Da Heidi Kappel gennemgik en stor rygoperation, havde hun næppe forestillet sig, at hun to et halvt år senere ville foretrække at have ondt frem for at tage stærk, smertestillende medicin.
I dag er den 42-årige sygeplejerske en del af den gruppe af danskere, som kæmper for at komme ud af sin afhængighed af morfin-præparater – såkaldte opioider - som virker smertestillende på hjernens centralnervesystem.
- Jeg vil hellere have ondt end at være så afhængig af medicinen. Det styrede mig liv fuldstændig - jeg ville hellere have morfin end at være sammen med min familie. For jeg var jo bare narkoman, tænkte jeg selv, forklarer hun i dokumentarserien DR2 Undersøger, som sendes i aften.
Se Heidi Kappel fortælle, hvordan hendes misbrug af smertestillende medicin har påvirket hendes liv:
Nu slår en række læger og eksperter alarm. De mener dels at der skal være bedre styr på udskrivningen af stærk smertestillende medicin, men også at der er alt for lidt hjælp at hente for de smertepatienter, der ender med at blive både fysisk og psykisk afhængige af deres medicin.
Bliver voldsomt afhængige
- Vi ser langt flere morfinafhængige, end vi gør blandt vores narkomaner på gadeplan, påpeger psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom.
Ifølge Lægemiddelstatistikken er antallet af brugere af stærke morfinpræpatater – såkaldte opioider - steget med 31,3 procent mellem 2003 og 2013.
Ifølge overlæge Jette Højsted fra Rigshospitalets Smertecenter tager mellem tre og fem procent af danskerne medicin for kroniske smerter. Det vil sige over 200.000 mennesker.
Mens nogle uden de store problemer stoppe igen, bliver andre voldsomt afhængige på ganske kort tid, forklarer Henrik Rindom.
- Når de oplever, at de har smerter, så er det i langt overvejende grad fysiske abstinenser, som udløses på grund af deres afhængighed, forklarer misbrugseksperten.
Forsker: Vi mangler overblik
Overlæge Jette Højsted fra Rigshospitalets Smertecenter efterlyser mere viden.
Myndighederne mangler nemlig et overblik over forbruget af opioider fordelt på patientgrupper, mængder og tid.
- Det (medicinen, red.) er rigtig velindiceret ved cancer-patienter, men 70 procent af forbruget går til at behandle kroniske smertepatienter, og det, tror jeg, er for højt, det tal, siger Jette Højsted, som har forsket i kroniske smertepatienters brug af medicin.
- For vi ser her i smertecenteret, at en del af patienterne aldrig skulle have haft det.
I marts 2015 nedsatte den daværende sundhedsminister en arbejdsgruppe, som skal kortlægge danskernes brug af afhængighedsskabende lægemidler.
Stærkere faglighed blandt læger
Løsningen er nemlig ikke at undgå brugen af morfin og andre stærke opioider. Det påpeger forsker og overlæge Lene Jarlbæk.
- Når vi har et præparat som virker, så er vi også forpligtede til at bruge det. Det er lige så forkert ikke at udskrive noget, som egentlig virker, som det er at udskrive noget på en forkert indikation, siger hun.
- Det vi ser her er, for mig at se, resultatet af dårligt lægearbejde, og det synes jeg da ikke, at man kan acceptere.
Hun og de andre eksperter efterlyser en stærkere faglighed blandt lægerne. Både i forhold til at udskrive medicin og til at behandle de, som ikke kan tåle at tage den.
- Sundhedssektoren i dag producerer omkring 25-30.000 morfinafhængige, som på ingen måde får hjælp til at komme ud af deres afhængighed, siger Henrik Rindom.