Kun 20 procent af danskerne vil give kong Frederik ekstra millioner

Kongehuset skal have 17 millioner mere om året, mener regeringen. Men danskerne bakker ikke op om det, viser måling.

Dronning Margrethe fik tidligere cirka 94 millioner kroner i statsydelse. Regeringen vil give kong Frederik og hans hof 123 millioner kroner. Samlet set skal kongehuset have 143,8 millioner, lyder lovforslaget. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

I dag skal Folketinget stemme om regeringens lovforslag, der skal give kongehuset en økonomisk saltvandsindsprøjtning på flere millioner til at betale alt fra strømregninger, gallamiddage, lønninger til hofdamer, rengøringsfolk, særlige rådgivere og andre kongelige formål.

Regeringen har lagt op til, at husholdningsbudgettet under kong Frederik fremover skal indeholde ekstra 17,3 millioner kroner om året.

Dermed skal den samlede ydelse til de kongelige stige fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner.

Forventningen er, at Folketinget stemmer ja her til formiddag ved tredjebehandlingen af lovforslaget.

Men regeringens ønske om at give Danmarks nye kongepar flere årpenge deler danskerne ikke helt. Det er langtfra alle, der synes, det er en god idé.

Det viser en epinionsmåling, som DR har fået lavet.

48 procent af de adspurgte danskere erklærer sig 'helt uenig' eller 'overvejende uenig', og kun 20 procent er 'enig' eller 'overvejende enig' i spørgsmålet, om den samlede ydelse til kongehuset bør hæves.

Adskiller sig markant fra andre målinger

Kongehuset har generelt stor opbakning blandt befolkningen, men denne måling adskiller sig markant fra de andre meningsmålinger, vi har set om de kongelige, siger DR's historie- og kongehuskorrespondent, Cecilie Nielsen.

- Danskerne siger, at de kan gode lide kongehuset, men samtidig er hele 48 procent ikke enige i, at det skal koste flere penge, selvom det formentlig er det, der bliver stemt igennem i dag, siger hun.

Det viser epinionsmålingen

  • Knap halvdelen af danskerne mener ikke, at kongehusets årpenge bør hæves.

  • 27 procent af de adspurgte erklærer sig 'helt uening' i spørgsmålet, og den samlede ydelse til kongehuset bør hæves.

  • 21 procent af de adspurgte svarer, at de er 'overvejende uenig'.

  • Seks procent erklærer sig 'enig', og 14 procent er 'overvejende enig' i at hæve årpengene.

  • 24 procent er hverken 'enig eller uenig'.

Vil fremtidssikre økonomien

Regeringen har fremsat lovforslaget for at fremtidssikre kongehusets økonomi, har statsministeren tidligere udtalt.

- Vi har et kongepar og et kongehus, vi kan være stolte af, og som repræsenterer os på fineste vis. Sådan skal det også være i fremtiden, og det ønsker vi at skabe rammerne for, har Mette Frederiksen (S) udtalt.

Regeringen vil også give et ekstraordinært tilskud i 2024 på 29 millioner kroner.

Regeringen mener også, at staten fremover skal overtage vedligeholdelsen af kongehusets slotte og palæer indvendigt, fordi de med regeringens argument er national kulturarv.

Den opgave har kongehuset hidtil selv stået for. Men det er endnu uvist, hvad den opgave vil koste staten, hvis regeringens forslag vedtages.

Regeringen vil også give kronprins Christian årpenge i form af syv millioner kroner, når han får sin egen husholdning. På det tidspunkt vil kong Frederiks statsydelse falde med fire millioner kroner. Derudover vil regeringen give dronning Margrethe 12 millioner kroner årligt, så hun kan opretholde sit eget hof, selvom hun ikke er regent længere. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, skal de ekstra penge tildeles med tilbagevirkende kraft fra 1. februar i år, så ydelserne fra februar, og indtil loven træder i kraft, bliver efterreguleret, mener regeringen.

Kongehuset kom sidste år ud med et underskud på godt en million kroner, viste årsrapport for 2023.

I 2022 havde kongehuset underskud på over otte millioner kroner.