Årsagen er, at kvinden - Joanna Palanis - har kæmpet mod Islamisk Stat (IS) i Irak for de kurdiske Peshmerga-styrker. Det skriver hendes advokat Thorkild Høyer i en pressemeddelelse.
- Hun er en del af de væbnede officielle kurdiske styrker Peshmerga i Irak og således en del af de styrker, som Alliancen, herunder Danmark, støtter i kampen mod IS, lyder det.
Kvinden kan fremlægge dokumentation for sit medlemskab i Peshmerga, som Danmark selv har været med til at træne mellem 2014 og 2015.
Berlingske fulgte hende i kampen mod Islamisk Stat, og i samarbejde med avisen bragte vi tilbage i juni i år hendes historie. Få den her:
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:562b42a6a11f9f0a1c89aa56
Joanna Palanis udrejseforbud gælder fra 29. september og et år frem.
Flere personer har allerede fået inddraget sit pas, efter at der 1. marts trådte en lov i kraft, som giver mulighed for at gribe ind over for personer, der mistænkes for at have til hensigt at rejse til Syrien eller Irak for at deltage i væbnede konflikter.
Passet kan inddrages, hvis der er grund til at antage, at personens handlinger kan være til fare for statens sikkerhed.
/ritzau/