Norden ligger i top, når det kommer til donationer til Ukraine.
Danmark, Sverige, Norge og Finland har samlet støttet Ukraine med mere end 11 milliarder euro, hvilket svarer til mere end 82 milliarder danske kroner. Det viser den seneste opgørelse over landes støtte til Ukraine, som Kiel Instituttet står bag.
Men.
For der er et men, hvis man spørger Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak.
Der er forskel på, hvor meget de forskellige nordiske lande bidrager med.
Danmark er det land, der ifølge rapporten både bidrager med allermest af sit bruttonationalprodukt (BNP), og mest, når beløbene opgøres i kroner og ører. Danmark bidrager ifølge rapporten nemlig med 1,8 procent, og har afsat op til 60 milliarder danske kroner - hvilket svarer til otte milliarder euro.
Samtidig er Norge det rigeste land i Norden, hvis man ser på landets BNP per indbygger. Det vil sige, at nordmændene har den højeste indkomst sammenlignet med danskere, svenskere og finner. Men Norge er også det nordiske land, der har bidraget mindst.
Norge har ifølge Kiel Instituttet bidraget med 0,5 procent af sit BNP, hvilket svarer til 6,6 milliarder euro. Det er 1,4 milliarder euro mindre end Danmark og både Sverige og Finland bidrager med mere af deres BNP end Norge.
Så hvordan kan det være, at Norge, som det rigeste land i Norden, er det nordiske land, der donerer mindst, spørger Anna Libak i debatten 'Nordens svar på Putins krig', hvor både den norske og danske udenrigsminister deltager.
Rapporten fra Kiel Instituttet er et øjebliksbillede af donationerne, forklarer den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide.
- Hvis vi stod her for et år siden, ville Norge ligge øverst. Nu ligger Danmark øverst, så det lykønsker jeg Lars (Løkke Rasmussen, red.) med, siger han i debatten.
Norge var et af de første lande, der sidste år lavede en langsigtet aftale med Ukraine.
Norge vil bidrage mere
Norge har lavet en strategi, der hedder 'Nansen Support Programme', hvor der er afsat 6,6 milliarder euro til Ukraine mellem 2023 til 2027. Strategien indebærer, at der både afsættes midler til militær og humanitær støtte.
Herunder er der støtte til genopbygning og vedligeholdelse af Ukraines infrastruktur.
Espen Barth Eide peger på, at Norge var blandt de første til at lave en langsigtet donationsplan, og at den fem år lange plan blev godt modtaget af Ukraine.
Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, fortæller, at den norske statsminister har inviteret til et møde om den fremtidige støtte til Ukraine i næste uge:
Ifølge ham har den norske statsminister inviteret parlamentets ledere til et møde i næste uge for at drøfte "det næste kapitel" i Nansen-programmet.
- Uden at røbe for meget, så tror jeg, at de fleste forventer, at der vil komme flere penge, siger Espen Barth Eide.
Den norske udenrigsminister er glad for, at Norden er blandt dem, der bidrager allermest til Ukraine, men siger også, at Norge skal bidrage mere.
- Vi er inspireret af, at andre lande nu støtter mere, og vi mener, at det er vigtigt at bidrage både meget og på en smart måde til Ukraine, siger Espen Barth Eide.
Høj indtægt på oliesektor efter krigen
Det burde Norge også have råd til, mener Anna Libak. Hun fremhæver, at Norges indtægt er steget, siden krigen i Ukraine brød ud.
Da Rusland invaderede Ukraine, begyndte flere europæiske lande at se andre steder hen, når det kom til energiforsyning. Rusland havde stået for at levere en stor del af den gas, der holdt vores huse varme om vinteren.
Men for ikke at blive ved med at støtte russerne økonomisk ved at købe deres gas, så køber EU nu en stor andel af sin gas fra Norge.
Ifølge tal fra EU var Norge og USA de største gasleverandører sidste år. Næsten 30 procent af al gasimport til EU kom fra Norge i 2023.
Det afspejles også i Norges indtægter på oliesektoren.
I 2022 anslog den norske pendant til Danmarks Statistik - Statistisk Sentralbyrå (SSB) - at Norges overskud fra oliesektoren var tredoblet sammenlignet med 2021.
Der er intet præcist tal for, hvor meget Norge har tjent som direkte konsekvens af krigen i Ukraine, men indtægterne har i 2022 og 2023 været højere, end de plejer.
Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, debatterer med Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, og Finlands minister for nordisk samarbejde, Anders Adlercreutz. Debatten 'Nordens svar på Putins krig' kan ses på DRTV: