I morgen fremlægger regeringen en ny omfattende lovpakke, som skal få antallet af ungdomskriminelle ned, men allerede inden forslaget har nået folketingssalen, er kritikken væltet ind.
Mens justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mener, at forslaget vil sikre, at børn i højere grad end i dag mærker, at kriminalitet har konsekvenser, går kritikken på, at det har karakter af et strafferetligt system.
Især forslaget om oprettelsen af et ungdomskriminalitetsnævn får kritikkerne op af stolene.
- Det ligner, man er ved at indføre et strafferetligt system, hvilket vil sige en nedsættelse af den kriminelle lavalder ad bagdøren, og det er sådan set vores hovedbekymring, lyder det fra Børnerådets formand, Per Larsen, der også er tidligere chefpolitiinspektør.
Justitia: Husk retsbeskyttelsen af barnet og den unge
De ungdomskriminalitetsnævn, som regeringen foreslår at oprette, skal træffe afgørelser i sager omhandlende børn og unge fra 10 til 17 år, der begår alvorlig kriminalitet.
Justitsministeriet har selv vurderet, at der ikke er tale om en strafferetlig proces i forhold til menneskerettighedskonventionen.
På nogle punkter har Justitsministeriet ret, lyder det fra den juridiske tænketank Justitia, men der er alligevel flere elementer af lovforslaget, som minder om en strafferetlig proces - uden den nødvendige beskyttelse af barnet og den unge, lyder det.
- Efter min vurdering bør der derfor også sørges for en ordentlig retsbeskyttelse af børnene og de unge. En beskyttelse, der lever op til de krav i menneskerettighedskonventionen om retten til en retfærdig rettergang, siger vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.
Vicedirektøren peger på, at der i forslaget ikke er lagt op til adgang til en advokat i alle sager, og at der ikke er en 'uskyldsformodning' - at man er uskyldig, til det modsatte er bevist - for børn, der endnu ikke er dømt for noget, da de er under den kriminelle lavalder.
Politiet får større indflydelse
Tvangsanbringelsessager for børn under 15 år afgøres i dag af en dommer, to børnesagkyndige fra kommunen og to lægmænd.
Det nye nævn skal - foruden en dommer - bestå af politiet og én kommunalt ansat.
Og det er især den nye sammensætning af nævnet, som møder modstand fra Børnerådet.
- Der er ubalance i det nævn med en dommer, en politi-repræsentant og en enkelt repræsentant for kommunen. Det har karakter af en domstol og dermed et strafferetligt system, lyder det fra formand Per Larsen.
Ligesom Børnerådet hæfter Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia sig ved, om afgørelserne i nævnet kan anses for at være uafhængig og upartisk, når politiet har så stor en rolle i sagerne.
- Det er dem, der henviser sagerne, når der er tale om de mindreårige, yder sekretariatsbistand, og de medvirker også i selve afgørelsen. Derfor må der stilles et meget stort spørgsmålstegn ved, om de her sager kan antages at komme fra en uafhængig instans, siger hun.
Minister: Vigtigt at få politiet mere på banen
Det er en bred skare af organisationer, kommuner og fagfolk som for eksempel Kommunernes Landsforening og Advokatrådet, der alle har indsendt høringssvar med bekymringer.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) lytter til kritikken, men holder fast i, at han mener, at det grundlæggende er en god pakke, regeringen har lavet.
For hvis børn og unge skal mærke, at kriminalitet har konsekvenser, skal politiet have en større rolle, end de har i dag, siger han.
- Hvis der er en 11 eller 12-årig, der laver meget grov kriminalitet, så skal vi da have gjort noget ved det. Der er det vigtigt, at det er politiet, der bringer det her ind.
Søren Pape Poulsen er bevidst om, at ungdomskriminaliteten falder år efter år, men ministeren retter især fokus mod en lille hård kerne på 740 kriminelle børn og unge mellem 10 og 17 år.
Ifølge Justitsministeriet er det én procent af en ungdomsårgang, der står for 44 procent af alle årgangens overtrædelser af straffeloven.
- Vi politikere er også sat her på jorden for at lave noget om, og jeg kunne godt tænke mig at spørge alle de mennesker: Synes I virkelig, det er fremragende i dag? Når unge mennesker har forhold efter forhold, og der sker ikke en hujende dyt, understreger justitsministeren.
Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står bag udspillet.
Artiklen er opdateret, da det ikke tydeligt fremgik, at udvalgene med en dommer, to børnesagkyndige fra kommunen og to lægmænd kun træffer afgørelser i sager om tvangsanbringelse og andre tvangsmæssige indgreb. Fejlen er rettet.