I 2017 blev peberspray brugt som magtmiddel 125 gange mod indsatte i landets fængsler. Det er næsten dobbelt så mange gange som året før og markant flere end de 35 tilfælde i 2015.
Det viser Kriminalforsorgens seneste årsstatistik.
Og noget tyder på, at pebersprayen til tider bliver trukket lidt for hurtigt.
For nu opfordrer Folketingets Ombudsmand - med udgangspunkt i en konkret sag - Kriminalforsorgen til at overveje, om der bør gøres mere for at sikre, at peberspray kun anvendes i overensstemmelse med reglerne.
- Når vi taler om magtanvendelse over for borgerne, så er vi inde på et område, der betyder meget. Der bør man bestemt kunne dokumentere, at man gør det rigtige, siger chef i tilsynsafdelingen hos Folketingets Ombudsmand, Morten Engberg.
Sprøjtede peberspray og lukkede døren
Og det var netop problemet i en sag, hvor en indsat havde smadret noget inventar, hvorefter en fængselsbetjent sprøjtede peberspray mod den indsatte og lukkede døren til cellen. I den pågældende sag var det ikke muligt at dokumentere, at reglerne blev fulgt.
- Her stod vi med en situation, hvor man ikke kunne tage stilling til, om det var lovligt eller ej, det der blev gjort. Det er jo bestemt ikke nogen heldig situation, forklarer Morten Engberg.
Den konkrete sag har fået ombudsmanden til at kalde det "meget beklageligt", at der ikke var en mere sikker forståelse af, hvornår fængselsbetjente kan bruge peberspray.
Et alvorligt magtmiddel
Netop brugen af peberspray er altså steget markant siden 2015. En stigning, der er fordelt på færre, for antallet af indsatte er faldet i samme periode.
- Peberspray er et alvorligt magtmiddel. Og det er vigtigt, at fængsler og arrester kun bruger det, når der er grundlag for det, lyder det i ombudsmandens opfordring til Kriminalforsorgen.
Og den opfordring tager Kriminalforsorgen til efterretning. De vil nu kigge på, hvad de kan gøre for at sikre, at dokumentationen er i orden, når der bliver brugt magtmidler.
Det forsikrer direktør for Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde.
- Det her kan vi altså ikke tillade os at slække på. Det skal selvfølgelig kunne dokumenteres, når myndighederne bruger magt mod borgerne.
Og hvordan vil I så forbedre jer?
- Nu graver vi os ned i problemstillingen og undersøger det nærmere. Jeg mener, vi skal arbejde videre med vores dokumentation. Jeg er ikke sikker på, den er tilstrækkelig, som ombudsmanden også peger på, siger Thorkild Fogde.
Hårdkogte fængsler
I perioden 2015 til 2017 er det samlet antal af fysiske magtanvendelser også vokset markant. Fra 897 episoder i 2015 til 1.434 i 2017.
Og når fængselsbetjentene i højere grad tyr til magt - og oftere griber pebersprayen - så skal det ses i lyset af, at de indsatte i fængslerne er blevet mere hårdkogte.
Det mener Bo Yde Sørensen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet, som er en faglig organisation for fængselsbetjente.
- Der er ingen tvivl om, at kursen er blevet væsentligt skærpet over for de indsatte. Men vi har også i højere grad end tidligere bandekriminelle siddende. Og vi har mange voldsparate, utilpassede unge. Miljøet er blevet hårdere, forklarer han.
Han understreger, at Kriminalforsorgen selvfølgelig skal være helt skarpe på reglerne, når det kommer til magtanvendelse. Men med en fortid som fængselsbetjent, så kender han også til de mekanismer, der går i gang, når der er konfrontationer med de indsatte.
- Når man kommer dertil, hvor man anvender peberspray eller anden form for magt, så skal der træffes beslutninger meget hurtigt. For ellers kan det få endnu mere vidtrækkende konsekvenser, både for fængselsbetjenten og den indsatte, fortæller Bo Yde Sørensen.
Han forklarer videre, at man i den forbindelse godt kan ende med at gøre noget, som måske burde være løst anderledes.
Større informationsindsats
I tilsynsafdelingen hos Folketingets Ombudsmand har man også lagt mærke til, at der er sket en stigning i antallet af fysiske magtanvendelser.
Og stigningen får chef i afdelingen Morten Engberg til at understrege, hvor vigtigt det er, at reglerne bliver fulgt, selvom situationerne kan være kaotiske.
- Dermed mener vi, at der nok er behov for en eller anden form for informationsindsats over for personalet. Reglerne foreskriver altså, at der skal være en god dokumentation inden for det her, understreger han.
- Og når vi ser en så stor stigning, er det jo ekstra vigtigt, at man kan dokumentere, at man gør det rigtige hver gang, fortsætter Morten Engberg.
Folketingets Ombudsmand oplyser, at Kriminalforsorgen nu har fem uger til at svare på, hvordan de kan blive bedre til at huske dokumentationen, når der bruges magtmidler.
Artiklen er opdateret med kommentarer fra Kriminalforsorgen.