Mellem 2013 og 2017 er antallet af danske børn, som bliver født af singlekvinder steget med 50 procent.
En af kvinderne, der har valgt at blive solomor, er 44-årige Louise Barkhuus.
Hun traf sin beslutning om at blive insemineret kort tid efter, hun blev skilt for seks år siden. Hun havde allerede en 2-årig datter, men havde altid drømt om at få flere børn.
- Jeg tænkte, at tiden var ved at løbe ud. Jeg var 38 år på det tidspunkt og kunne se, at jeg skulle skynde mig lidt, hvis jeg skulle nå at have en til, siger Louise Barkhuus, der er universitetslektor.
- Beslutningen var rimelig hurtig og nem at tage, siger hun.
- Nogle gange tænker jeg, 'hvorfor gjorde jeg det ikke bare selv, da jeg var 30 år gammel'. Det havde gjort det hele meget nemmere.
Det kan give frihed at være enlig
Efter tre og et halvt år med fertilitetsbehandling lykkedes det Louise Barkhuus at blive gravid.
I dag er hendes søn et år gammel, mens hendes datter, som hun har delt forældremyndighed over, er otte år. Louise Barkhuus glæder sig over, at der ikke kan opstå kamp om forældremyndigheden over sin søn.
- Ham her kan ikke blive taget fra mig, siger Louise Barkhuus, der medgiver, at det kan være en udfordring at være solomor.
- Det er selvfølgelig altid hårdt at være enlig forælder. Det er det altid på nogle punkter, når man er helt alene, siger hun.
- Men det giver samtidig en frihed, hvor man kan gøre, hvad man vil, når man er ene om beslutningerne, siger hun og peger på, at friheden spiller ind, når hun har en international karriere, der tidligere har bragt hende til USA, og godt kan se sig selv drage over Atlanten igen om nogle år.
- Det bliver bare ikke nu overhovedet. Nu har jeg brug for familien herhjemme, siger Louise Barkhuus.
Hun mener, at tilværelsen som solomor kan anbefales.
- På mange punkter skal man selvfølgelig være klar over, hvad man går ind til. Men jeg vil nok altid anbefale det, hvis man står i en vis alder og ikke har en mand i udsigt, siger hun.
"En stor sorg"
34-årige "Stine" er en anden kvinde, som overvejer at blive solomor med hjælp fra en sæddonor.
Det er dog langt fra ønskescenariet, slår hun fast.
- Det har absolut ikke været planen. Det har været en stor sorg, siger hun.
- Det er min største drøm at være i et dejligt forhold med en person, der også ønsker sig et barn, siger Stine, som er uddannet skolelærer.
Hun føler, at hun for sent kom i gang med at tænke på børn, fordi det ikke var en overvejelse, da hun var i tyverne.
- Jeg tror, at jeg og flere fra min generation er vokset op med, at man skulle tage en uddannelse og tage det med ro og nyde livet, inden man stiftede familie, siger hun.
Stine tror, at flere kvinder vælger at blive solomødre, fordi de udsætter planerne om at stifte familie, og fordi det er blevet en kamp at finde en partner.
- Det er rigtig svært at finde sammen med nogen, hvor man har tid til at lære hinanden at kende og tør satse, siger hun og peger på en datingkultur, hvor "man swiper til højre og venstre".
- På et tidspunkt giver man op, fordi det er så hårdt, siger hun.
- Så er det, at man som kvinde nu har denne mulighed, som man kan benytte sig af, så man kan sikre sig, at det ikke er for sent.
Trætte af fordomme
Begge kvinder er trætte af generaliseringer i debatten om solomødre.
- Der er lige så mange motivationer, som der er kvinder. Vi har hver især en unik historie, og det irriterer mig lidt, at vi har en tendens til at skære det over en kam og sige, at det er en bestemt slags kvinder, der får børn alene, siger Louise Barkhuus.
Også Stine oplever fordomme og kommentarer, som hun er meget uenig i.
- Jeg har stødt på nogle meget voldsomme udfald, siger hun og erklærer sig uenig i, at tendensen skyldes, at kvinderne er for kræsne, egoistiske, eller at de ikke kan finde ud af indgå i et forhold.
- Det er ikke sådan, jeg har det, og det er overhovedet ikke den oplevelse, jeg har oplevet hos dem, jeg kender, siger hun.
Kærlighed er det vigtigste
Louise Barkhuus giver ikke meget for udsagn om, at et barn bør have to forældre.
- Der er masser af studier der viser at det ikke er nødvendigt. Det vigtigste er, at der er nogle, der elsker børnene højt, siger lektoren.
- Det er bedre, at der er en rigtig god og engageret forælder, end at der er nogle halvengagerede forældre, siger Louise Barkhuus, der dog medgiver, at der kan opstå et tomrum hos hendes søn på et tidspunkt.
- Der kommer måske noget, der minder om et savn, men jeg håber selvfølgelig stadig, at jeg kan finde nogen, der vil agere far til mit barn på et tidspunkt, siger hun.
Stine fortæller, at hun har grublet over, om hun kunne være bekendt at få et barn, der ikke kommer til at kende sin far.
- Det har været en gave for mig at have begge forældre. Men det er fordi, de er gode forældre, der elsker hinanden og bor sammen, siger Stine.
To forældre er dog ikke lig med lykke, siger hun.
- Jeg tror, at det, der i bund og grund gør en lykkelig, er, at man vokser op med kærlighed og selvværd. Det tror jeg ikke på, at mor-og-far-opskriften sikrer, siger hun og peger på, at det i hendes øjne er en gave at skænke et barn et liv.
Stine fortæller, at hun er gået fra de etiske overvejelser til nu at fokusere på det rent praktiske i forhold til tilværelsen som solomor.
- Jeg kan godt tilbyde et barn et godt liv, siger hun og påpeger, at hvis hun bliver solomor, følger der et særligt ansvar med.
- Der påhviler os et ansvar at finde ud af, hvordan vi gør det bedst, siger hun.
- Det er jo ikke barnet, der er donorbarn, det er mor, der er solomor.
Stine er et opdigtet navn. Hun ønsker at være anonym, da overvejelserne om at blive solomor er så personlige og private. DR Nyheder er bekendt med hendes rigtige identitet.