Det er ikke landbrugets skyld, at der kun er kommet 33 ansøgninger til 45 mulige såkaldte klima-lavbundsprojekter, som Miljøstyrelsen har givet tilsagn om at ville støtte.
Sådan lyder det fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Fredag aften var der frist for, at landmænd, kommuner og fonde kunne søge om tilskud til at få sat gang i processen med at få udtaget lavbundsjorde.
Det har for få gjort, og derfor har miljøminister Magnus Heunicke (S) givet landbruget en lille opsang og forlænget ansøgningsfristen med 14 dage.
- Vi har gang på gang hørt, at landbruget foretrækker de her frivillige ordninger. Derfor er mit budskab klart: Det er tid til, at der bliver leveret, siger ministeren i en pressemeddelelse.
I landbrugsaftalen fra 2021 blev der politisk sat et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord inden 2030, som blandt andet skal mindske udledningen af drivhusgasser og bidrage til at reducere udledningen af kvælstof i vandmiljøer.
De 33 ansøgninger dækker et areal på omkring 2.193 hektar, der kan lægges oveni de 30.000 hektar, som allerede er udtaget.
Der er med andre ord lang vej til målet.
Men det skyldes ikke, at landbruget ikke vil handle.
- Det er vigtigt, at vi forstår, at det er en fælles opgave for både stat, kommuner og landbrug. Vi når ikke i mål, hvis man bare siger, det er noget, landbruget skal gøre, siger Landbrug & Fødevarers miljødirektør, Anders Panum Jensen.
- Det er ikke tid til at pege fingre ad hinanden. Det er tid til at rykke sammen.
'Landbruget har et medansvar'
Ifølge miljødirektøren er langt de fleste klima-lavbundsprojekter store, komplekse projekter, der går på tværs af flere lodsejere og landmænds marker.
Derfor er ordningen ifølge ham mest henvendt til kommunerne.
Men skal I ikke også se lidt indad? Det kræver jo, at landmændene siger ja. Kommunerne ejer ikke lavbundsjordene, det gør landmændene.
- Landbruget er positiv over for at gå ind i de her projekter. Vi kommer aldrig i mål med de klimamål, vi selv har sat for landbruget, hvis ikke vi får udtaget de her lavbundsjorde, siger Anders Panum Jensen.
Det er i ordningen muligt at søge som enkelte landmænd, så hvis der nu var flere landmænd, der ville det her, kunne man så ikke komme i mål?
- De landmænd, der selv tager initiativ til at søge, gør det i samarbejde med kommunerne. Det er dem, der skal give de nødvendige tilladelser, så man kommer ikke uden om kommunerne.
Landbrug & Fødevarer skubber sammen med kommunerne på for, at regeringen giver kommunerne nogle flere ressourcer, fortæller Anders Panum Jensen.
Noget, regeringens eget ekspertudvalg også har anbefalet. Så der mangler bare handling fra regeringen, lyder det.
Det er heller ikke kommunernes skyld
Kommunernes Landsforening (KL) giver langt hen ad vejen Landbrug & Fødevarer ret: Kommunerne skal have flere penge, og alle parter skal arbejde bedre sammen.
Er det jeres skyld, at der ikke er kommet flere ansøgninger end 33?
- Nej, det ville være forkert at sige på det her tidspunkt, siger formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, Birgit Stenbak Hansen (S).
Efter over 100 år som drænet landbrugsjord er et 345 hektar stort areal i Store Vildmose nær Aabybro ført tilbage til dets oprindelige tilstand som mose til gavn for klimaet. Det er et af de områder, hvor der er sat gang i et projekt for at udtage lavbundsjorde.
Kommunerne deler Christiansborgs politiske ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord, men der skal to til tango - eller tre, i det her tilfælde.
- Der er flere partnere i det ægteskab. Pilen peger også på Christiansborg, siger Birgit Stenbak Hansen.
- Landbruget skal med til bords, og kommunerne skal have noget økonomi, hvis vi skal nå i mål. Det kommer ikke alene af frivillighed.
Kan være nødvendigt med tvang
Selvom Anders Panum fra Landbrug & Fødevarer fortsat mener, at man kan nå i mål af frivillighedens vej, vil han ikke afvise, at det kan være nødvendigt med ekspropriation - altså at tvinge landmænd til at overdrage jord til staten mod erstatning.
- Hvis der er en typisk lille lodsejer, der står i vejen for noget, det store flertal er med på, kan det give god mening, at myndighederne i undtagelsestilfælde har muligheden for at gøre brug af ekspropriation, siger han.
Miljøminister Magnus Heunicke har ikke haft mulighed for at stille op til interview.
Men i en skriftlig kommentar påpeger han, at det stadig er afgørende, at landbruget arbejder aktivt med.
- Regeringen er indstillet på at kigge på alle barrierer, så vi hurtigst muligt kan få udtaget mere lavbundsjord. Jeg har også noteret fra ekspertgruppens første delrapport, at flere ressourcer til kommunerne som facilitator kan være en del af løsningen, skriver ministeren og fortsætter:
- Der arbejdes blandt andet på en ny tilskudsordning, så kommunerne kan få ekstra midler til deres rolle i projektarbejdet.