato og Rusland kan komme op og slås, siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor på Københavns Universitet.
De militære spændinger på Østersøen - og mellem landene, der grænser op til havet - er taget til, siden Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014.
Rusland har flere gange lavet opsigtsvækkende militære markeringer i Østersø-området. Under Folkemødet på Bornholm i 2014 simulerede russerne en bombning af øen.
Sidste år fløj et russisk jagerfly få meter forbi et amerikansk militærskib. Og for et år siden opsatte Rusland de såkaldte iskander-missiler i Kaliningrad. Missiler, der kan sende atomsprænghoveder til både København og Stockholm.
- Du kan se, hvor ofte russiske fly krænker svensk, dansk eller de baltiske landes luftrum. Der er en øget øvelsesaktivitet, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Nato-landene har ikke set stille til, mens Rusland har markeret sig militært.
Flere lande har sendt soldater til Baltikum. Blandt andet Danmark, der har sendt 200 soldater til Estland for - med udenrigsministerens ord - at forhindre en 'træls situation' med Rusland.
- Landene i Østersøen har alle - bortset fra Danmark - øget deres forsvarsbudgetter, så Østersøen er gået fra at være et fredeligt hav præget af samarbejde og container- og fragtskibe, der sejlede frem og tilbage, til i stigende grad at være fokus for en konfrontation mellem Rusland og Vesten.
Forsvarets Efterretningstjeneste kalder i sin seneste trusselsvurdering den russiske militære fremfærd for en af de største trusler mod Danmarks sikkerhed. Og selvom Danmark endnu ikke har øget sit forsvarsbudget, så kommer det til at ske i løbet i de næste måneder, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skal forhandle et forsvarsforlig på plads.
For første gang i mange år kan Forsvaret se frem til en større bevilling. For en oprustning på Østersøen kommer til at kræve nye investeringer. Forsvarsministeren kan ikke præcisere, hvad sådan en oprustning vil bestå af. Men oprustningen kommer.
- Vi ser på, om vi skal etablere en brigade, om vi skal sætte missiler på vores fregatter, som kan lave et luftforsvar over dansk luftrum. Vi skal se på, hvad vi gør for at kunne opdage og bekæmpe ubåde, siger Claus Hjort Frederiksen.
Afskrækkelsesspil
Tilbage på Absalon er øvelsen færdig. Krigsskibet er sejlet hjem i havn.
Ukraine beskylder Rusland for at have efterladt nogle af sine tropper i Hviderusland, men fra officielt russisk hold lyder det, at alle er trukket hjem, efter at Zapad-17 blev afsluttet.
Og selvom øvelserne er slut for i år, så er spillet på Østersøen ikke forbi.
- Vi er ikke i et 'vi varmer op til krig'-spil, men vi er i et afskrækkelsesspil, hvor begge parter prøver at overbevise de andre om, at vi har de her kapaciteter. Men lad os være ærlige. Det er i vores alles interesse at holde det der.
- Det er i vores alles interesse at holde det der. For i det øjeblik, det udvikler sig, kan det ende som en konflikt, som ingen af os ønsker, men som følger spillets egen logik, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Danmark i front
Skulle øvelserne i Northern Coasts blive virkelighed og konflikten på Østersøen blive til mere end bare meget kold luft mellem Nato-landene og Rusland, så ville Danmark ikke bare uundgåeligt være en del af konflikten. Danmark ville også stå i forreste række. For Danmark er proppen i Østersøen.
- Den, der kontrollerer Danmark, kontrollerer Østersøen. Så om vi vil det eller ej, så ligger vi i centrum i en region, der er præget af en stigende konflikt mellem Rusland og Vesten, siger Mikkel Vedby Rasmussen og fortsætter:
- Vores territorium ville være der, hvor Nato operede ud fra. Og det ville være os, der ville ligge i første række og sørge for, at skibene kunne sejle ind og flyene flyve.
Uanset hvordan situationen udvikler sig, så står det klart, at Danmark kommer til at stå i spidsen for Natos flådestyrke i Østersøen i den kommende tid. Til nytår overtager Danmark nemlig ansvaret for en af forsvarsalliancens fire flådestyrker.
Flotilleadmiralen Søren Tinggaard Larsen kommer til at være med i spidsen. Og han har oplevet Den Kolde Krig fra en ubåd i Østersøen. Men det er ikke en kold krig, vi er ude i nu. Og han vil ikke ud i en kold krig igen.
- En kold krig er ikke behagelig for nogen. Jeg ønsker at bidrage til, at vi ikke kommer i en kold krig igen, siger han.