Som klassisk sanger plejede Lise Burfelt at kunne synge i flere timer ad gangen. I kirkekor, til koncerter, og når hun skulle øve sig.
Nu begynder den ene lunge hurtigt at gøre ondt, det bliver sværere at holde vejret, og Lise Burfelt må tage en pause fra sangen.
- Det er helt anderledes end før, siger hun.
Det hele ændrede sig i april for fem måneder siden. Her blev hun behandlet af den svenske læge Mikael Nordfors på en privat og alternativ klinik i Herlev udenfor København.
”Stukket titusindvis af gange”
Lise Burfelt havde fået lægen anbefalet. Hun håbede på, at han kunne gøre noget ved de nakkesmerter, migræne og træthed, som hun har døjet med, siden hun fik et piskesmæld i 2004.
Gennem årene har hun prøvet en del behandlinger – både konventionelle og alternative, men hun beskriver ikke sig selv som en, der siger ja til alt.
Det var derfor også overvejet, da hun gav Mikael Nordfors lov til at forsøge at fjerne hendes smerter gennem trykmassage og indsprøjtninger i kroppen med forskellig medicin.
- Når han forsikrer mig, at han har stukket titusindvis af gange, må jeg stole på det. At han rent faktisk ved, hvad han laver, siger Lise Burfelt.
Tillid på prøve
Tirsdag den 21. april er Lise Burfelt til sin fjerde konsultation hos Mikael Nordfors. Her begynder den svenske læge at stikke hende i nakken og ved skuldrene med en kanyle, der indeholder et bedøvelsesmiddel. Det går fint, indtil han rammer nerven til hendes venstre arm.
Det gør ondt, og gør Lise Burfelt nervøs. I dag fortryder hun, at fejltrinnet ikke fik hende til at gå fra klinikken.
- Jeg skulle have tænkt, at det her er et galehus. Men jeg stolede vel på ham. At han var både gal og genial.
Som en punkteret bold
Mikael Nordfors fortsætter indsprøjtningerne. Først ved kravebenet, så endnu længere nede.
Lise Burfelt peger i dag på et punkt på sin brystkasse, mens hun fortæller:
- Det gør afsindigt ondt. Jeg bliver vildt urolig og rigtig, rigtig nervøs og tænker, hvad er der sket. Jeg har det som en bold, der er punkteret.
I videoen herunder kan du se Lise Burfelt fortælle om episoden. Klik på play.
Først bliver hun sat i en lænestol på klinikken i halvanden time. Hun husker, at Mikael Nordfors fortæller, at smerterne nok skyldes, at han har ramt endnu en nerve, eller at det er bivirkninger af medicinen.
- Jeg bliver ved med at sige, at jeg har rigtig stærke smerter. At jeg har svært ved at trække vejret, og at jeg har ondt i hjertet. Jeg får sådan nogle kramper i hjertet, og det er rigtig modbydeligt.
Lise Burfelt tænker, at hun skal på skadestuen, men nævner det ikke for Mikael Nordfors.
- Det er svært, når man sidder med en læge, der siger, at det ikke er alvorligt. Jeg bliver ligesom forsikret om, at det er ingenting. Jeg er vant til at have smerter, så jeg tænker, at jeg må holde det ud, siger hun.
Fejler intet
Det ender med, at Mikael Nordfors kører Lise Burfelt fra klinikken og hjem til hendes bolig i Roskilde. Derhjemme venter hun på, at smerterne skal gå væk.
Men tre dage senere føler hun ikke, at hendes tilstand er blevet bedre. Hun får derfor en veninde til at køre sig tilbage til klinikken i Herlev.
Her får Mikael Nordfors ifølge Lise Burfelt at vide, at hendes hjerte galoperer derudaf, og at hun ikke kan trække vejret ordentligt. Men det får ham ikke til at sende hende på hospitalet.
- I slutningen af konsultationen, siger han, at jeg ingenting fejler. Jeg skal bare gå hjem og synge og ikke tænke mere over det. Så tænker jeg okay, han er ikke helt normal.
Punkteret lunge
Lise Burfelt tager hjem og ringer til vagtlægen. Samme aften bliver hun indlagt, og på Roskilde Sygehus bliver det hurtigt konstateret, at der er en klar grund til, at hun har så stærke smerter og har svært ved at trække vejret.
Hendes venstre lunge er punkteret.
- Det kom fuldstændig bag på mig, at jeg faktisk stod i en livstruende situation uden på nogen måde at have fået nogen hjælp af ham, siger hun.
- Jeg tænker, det kan da ikke passe. Jeg kommer jo lige fra en læge. Men det tager dem ingen tid at finde ud af. Hvordan kan han så ikke finde ud af det på alt den tid, han har haft? Det er vældig chokerende for mig.
På operationsbordet
Kort efter indlæggelsen bliver Lise Burfelt opereret. Hun får lagt et dræn ind, og efter fire dage fungerer lungen tilstrækkeligt til, at hun kan udskrives.
Bagefter kan hun ikke lade være med at tænke på, om det kunne være undgået, hvis hun havde tjekket bedre op på Mikael Nordfors’ forhistorie, inden hun sagde ja til hans behandling.
- Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det, men det er jo ikke min opgave. Det er det, vi har Sundhedsstyrelsen til, siger Lise Burfelt.
Hvis Lise Burfelt havde søgt på Mikael Nordfors på internettet, ville hun have fundet flere advarsler om ham.
Både danske, svenske og norske medier har eksempelvis skrevet om, at han har fået advarsler af både de svenske og norske sundhedsmyndigheder for at have givet patienter unødig massage i endetarmen.
Her er det Ekstra Bladets historie fra 2007:
Mister autorisation midlertidigt
I maj måned skriver Lise Burfelt en indberetning til Sundhedsstyrelsen og politiet om Mikael Nordfors’ behandling af hende.
Indberetningen medvirker til, at politiet begynder at efterforske sagen, og at Sundhedsstyrelsen i juli måned fratager Mikael Nordfors’ autorisation midlertidigt, så han ikke kan arbejde som læge i Danmark.
I sin begrundelse skriver Sundhedsstyrelsen, at den behandling, Lise Burfelt fik, “var livstruende”, og at Mikael Nordfors “ikke reagerede på hendes meget alvorlige symptomer”.
Ingen patientkontakt
Da Lise Burfelt skriver til myndigheden om ham, er det langt fra første gang, at Sundhedsstyrelsen får kendskab til Mikael Nordfors,
Tilbage i 2008 sætter Sundhedsstyrelsen ham under skærpet tilsyn, efter at de svenske og norske myndigheder har givet ham flere advarsler.
Og i september 2010 fastslår Sundhedsstyrelsen, at Mikael Nordfors ”ikke kan arbejde med patientkontakt”, og at han vil miste sin autorisation, hvis han har patientkontakt.
"Kunne være stoppet"
At Mikael Nordfors alligevel kunne fortsætte med at have kontakt med patienter er kritisabelt, mener Lise Burfelt.
- Jeg tænker, at det her kunne være forhindret. Det kunne have været stoppet. Det skulle aldrig have været sket. Noget skal laves om. For vores alles skyld.
Samtidig er hun uforstående overfor, at Mikael Nordfors fortsat kan arbejde som læge i Norge og Sverige, selvom han har mistet sin autorisation som læge i Danmark midlertidigt.
- Jeg kan ikke forstå det. Hvis man får frataget sin autorisation i et land, kan man bare tage til et nyt land og praktisere videre. Det kan jo ikke være rigtigt.
Skadet instrument
Først for nylig er Lise Burfelt gået i gang med at synge igen efter en lang periode, hvor venstre lunge skulle have ro. Hun betragter sin stemme og sin vejrtrækning som et instrument, der har fået en skade.
- Det var og er stadigvæk et kæmpechok for mig, at der kunne ske noget med mit instrument på den her måde. Og jeg ved ikke, om det kan komme sig 100 procent, siger hun.
Selvom der nu er gået fem måneder siden fejlbehandlingen, har hun svært ved at få Mikael Nordfors og begivenhederne den 21. april ud af sit liv.
- Det har påvirket mig hver dag lige siden, at et menneske, som man går til og betaler penge for at få hjælp af, behandler en på denne her måde. Når noget er så farligt.
Sundhedsstyrelsen: Et langstrakt forløb
Direktør for Sundhedsstyrelsens tilsyn, Anne-Marie Vangsted, vil ikke kommentere på sagen om Lise Burfelt eller Mikael Nordfors.
- Men jeg kan bekræfte, at det har været et meget langstrakt forløb, som vi under ingen omstændigheder vil acceptere i dag. I dag behandler vi den her type sager efter en ny praksis, hvor vi griber hurtigt ind, vi træffer afgørelser og vi offentliggør afgørelserne, siger hun.
Mikael Nordfors stillede op til interview med DR Nyheder om sagen i sidste weekend.
Her fortalte han, at han begik en fejl i behandlingen af Lise Burfelt, og at han var ked af det. Men han udtalte også, at han er uenig med Sundhedsstyrelsen i, at han bragte Lise Burfelt i livsfare.
Det kan du se i denne video:
Hele DR Nyheders interview med Mikael Nordfors om Lise Burfelts sag kan du læse her:
Hvis du skal kigge kritisk på din egen behandling af Lise Burfelt, hvad synes du så selv, der gik galt?
- Jamen det var vel det, at jeg måske gik… Jeg blev en smule for engageret i mine patienter. Hun havde lidt i mange år, og jeg kunne ikke få hendes muskler til at slappe af og tænkte ok – jeg prøver at injicere hende.
- Det gik – hun blev bedre, men hun fik den her bivirkning eventuelt. Jeg har ikke fået de her data af Sundhedsstyrelsen. Jeg har bedt om det, men jeg har ikke fået det endnu.
Sundhedsstyrelsen har jo set røntgenbilleder og udskrifter fra lægen...
- Ja, men jeg har ikke set dem.
Hun blev indlagt i fire døgn, fordi hendes lunge var kollapset. Overraskede det dig, at du havde punkteret hendes ene lunge?
- Det var en pinlig overraskelse. Og jeg er ikke stolt af, at jeg har gjort det, hvilket jeg ikke ved. Det var en dårlig dag på arbejdet. Definitivt.
Men hvis det ikke er dig, der har gjort det, hvordan kan det så ske, at hendes lunge…
- Men jeg siger, at jeg ikke har set på billederne, så jeg kan ikke udtale mig. Jeg vil vide fakta, før jeg siger noget.
Tænkte du på, at der kunne være en risiko, da du stak hende i brystet?
- Det tænkte jeg faktisk ikke på. Det var ligesom ikke så godt. Jeg tænkte, at der kunne være en risiko for en blødning, og jeg tog en meget lille kanyle for det, men jeg tænkte ikke på den risiko, og jeg stak mod et ben.
Som læge - hvordan ser du egentlig det med… Er det alvorligt at have en punkteret lunge?
- Ja, altså… Jeg tror ikke, at nogle mennesker er døde af en lille lungepunktering på den ene side. Når det er på begge sider, er det alvorligt, men man har jo fortsat en lunge tilbage at ånde med.
- Nogen livsfare tror jeg aldrig, hun har været i, men selvfølgelig er det ikke godt at gøre. Det jeg kommer aldrig til at gøre det igen eller i nærheden af det. Det er selvsagt ingen god sag, og jeg skammer mig over det. Det skal jeg sige. Det gør jeg. Jeg var ikke i form. Jeg var lidt halvsyg og gik alligevel på arbejde. Det var ikke rigtigt perfekt alting
De læger, der behandlede hende efterfølgende, påpeger jo, at hun var i livsfare. Gør det indtryk på dig?
- Jeg tror ikke på det, men jeg har ikke set papirene. Jeg gennemgik litteraturen, og det er meget få, der dør af punkterede lunger. Der er ganske lille sundhedsrisiko.
- Jeg ved, at man ofte hopper på og er ude efter at hoppe på kollegaer, og man synes, at det var dumt gjort af mig. Og det var det jo. Så overdriver man lidt engang imellem.
Nu har du så fået frataget autorisationen på grund af din behandling af Lise Burfelt i Danmark midlertidigt. Hvad ville du have gjort anderledes i behandlingen af Lise Burfelt?
- Jeg skulle ikke have gjort det. Helt klart. Jeg har ønsket mange gange, at jeg ikke havde gjort det. Det fungerede ellers. Men det skulle jeg ikke have gjort.
Hun har denne her oplevelse af, at du ikke hjalp hende. At hun havde det dårligt; at hun var knækket sammen – sådan står det i indberetningen – at hun var knækket sammen, og at du ikke hjalp hende. At du ikke som læge tog bestik af, at hun var i sådan en alvorlig situation.
- Det gjorde jeg. Det er forkert. Jeg fulgte med hende ind i et andet rum, hvor jeg overvågede hende, hun kunne sidde i en bekvem lænestol, og jeg tog blodtryk og puls og lyttede på lunger og hjerte og fandt intet unormalt.
- Jeg troede, at det var en lægemiddelsreaktion, og at hun ville lytte til lidt rolig musik, som jeg selv havde komponeret.
- Og selvom hun ikke var helt god, da hun skulle hjem, tog jeg ansvar for, at jeg kunne køre hende hjem eller på hospitalet, eller jeg kunne køre hende hjem. Jeg var meget nøje med ikke at følge med til hendes lejlighed, for at det ikke skulle misfortolkes.
- Jeg gav hende mit private telefonnummer, så hun kunne ringe om aftenen, hvis hun ikke blev bedre, og så kunne hun enten ringe efter akut hjælp eller ringe til mig, og jeg kunne ordne en taxa, sagde jeg. Jeg var meget omsorgsfuld omkring ikke at lade hende i stikken på nogen måde.
Men det føler hun, at du gjorde.
- Ja. Jeg tror at jeg. Som jeg læser denne her anmeldelse, så er hun meget bitter, og jeg tænker også, at hun tror, at hun kan få en erstatning. Det er, hvad jeg tror. Man kan sige det sådan her: Den beskrivelse, man læser her, kan man ligestille med, at man anklager en kirurg for at bruge kniv. Alt man gør, tolkes negativt.
Hvis du kender noget til sagen om Mikael Nordfors eller til lignende sager, hvor læger flytter mellem landene i Norden, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til os på laeger@dr.dk