Skænderiet mellem den 45-årige mand og den 47-årige kvinde eskalerede hurtigt. Der blev kastet med ting og det endte i slagsmål.
Bagefter forklarede kvinden, at det var i selvforsvar, da hun slog ud efter sin kæreste med det knuste glasaskebæger.
Den skarpe del af askebægeret borede sig ind ved mandens kraveben og rev hul i den ene lunge. Han sank bandende sammen og døde.
Det er det eneste drab siden 1992, der er begået med et askebæger.
Flere sager med unikke drabsvåben
DR’s Undersøgende Databaseredaktion har gennemgået 25 års drab i Danmark fra 1992 til 2016 - i alt 1.338 drab.
Blandt de mange drab er der en del sager, hvor drabsvåbnene er helt usædvanlige – og hvor de har til fælles, at den form for drabsvåben kun er blevet brugt én gang det seneste kvarte århundrede.
I en sag kastede gerningsmanden en murbrok efter sit offer, der fik smadret milten og døde.
I en anden sag blev en kvinde under et røveri lukket inde i en fryseboks og kvalt.
En mand kastede sin demente mor ud fra en altan på femte sal.
En kvinde blev under et skænderi stukket gentagne gange med en hækkesaks.
Efter et slagsmål på et værtshus blev en mand dræbt med tyrefægterspyd og knivstik.
Dræbt med to kartofler
I en af sagerne er drabsvåbnet to kartofler.
- Der kan være mange årsager. Spontanitet spiller en væsentlig rolle. Altså at man bruger det forhåndenværende. Der er noget umiddelbart, noget impulsivt over de her drab, hvor der bliver brugt usædvanlige genstande, siger Frederik Strand, der er museumsleder for Politimuseet i København.
Sagen med de to kartofler er fra Hjørring.
En 55-årig mand og hans 57-årige storebror kom i slagsmål. Det endte med, at den 57-årige blev kvalt. Mandens luftveje blev spærret med to kartofler, samtidig med at den yngre bror havde et fast greb om halsen på manden.
Den 55-årige blev dømt for vold med døden til følge.
Rettens tre dommere og tre nævninge mente, at manden bevidst havde kvalt sin bror, og at han skulle dømmes for drab.
Våbnet afslører motivet
De tre sidste nævninge lagde vægt på mandens forklaring om, at han slap grebet om halsen da broren begyndte at gispe og at han selv fiskede en kartoffel ud af munden på offeret inden han ringede til alarmcentralen.
- Det væsentlige er hvilken betydning drabsvåbnet har i sagen. Gerningsvåbnet siger rigtig meget om det bagvedliggende motiv. Er det spontant? Er det hævn? Er det berigelse? Er det ideologisk? Er det bandekonflikt? Drabsvåbnet siger meget om selve forbrydelsens type, siger Frederik Strand.
Ud over at være museumsleder på Politimuseet er Frederik Strand cand.mag. i filosofi og historie, har en ph.d. i politihistorie og har skrevet flere bøger om drab i Danmark og om politiets rejsehold.
Kvalt med kunstig arm
I 1992 blev en 30-årig mand kvalt med en kunstig arm. En 35-årig mand blev anholdt i sagen. De to mænd var venner, men var kommet op at slås.
Den sigtede mand var handicappet og havde kunstig arm. Under slagsmålet ville han pacificere den dræbte og tog et halsgreb på vennen, men halsgrebet var så fast og langvarigt at den 30-årige mand blev kvalt.
Gulvskrubbemordet
Frederik Strand forklarer, at det drabsvåben han selv er mest overrasket over, det er en gulvskrubbe.
- Hvordan kan den være blevet et drabsvåben? Det er underligt. Han slår simpelthen manden med gulvskrubben. Der er tale om et rovmord. Han stillede gulvskrubben ved siden af og den blev brugt som bevismiddel i sagen, siger Frederik Strand.
Gulvskrubbemordet er fra 1914.
- I mange tilfælde – men altså ikke i alle – der er det spontant. Det kan være et pludseligt jalousidrab, et pludseligt hævndrab, men der er også rovmord. For eksempel vores gulvskrubbemord, der er tale om rovmord. Af og til er rovmord også spontane, hvor gerningsmanden i øjeblikket får lyst til at tilegne sig nogle værdier og som så i samme ombæring slår personen ihjel. Spontanitet går igen ved nogle af de mest besynderlige drabsvåben, siger Frederik Strand.
Men ikke altid.
I februar 2002 tog en hjemmehjælper-praktikant en kagerulle med på arbejde. Otte måneder senere fik hun 14 års fængsel for drab og røveri af særlig farlig karakter.
Pensionist dræbt med kagerulle
Kagerullen var af marmor. Kvinden forklarede, at hun bare ville true sit offer, en 66-årig pensionist, til at give hende penge.
Men kvinden kvæstede den gamle mand med kagerullen. Derefter stjal hun hans pung, der indeholdt 600 kroner. Manden døde få dage efter af sine kvæstelser. Inden han døde havde han udpeget kvinden.
Anklageren lagde vægt på, at kvinden havde taget den tunge marmorkagerulle med i tasken om morgenen og havde gået rundt med den hele dagen, indtil hun om eftermiddagen overfaldt pensionisten.
Det specielle armbrøstdrab
I en anden usædvanlig sag er drabsvåbnet en armbrøst. I dag ligger armbrøsten på Politimuseet i København.
- Den er planlagt. Det er et af de mere specielle drab. Jeg tror kun, der er det ene armbrøst-drab i Danmark, siger Frederik Strand.
Manden med armbrøsten skyldte sit offer penge. De var barndomsvenner. Offeret havde krævet et afdrag på 100.000 kroner.
Men da manden opsøgte sit offer havde han en armbrøst under jakken og en dolk i lommen.
Lig efterladt i carport
Barndomsvennen blev dræbt med en pil i siden og flere dybe knivstik i ryggen. Den dræbte blev efterladt i en carport og drabsmanden rejste hjem til Tyskland, hvor han boede.
Her blev han anholdt et par måneder senere.
Efter anholdelsen fandt politiet gældspapirerne og dokumentation for, at manden havde købt armbrøsten i Tyskland et par dage før drabet.
Sagen endte med 14 års fængsel til gerningsmanden.