Han fik klap på skulderen af sine kvindelige kollegaer. Men flere af mændene var ikke glade, da Kaj Johansen rejste en sag om ulige løn mellem mænd og kvinder sidste år.
- Jeg vidste godt, at jeg ville blive upopulær, men ikke, at det ville blive så voldsomt, siger den tidligere tillidsmand på en mellemstor virksomhed.
Kaj Johansen mente, at kvinderne blev dårligere lønnet end deres mandlige kollegaer for det samme stykke arbejde.
Det må man ikke ifølge loven om lige løn til mænd og kvinder, som Folketinget vedtog for 40 år siden i dag.
Lov skulle gøre op med markant forskel i løn
I dag tjener danske mænd i gennemsnit 13 til 17 procent mere end kvinder viser tal fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Selv når man tager højde for uddannelse, branche og arbejdsfunktion, er der stadig en lønforskel på fire til syv procent mellem mænd og kvinder.
Tidligere var forskellen dog markant større, og netop det skulle loven om ligeløn fra 1976 gøre op med.
- Ligelønsloven var en vigtig symbolsk sejr. Den banede vejen for ligestillingsnævn og loven om ligestilling i 1978, siger Astrid Elkjær Sørensen, Ph.d.-studerende i historie ved Aarhus Universitet.
- Folketinget havde tidligere været meget forsigtig med at lovgive om ligeløn på grund af den danske arbejdsmarkedsmodel. Men da arbejdsmarkeds parter afskaffede de kønsopdelte lønsatser i 1973, følger Folketinget op med ligelønsloven tre år efter, forklarer hun.
Kvinderne fik to tredjedele af mændenes løn
Kampen for ligeløn går helt tilbage til 1870’erne, hvor danske lærerinder krævede samme løn som deres mandlige kollegaer.
I 1919 fik kvinderne en vigtig sejr med loven om ligeløn for alle offentlige ansatte, men loven hjalp ikke de mange kvinderne på det private arbejdsmarked.
I de private overenskomster havde fagbevægelsen og arbejdsgiverne sammen fastsat forskellige lønsatser for mænd og kvinder. Kvinderne fik i gennemsnit to tredjedele af mændenes løn.
- Fagbevægelsen så kvinderne som løntrykkere. De kæmpede for at sikre manden en løn, der kunne forsørge hele familien. Dengang bestod fagbevægelsen primært af socialdemokratiske mænd. I det socialdemokratiske ideal gik manden på arbejde, mens kvinden passede børnene derhjemme, forklarer Astrid Elkjær Sørensen og understreger:
- Man havde en forestilling om, at den hjemmegående hustru var garanti for et sundt hjem med glade børn. Og der lå jo også meget arbejde i hjemmet dengang.
Kæmpede mod en kultur
Det var samme kønsopdelte forestilling, som Kaj Johansen reagerede på, da han sidste år gik videre med sagen om ulige løn til fagforeningen 3F, der starter en fagretlig sag.
Det blev modtaget med blandede følelser blandt hans kollegaer:
- Der var meget ringe opbakning. Jeg blev overrasket over den modstand, som jeg mødte blandt mine mandlige kollegaer. Jeg tror, at de frygtede, at de skulle miste noget ved, at andre kom op på deres lønniveau, siger Kaj Johansen.
Kvinderne bakkede stort set alle op om Kaj Johansen. De vidste godt, at mændene fik mere i løn, men havde ingen tal for det.
Enkelte var skeptiske. En af dem sagde, at hendes mand ikke syntes, det var en god ide. Det gik langsomt op for Kaj Johansen, at det ligeså meget var en fastgroet kultur, han kæmpede imod.
Lang kamp for ligeløn
I 1950’erne forhandlede Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) med resten af fagbevægelsen om ligeløn. Men ligeløn blev prioriteret lavt ved overenskomstforhandlingerne:
- Fagbevægelsen og arbejdsgiverne delte tidens kvindesyn. Kvinder og mænd blev tillagt meget forskellige egenskaber. Man mente ikke, at kvindens kompetencer lå på arbejdsmarkedet, siger Astrid Elkjær Sørensen.
1960’erne var præget af flere aktioner og demonstrationer fra kvindebevægelsen, imens KAD fortsatte forhandlingerne med fagbevægelsen.
Først ved overenskomstforhandlingerne i 1973 blev de kønsopdelte lønsatser afskaffet. I 1976 fulgte Folketinget trop med loven om ligeløn.
Dermed fik alle ansatte i Danmark krav på ligeløn, uanset om de var ansat på en overenskomst eller ej. Loven beskyttede desuden ansatte mod afskedigelse, hvis de anlagde en sag om løndiskrimination mod deres arbejdsgiver.
Stadig et kønsopdelt arbejdsmarked
Siden 1976 er loven om ligeløn blevet opdateret flere gange. Ikke desto mindre er der stadig stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd får i lønposen. Det er der flere grunde til ifølge Astrid Elkjær Sørensen:
- Vi mangler lønstatistikker, så lønforskellene bliver tydelige. Her er loven ikke god nok, siger hun og fortsætter:
- Men det største problem er det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvinder primært arbejder i det offentlige og mænd i det private.
I løbet af 1980’erne bliver ligelønsloven justeret flere gange efter en dom fra EF-domstolen. Det bliver nu gjort helt tydeligt, at der skal være lige løn mellem mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Det er den sidste del af loven, som Astrid Elkjær Sørensen sigter efter, når hun taler om det kønsopdelte arbejdsmarked.
- Du får en større bonus for en mellemlang videregående ingeniøruddannelse i det private end en mellemlang videregående sygeplejerskeuddannelse i det offentlige. Selv om kvinder har højt ansvar og videregående uddannelser, får de slet ikke samme løn som mændene, siger Astrid Elkjær Sørensen.
Sagde sit job op
Det kan have store personlige omkostninger at rejse en sag om ligeløn. Ligebehandlingsnævnet har afgjort 31 sager om ligeløn i perioden 2000-2014.
Institut for Menneskerettigheder har undersøgt flere af sagerne i en rapport, hvor en stor del af klagerne fortæller, at de oplevede betydelige personlige omkostninger ved at føre sagen.
Efter sagsanlægget begynder Kaj Johansen at gå til mæglingsmøder med virksomhedens ledelse og de faglige parter.
Han oplever, at stemningen på arbejdspladsen bliver dårligere og dårligere. Modstanden bliver tydelig, da en gruppe medarbejdere forsøger at vælte ham som tillidsmand.
Det lykkedes ikke. Men da to af hans kollegaer, som han ikke betragtede som sine støtter, blev valgt ind i virksomhedens bestyrelse som medarbejderrepræsentanter, følte han sig kørt ud på et sidespor.
- Til sidst blev jeg så træt af det hele, at jeg selv sagde mit job op. Man kan ikke ene mand ændre en hel kultur, siger Kaj Johansen og fortsætter:
- Det er tabuiseret at tale om lønforskelle mellem kvinder og mænd. Ligegyldigt hvilke tal, du viser folk, vil de ikke tale om det. Vi går rundt med en falsk bevidsthed om, at vi er ligestillet.