En henvendelse fra interesseorganisationen Dansk Svineavl har skabt røre på Christiansborg. Forud for en række samråd om den såkaldte svine-MRSA forsøger svineavlerne i disse dage at påvirke flere politikere med udsagn, der ifølge Socialdemokratiet er ”grænsende til manipulation”.
Siden DR-dokumentaren ”Den dag penicillinen ikke virker” afdækkede, hvordan centrale oplysninger om bekæmpelse af MRSA i danske svinestalde aldrig nåede frem til Folketinget, har der været stor debat om de i alt 25 danske avlsgårde.
Flere eksperter anbefalede nemlig gentagne gange, at spredningen af de resistente bakterier kunne bremses igennem et stop for salg af MRSA-smittede avlsgrise til resten af landbruget. Fødevarestyrelsen og fødevareministeriet fjernede imidlertid anbefalingerne, og i seks år blev avlsgårdene ikke undersøgt for MRSA, som i perioden spredte sig hastigt i hele den danske svineproduktion.
Dansk Svineavl: En unuanceret tilgang
Mandag indledte svineavlerne så en 38 sider lang offensiv; sendt direkte til både miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og medlemmerne af miljø- og fødevareudvalget.
I skrivelsen giver interesseorganisationen Dansk Svineavl udtryk for, at man ønsker at give politikerne ”et bedre beslutningsgrundlag”.
Samtidig forklarer Dansk Svineavl, at eksperternes råd om at bekæmpe MRSA fra avlsgårdene ikke bakkes op af forskningen på området:
- Det har været nævnt mange gange, at man kan bekæmpe MRSA ved at sanere (slagte) avlsbesætningerne i Danmark. Det er en meget unuanceret tilgang, for vi ved faktisk ikke, om det vil have nogen som helst virkning på udbredelsen af MRSA, skriver administrerende direktør i Dansk Svineavl, Niels Rohrberg, til politikerne.
I henvendelsen til politikerne har Dansk Svineavl vedlagt en længere videnskabelig artikel som norske Veterinærinstituttet offentliggjorde i august.
Netop Norge har som det eneste land i verden valgt at bekæmpe MRSA igennem intens overvågning af avlsgårdene, kontrol af alle der arbejder med svin og sanering af smittede grise.
Men ifølge Dansk Svineavl er det ikke løsningen ”at gå i gang med en (formentlig) virkningsløs jagt i specifikke besætninger”, som der står i brevet til de danske politikere.
Norske forskningsresultater
DR har gennemgået den norske forskning, som på flere punkter adskiller sig fra Dansk Svineavls udlægning af nordmændenes resultater.
Siden 2013 er smitten i mere end 90 procent af tilfældene ikke vendt tilbage til de norske svinestalde, hvor man har saneret for MRSA. Den videnskabelige artikel slår fast, at ”saneringerne er vellykkede”, og at der i år fortsat ikke er ”påvist MRSA i overvågningsprogrammet”.
- Strategien har været effektiv og har forhindret spredning fra svinefarme til befolkningen, som der står i artiklen, der også ser lyst på fremtiden.
- Vi har gode muligheder for at holde niveauet af MRSA i norske svinebesætninger på under en procent om ti år. Hvis vi ingenting gjorde, ville forekomsten af MRSA efter ti år være steget til mellem 28 og 83 procent, lyder det.
Dansk Svineavls fremstilling af de norske resultater afføder kritik fra Christiansborg.
- Henvendelsen fra Dansk Svineavl er jo grænsende til manipulerende. De giver det modsatte billede af det, virkeligheden egentlig er, siger Socialdemokraternes fødevareordfører Simon Kollerup.
Også fødevareordfører for Enhedslisten Maria Reumert Gjerding finder svineavlernes henvendelse problematisk.
- Jeg er helt med på, at Dansk Svineavl er lobbyister. Men det er under al kritik, at de udlægger forskning fra et andet land på en måde, der er helt forkert for at fremme deres egne økonomiske interesser. Det undergraver i den grad deres troværdighed, og også etisk er det under al kritik, siger hun.
Mangler klarhed
Dansk Svineavl fastholder dog overfor DR, at sanering ikke har virkning på udbredelsen af MRSA.
- Det er klart, at når man slagter de dyr, som har MRSA, så er saneringen vellykket – lige indtil det øjeblik man har nye besætninger, der bliver smittet. Vi ved fortsat ikke nok om smittevejene for MRSA, siger administrerende direktør Niels Rohrberg
De norske forskere vurderer selv, at saneringsstrategien er vellykket. Tager de fejl?
- Saneringerne har på kort sigt været vellykket. Jeg vil gerne have en sikkerhed over længere tid, så jeg har en fornemmelse af, at det også virker på sigt.
Hvor mange år skal en svinebesætning efter din mening være fri for MRSA efter en sanering, før den er vellykket?
- Det har jeg ikke baggrundsviden nok til at sige. Det er dyrlæger, der ved noget om det.
Ifølge de norske beregninger kan man holde MRSA-smitten i svinestaldene på under en procent med den nuværende strategi. Er beregningen forkert?
- Jeg kan ikke sige, om de skyder forbi målet. Jeg håber, at det lykkes for dem. Men indtil videre synes jeg ikke, vi har klarhed nok til at begynde at slagte de smittede besætninger.
DR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Ministeren har foreløbig bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse i sagen, ligesom ministeren i den kommende tid skal forklare sig om MRSA på flere samråd.