En leder i den danske avis Politiken har skabt røre i Norge.
Så meget røre, at det har fået Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til at kommentere kritikken mod ham og landet.
I lederen, der udkom i avisen onsdag, tordnede Politikens chefredaktør, Christian Jensen, mod Norge.
Under overskriften 'Kære Norge, hvordan kan I dog efterhånden se jer selv i øjnene', kritiserede chefredaktøren Norge for at skovle penge ind på grund af krigen i Ukraine ved at sælge gas til Europa, men samtidig være et af de lande i Norden, der donerer færrest penge til det krigshærgede land.
- Landet, der i forvejen er guldbelagt med en oliefond på svimlende 12.000 milliarder kroner, har tjent stygt på krigen i Ukraine. Hvordan? Fordi gaspriserne i Europa er eksploderet, skriver Christian Jensen blandt andet i lederen.
I november opgjorde det norske finansministerium, at der er løbet 800 milliarder kroner ind på den norske konto i ekstraordinære profitter i 2022 og 2023 alene ved at sælge gas til europæerne.
Men den kritik vil Norges statsminister ikke have siddende på sig.
- Europa har ikke en bedre ven end Norge, fordi vi er i stand til at levere gas til Europa. (...) Norge kunne have forvaltet sine ressourcer på en anden måde og måske endnu mere gunstigt for Norge, men vi valgte at prioritere at øge gasproduktionen, siger Jonas Gahr Støre til TV2 Norge ifølge Politiken.
Norge bruger mindste procentdel af BNP i Norden
Adskillige norske medier har i de seneste dage bragt historien om Politikens kritik.
"Storavis til frontalangreb på Norge", skrev TV2 Norge og "Dansk avis med voldsomt angreb på Norge", lød det hos VG.
Også hos den norske pendant til DR - NRK - har man fulgt historien og debatten. Det fortæller mediets nordiske korrespondent Joakim Reigstad i P1 Morgen.
Ifølge ham er der to fløje i debatten om, hvorvidt en del af den store indtjening skal sendes til Ukraine.
- Der er en hel del, som i øjeblikket siger, hvorfor ikke støtte mere? Selvfølgelig skal vi det.
- På den anden side har vi også en finanskrise i Norge og priser på el, der er gået helt vildt op, og så mener nogen, at man ikke skal bruge endnu flere penge på krig i et andet land, siger Joakim Reigstad om de to fløje.
Hvis man ser på, hvor stor en del af de nordiske landes bnp, der går til støtten i Ukraine, så ligger Norge nederst.
Danmark bruger den største procentdel af sin bnp på at støtte Ukraine, herefter kommer Sverige, så Finland og sidst Norge.
Det fremgår af den seneste opgørelse over landes støtte til Ukraine, der strækker sig fra den 24. januar 2022 til den 31. oktober 2024, som Kiel Instituttet står bag.
I runde tal har Danmark også bidraget med mere end dobbelt så meget som Norge.
Men der bliver tegnet et helt forkert billede af Norge, når Politikens chefredaktør i sin leder langer ud efter landet, mener Jonas Gahr Støre.
- Vi støtter Ukraine på forsvarssiden, vi støtter dem civilt. Og de nordiske og baltiske lande er jo de største bidragsydere til Ukraine efter USA. Så der er vi godt positioneret, siger han til TV2 Norge, skriver Politiken.
Ifølge statsministeren vil Norge i år bruge omkring 22 milliarder kroner på Ukraine.
Kritik kan få betydning
Kritikken har sat gang i debatten i Norge, og det kan ikke udelukkes, at det kan rykke ved den politiske holdning, siger Joakim Reigstad.
- Man kan jo se, at der bliver lagt mærke til Christian Jensens leder i Norge, og at den bliver en del af den politiske debat, og det er klart - der findes absolut vilje til at øge støtten, siger han.
Den vilje er for eksempel at spore hos det konservative politiske parti Høyre, der tidligere har foreslået at tredoble støtten til Ukraine, så den ville nå op på 45 milliarder norske kroner.
Joakim Reigstad vurderer også, at spørgsmålet om støtten til Ukraine vil være et af de emner, der kommer til at blive vendt, når nordmændene skal til stemmeurnerne til september i år.
I september sidste år mødtes en række nordiske ministre til en debat i DR Byen. Her kom spørgsmålet om Norges støtte til Ukraine også op og vende. Dengang måtte den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, forsvare sig mod kritikken: