”Knivdrab” var det første ord der blev sagt i debatten, da Folketinget i marts 2008 vedtog den skærpede knivlov.
Loven kom som en hurtig, politisk reaktion på et tragisk drab blot to måneder før.
Den 19-årige Anton Nije blev stukket ned på Strøget i København på grund af et skænderi om en hue.
Det var daværende justitsminister Lene Espersen der fremsatte loven der skulle dæmme op for knive og skydevåben på offentligt tilgængelige steder.
Ingen synlig effekt på drab
Det skulle udløse ubetinget fængselsstraf, hvis man blev taget med kniv på sig.
- Det er faktisk meget skrapt. Ikke desto mindre tror jeg faktisk, at lige præcis den strafskærpelse er én, der vil have en præventiv effekt, sagde justitsminister Lene Espersen ved fremlæggelsen af lovforslaget.
Men loven har ikke haft synlig effekt på antallet af knivdrab i Danmark.
Det viser en gennemgang af 25 års drab i Danmark. Det årlige antal af knivdrab er nemlig nogenlunde stabilt, og antallet ændrede sig ikke efter vedtagelsen af den skærpede knivlov.
Retsordfører: Helt knald i låget
I dag bliver vedtagelsen af den omdiskuterede, skærpede knivlov kritiseret fra flere parter:
- Man kan lovgive herfra til juleaften, men dem der vil slå ihjel de slår jo ihjel, uanset om de skyder eller bruger kniv, siger den tidligere drabschef for Københavns Politi Ove Dahl.
- Det var helt knald i låget, siger Preben Bang Henriksen, der er retsordfører for Venstre.
- Det har været til grin det hele, siger tankpasser Haris Cehic, der i 2009 blev idømt syv dages fængsel, fordi han havde to hobbyknive med i bilen på vej hjem fra arbejde.
Generelt er antallet af drab faldende år for år.
Antallet af knivdrab er også faldende, men ikke med så klar tendens som det samlede antal drab.
Knivloven blev skærpet i 2008 og derefter ændret i 2012 og igen i 2016.
Dem der vil dræbe finder en vej
- Når der lige har været et drab eller to med kniv, så blusser det op, fordi det bliver omtalt massivt i alle medier. Det kan afføde nogle politiske reaktioner. Jeg har jo været igennem hele møllen med knive i nattelivet, siger tidligere drabschef Ove Dahl til DR Nyheder.
Tidligere drabschef Ove Dahl peger på, at omtalen kan medføre politiske tiltag eller ændret lovgivning – sådan som det skete i 2008.
- Selvfølgelig har det en effekt, at straffene er forholdsvis høje, når man bliver truffet med en kniv eller en pistol. Men hvad så? Dem der vil det her, de gør det jo alligevel, siger Ove Dahl.
- Det her handler om børne- og ungdomsopdragelse. Det handler om forældrene. Det er ikke samfundets skyld, eller pressens skyld, eller Folketingets skyld, at det er blevet, som det er, siger Ove Dahl.
Forældrene er fløjtende ligeglade
- Det er først og fremmest forældrenes skyld. Det er dem, der skal tage hånd om deres børn og unge og sørge for, at de ikke bliver bragt i de situationer hvor de begynder at rende med kniv eller våben.
- Men der er masser af forældre, der er fløjtende ligeglade. Derfor vil det fortsætte, uanset hvor meget vi lovgiver for det, siger Ove Dahl, der nu er pensioneret efter at have været drabschef i Københavns Politi.
Det er dog langt fra kun unge, der begår drab med kniv, viser DR’s gennemgang af 25 års drab. Alderen på gerningsmændene spænder fra 13 år til 85 år.
Den skærpede knivlov fra 2008 blev fra start af stærkt kritiseret, fordi man mente at den i større omfang ville ramme lovlydige borgere som fiskere, jægere og håndværkere.
En af dem der blev ramt er Haris Cehic, der i 2009 arbejdede som tankpasser. Han havde to små hobbyknive liggende i sidelommen i bilen, da han kørte hjem fra en aftenvagt på tanken.
Den ene hobbykniv var defekt.
Haris Cehic blev anholdt med knivene i bilen og idømt syv dages ubetinget fængsel.
- Det har været til grin det hele, siger Haris Cehic.
- Man forsøgte at stramme, men det ramte flere uskyldige end skyldige. Folketinget har ikke gennemtænkt det. Det har været spild af tid og de her tåbelige regler har haft konsekvenser for mange, blandt andet mig.
Fik depression på grund af knivsag
Haris Cehic fortæller, at han blandt andet fik en depression som følge af sagen.
- Jeg har været meget frustreret over det her. Jeg fik det meget skidt dengang. Du går fra at have dine drømme om, hvad du skal være, til at blive stemplet som kriminel. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle ende i en retssag, siger Haris Cehic.
- Det betød blandt andet, at mit danske statsborgerskab er blevet udskudt. Jeg stod lige for, at kunne søge statsborgerskab og det var før alle de prøver, de nu har indført. Men på grund af dommen blev min mulighed for at søge udsat.
Haris Cehic blev i Landsretten idømt syv dages fængsel efter stramningen af våbenloven.
Han ankede dommen til Højesteret, hvor straffen til slut blev udmålt til en bøde på 3.000 kroner.
Personfarlig kriminalitet er generelt faldende
Et år efter vedtagelsen skrev Rigsadvokaten en redegørelse om effekten af den skærpede knivlov.
Redegørelsen viste, at der var faldet 71 domme for overtrædelse af knivforbuddet.
Trine Baumbach, der er lektor i strafferet og centerleder ved Center for Offentlig Regulering og Administration har udgivet forskningsartiklen ”Strafbarhed og straf for besiddelse af kniv - visitationszoner og privatlivsbeskyttelse.”
- Om knivloven har reduceret voldskriminaliteten med kniv generelt, det kan man ikke se ved kun at se på antallet af drab.
- Heldigvis er det ikke alle, der bliver stukket med en kniv, der dør af det og den personfarlige kriminalitet er generelt faldende. Det har selvfølgelig en betydning, siger Trine Baumbach.
Ifølge Rigsadvokatens redegørelse fra 2009 endte 53 af dommene i fængselsdomme på en uge eller mere.
Mindst 21 af de dømte – som Haris Cehic - var tidligere ustraffede.
Dengang konkluderede Rigsadvokaten, at loven virkede nøjagtigt som politikerne havde ønsket det ved vedtagelsen:
"Gennemgangen af dommene viser, at straffene i de 71 sager om ulovlig besiddelse af knive på offentligt tilgængelige steder må anses for udmålt i overensstemmelse med de tilkendegivelser om strafniveauet, der fremgår af loven," skrev Rigsadvokaten ifølge Ritzau.
Signaler i stedet for løsninger
- Alle ved, at strafskærpelser sjældent har en virkning, siger SF’s tidligere retsordfører Karina Lorentzen i dag.
- Der skal være en straf, for det afholder nogle fra at begå kriminalitet. Men mere straf virker ikke afskrækkende.
- Man følger en folkestemning og så hæver man straffen, så det ser ud som om man har gjort noget, men i virkeligheden løser man ingenting. Man tager ikke fat om problemets rod. Man sender signaler i stedet for at få løst vores grundlæggende kriminalitetsproblemer.
Langt de fleste drab – og langt de fleste knivdrab – sker inden for hjemmets fire vægge.
- Drabene i hjemmet sker med knive, fordi vi har dem lige ved hånden, men det mister politisk bevågenhed, for det sker inden for hjemmets fire vægge. Det er som om, det er noget der tilhører privatlivets fred. Men det gør det så meget mere vigtigt at blive klogere på, hvad der sker.
Effekt af lov blev aldrig undersøgt
Efter vedtagelsen af knivloven forlangte Karina Lorentzen en redegørelse fra justitsministeren om effekten af knivloven. Den kom aldrig, siger hun i dag:
- Jeg synes stadig, at vi skal have en evaluering af den lov og det her fænomen. Hvis vi nogensinde skal blive klogere på, hvordan vi får færre knivdrab, så skal vi være ærlige om, at det er et svært problem at løse og at det kræver mere viden. Så længe man undlader at blive klogere på det, så længe får man ikke løst de her udfordringer.
Knivloven blev skærpet under VKO-regeringen i 2008 og ændret i 2012 af daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i Helle Thorning-Schmidts SR-regering.
Dengang mente Venstres retsordfører Karsten Lauritzen, at den socialdemokratiske ændring af knivloven var unødvendig valgkampsretorik:
- Det er symbollovgivning, der vil medføre en minimal ændring af retspraksis, sagde Karsten Lauritzen, der i dag er skatteminister.
I 2016 blev knivloven ændret igen, denne gang af den nuværende regering.
Har rettet op på de mest skøre ting
Preben Bang Henriksen er retsordfører for Venstre og var med til at vedtage den seneste ændring:
- Jeg var med i anden runde, hvor vi fik rettet op på de mest skøre ting, siger Preben Bang Henriksen.
- Jeg talte i dag med en pensioneret dommer, der netop tog knivloven fra 2008 som et eksempel på en vanvittig lovgivning, som benyttede sig af minimumsstraf. Han gav et eksempel om håndværkeren der blev stoppet med en kniv. Det var helt knald i låget, siger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.
- Men efter at vi har redigeret loven til, at det er et spørgsmål om at have et anerkendelsesværdigt formål, så har jeg ikke hørt megen kritik af den nye lov.