Løngab: Kvinder får ikke den samme løn som deres mandlige kolleger

Det lønner sig at være mand på det danske arbejdsmarked.

I de jobs, hvor kvinder tjener mere end mænd, er lønforskellen i forhold til mændenes løn væsentligt mindre end i de – typisk højtlønnede – stillinger, hvor der er en stor lønforskel i mændenes favør. (Foto: © GRAFIK: Mads Rafte Hein, DR Nyheder)

Mænd får mere i løn end kvinder.

Sådan har det altid været, og sådan er det stadig i dag, hvor en kvinde i gennemsnit tjener 86,7 kroner for hver hundredkroneseddel, en mand tjener

Men en gennemgang af den seneste lønstatistik fra Danmarks Statistik viser, at lønforskellen også gør sig gældende i mandens favør, når mænd og kvinder arbejder indenfor har samme arbejdsområde– også i de såkaldte kvindejobs.

Eksempelvis tjener en mandlig sygeplejerske omtrent 259 kroner i timen, mens hans kvindelige 'kolleger' må nøjes med 18,50 kroner mindre. De går nemlig til en gennemsnitlig timeløn på 240,50 kroner i timen.

Lønmæssigt er der mest ligestilling inden for arbejdsfunktioner domineret af kvinder, mens der er store løngab i mange af mandefagene.

Lange udsigter til ligeløn

Det er yderst komplekst at undersøge, hvorfor løngabet mellem kvinder og mænd er så stort, som det er, fortæller Mona Larsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Der er nemlig en lang række mulige årsager til lønforskellen mellem de to køn:

- Historisk set er kvindefag blevet placeret relativt lavere lønmæssigt end mandefag, og en anden forklaring er, at vi ved, at kvinder og mænd i vid udstrækning vælger forskellige uddannelser og dermed jobs, der retter sig mod forskellige dele af arbejdsmarkedet, siger hun.

Det er det, man kalder den horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet.

Og netop den horisontale kønsopdeling kan være en del af forklaringen på de store lønforskelle inden for de enkelte jobs. For kvinder finder oftest arbejde i der offentlige, mens mænd finder beskæftigelse i det private, lyder det fra seniorforskeren:

- En del af forklaring på lønforskellen er formentlig, at man er ansat forskellige steder. For eksempel vælger kvindelige jurister i større omfang end mænd at blive sagsbehandler i det offentlige, mens især mandlige jurister bliver ansat i det private, og det kan så give en forskel på lønsedlen, selvom de i princippet har samme fagområde, siger Mona Larsen.

Derudover kan arbejdsopgaverne inden for de enkelte områder også give et udslag i lønnen.

Inden for 'Kurérarbejde og transport af bagage', hvor mændene i snit tjener 61 procent mere end kvinderne, kan arbejdet både være transport af bagage eller arbejde som avisbud, hvilket kan give et større lønspænd, mens tilberedning af fastfood, hvor kvinderne tjener mest i forhold til mændene, eksempelvis kan være arbejde som pølsemand eller køkkenassistent.

Men derudover er der også en lang række af usynlige og bagvedliggende faktorer, som er sværere at dokumentere.

- Det kan eksempelvis være kønsforskelle, hvad angår den enkelte medarbejders 'forventede' (af arbejdsgiveren, red.) fleksibilitet i forhold til overarbejde eller skiftende arbejdstider, siger Mona Larsen

Bedre til at spotte mandlig talenter

Hos fagforeningen FOA, der primært organiserer kvinder, har forbundsformand Dennis Kristensen også et andet bud på, hvorfor kvinder og mænd inden for samme jobfunktion ikke får det samme i løn.

Til trods for at ligelønsloven burde sikre en formel ligeløn.

Buddet lyder her, at arbejdsgiverne og fagforeningerne i mange år ganske enkelt har været bedre til at anerkende mændenes kvalifikationer end kvindernes.

Det er det, der blandt andet leder til en vertikal kønsopdeling på arbejdsmarkedet.

- Trods brede overenskomster, der sikrer en grundløn, er der flere steder, der har et lokalt lønsystem, hvor man kan forhandle lønnen. Og her må vi bare indrømme, at resultaterne at de lokale lønforhandlinger er kønsskæve, siger Dennis Kristensen.

For selvom lønnen som udgangspunkt er den samme, så kan man forhandle sig til større cifre på lønsedlen, hvis man varetager funktioner med særligt ansvar eller funktioner, der kræver en særlig uddannelse eller kvalifikationer.

- Der har både vi og arbejdsgiverne nok været bedre til at få øje på 'særlig funktioner' eller 'særlige kvalifikationer' hos mændene end hos kvinderne. Og det skal der selvfølgelig gøres op med, siger han og afrunder:

- Vi har været gode til at forhandle inden for de ansvarsområder, som tiltrækker mændene. Vi skal også og har nu fokus på de ansvarsområder, som tiltrækker de kvindelige ansatte.