Kristoffer Petersen husker det tydeligt.
Iført hvid anorak og hvide handsker sidder han foran rattet i en ikke helt almindelig bil. Den er prydet med det kongelige splitflag, og han holder ude foran hotel Hans Egede i Nuuks centrum.
Over radioen får han at vide, at det er nu. To-tre minutter så kommer hun ud.
- Ti minutter efter siger de i radioen, at hun lige skal have den sidste smøg.
Kristoffer Petersen smiler ved tanken om dronningen og de oplevelser, det gav at være kongelig chauffør, når kongefamilien i 1990'erne og 00'erne var på besøg i Grønlands hovedstad Nuuk.
Også selv om det indimellem kneb med at huske de kongelige titler, men det var heller ikke altid så vigtigt.
- Jeg har kørt med kronprins Frederik 3-4 gange uden det der med at sige Hans Kongelige Højhed. Han er så menneskelig og personlig for os i Grønland, siger Kristoffer Petersen.
Nu er det kronprinsen, som folk her i Grønland får som konge. På søndag er der tronskifte, og det er noget, der bliver lagt mærke til. Både hos royalister og skeptikere i landet.
Grønlands Selvstyre har opfordret alle til at flage på dagen, og flere steder er der kaffemik-arrangementer, hvor man kan mødes og følge begivenheden.
Blandt andet i kulturhuset Katuaq i Nuuk, som dronningen har været protektor for, siden det blev indviet i 1997.
Her har Esther Jensen, der ligesom kronprinsen er født i 1968, allerede annonceret, at der er en gave på vej til den kommende konge med et fællesbillede af 68’erne fra Nuuk.
- Vi går meget op i vores årgange, når det nu er en 68’er, der kåres som konge, så skal vi 68’ere være med til at fejre det. Vi ved, han er glad for Grønland, og vi grønlændere er også meget glade for kronprinsen, dronningen og hele kongefamilien, siger Esther Jensen, der vil samle sin årgang til arrangementet i Katuaq.
Hun fortæller, at der er planer om lignende foto-happenings i byer som Sisimiut, Ilulissat, Aaasiat og Qaqortoq.
Fjollet og gammeldags
Det er dog ikke alle, der afsætter dagen på søndag til at side limet til skærmen for at følge med i tronskiftet.
Hos familien Fencker mener de, at tronskiftet i stedet bør give anledning til, at Grønland kigger indad og spørger sig selv, hvorfor man skal fejre en monark, som Grønland aldrig selv har valgt til.
Her forklarer Nino Fencker, hvorfor han mener, at kongehuset ikke passer til Grønland:
Da Grønland i 1953 gik fra at være en koloni til et dansk amt, skete det uden, at den grønlandske befolkning blev spurgt, om det var det de ville.
Derfor er det Danmark, der får en ny konge på søndag. Det er ikke Grønland, mener Nino Fencker, der er musiker og trommeslager i blandt andet bandet Zikaza.
- Vi har aldrig nogensinde valgt at have kongelige som regenter, siger han og uddyber.
- Vi render jo rundt og siger, at vi alle sammen er født lige, men lige præcis den her familie er lidt bedre end alle andre, og det virker lidt fjollet for mig og gammeldags på en måde.
Kiista Fencker er enig. Hun er tidligere minister for sundhedsområdet i Grønland for partiet Naleraq.
Hun arbejder i dag i selvstyrets forebyggelsesafdeling, Paarisa, der arbejder inden for det sociale og sundhedsfaglige område med fokus på børn og unge.
- Jeg lægger selvfølgelig mærke til på facebook, at folk er glade og siger, at vi får en konge. Vi er selv vokset op med, at vi skal sætte en særlig ære i de kongelige, og at de gør så meget godt for Grønland.
- Men efterhånden som man vokser op og lærer mere om vores historie og vores politiske situation, ser det mere og mere ud som en romantisk illusion af de kongelige, og det de gør for Grønland. At man siger, at vi i Gørnland får en konge, synes jeg er forkert, siger hun.
En torsdag eftermiddag i Nuuk storcenter er interessen for tronskiftet på søndag noget lunken. Institutionen er gammeldags, lyder det. Men der er også stemmer, der mener, at man godt kan forestille sig et bånd til en konge i Danmark, selv om man ønsker selvstændighed her i Grønland.
- Det er okay for mig, hvis han er konge for os, men vi skal bare være selvstændige, siger Nukaraq Jonsen.
Et nært bånd
På trods af at Grønland aldrig selv har valgt kongehuset til, vurderer historiker ved Nuuk kunstmuseum, Ujammiugaq Engell, at dronningen og den kommende konge har formået at skabe et nært bånd til grønlænderne.
- Det med at dronningen formår at vise en oprigtig interesse, accept og anerkendelse af det, hun rejser rundt i heroppe, det bliver der virkelig sat pris på, og det skaber et nært forhold til hende, siger hun.
Historikeren oplever, at kongehuset danser uden om den debat, der kører i Grønland om selvstændighed, og at der stadig vil være en kærlighed fra Grønland til kongehuset den dag man måtte vælge at stemme for selvstændighed.
- De vil bestemt være velkomne til kaffe, siger Ujammiugaq Engell.
Sådan lyder vurderingen også fra Lars-Emil Johansen. Han stod i spidsen for Grønland fra 1991 til 1997 som formand for Siumut.
Tror du, det betyder et definitivt brud med kongehuset, den dag Grønland måtte vælge at blive selvstændig?
- Hvis det står til folk i Grønland, tror jeg, at et stort flertal vil beholde relationen til kongehuset. Ikke som en politisk binding, men hvis det statsretligt kan lade sig gøre, at Grønland bliver selvstændig, uden at det går ud over forbindelsen mellem kongehuset og Grønland, siger Lars-Emil Johansen.
Han slår dog fast, at man i Grønland på ingen måde vil fraskrive sig retten til selvstændighed, hvis der fra dansk side bliver stillet et ultimatum om, at hvis Grønland bliver selvstændig, så er det slut med en tilknytning til kongehuset.
- Det er ikke sådan, at man vil lave en revolution i Grønland, men hvis Grønland selv skal vælge, tror jeg, man vil vælge kongehuset til netop på grund af de varme følelser i det kolde land, der hersker mellem folket her og kongefamilien.
- Tilhørsforholdet til kongehuset er større end ønsket om at frigøre sig fra det hele
I foråret præsenterede en kommission for første gang et bud på en forfatning, til når Grønland en dag måtte vælge at blive en selvstændig stat.
Her står der intet om kongehuset, men derimod at statsoverhovedet i Grønland skal være formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering.
I kølvandet på offentliggørelsen annoncerede den grønlandske regering i september at genindføre et departement for selvstændighed, ligesom der var fra 2016 til 2018. Det er her forfatningsudkastets videre skæbne skal defineres og fremlægges for befolkningen.
I Grønlands næststørste parti, Siumut, forklarer næstformand Vivian Motzfeldt, at meningerne i partiet er delte, når spørgsmålet handler om tilknytningen til kongehuset.
- Nogen har stor respekt og ønske om at bevare et fælleskab til kongehuset, og så har vi nogle, der gerne vil have en fuld suverænitet og en republik. Sådan er det også i samfundet, men jeg tror ikke, jeg tager fejl ved at sige, at befolkningen har stor respekt for kongehuset her i landet, siger Vivian Motzfeldt.
Hun beskriver selv forholdet mellem grønlænderne og kongehuset som hjertevarmt – også når det gælder den kommende konge, som blandt andet har været med Siriuspatruljen på slæderejse i Nordøstgrønland og opholdte sig en tid i Qaanaq, hvor han modtog træning af lokale i at køre hundeslæde.
- Vi har en kommende konge, som på en eller anden måde bliver opfattet som en af vores egne, fordi han har den tilknytning til landet, og så har vi hans tvillinger, der er navngivet efter grønlandske navne, siger Vivian Motzfeldt videre.
- Men jeg vil også sige, at der er andre bevægelser, som gerne vil frigøre sig fuldstændig, så de to de følges ad. Men hvis jeg skal tage temperaturen ude i samfundet, så tror jeg, at tilknytningen og tilhørsforholdet til kongehuset er større end ønsket om at frigøre sig fra det hele.
Vivian Motzfeldt, næstformand i Siumut, om store beslutninger, Grønland står over for.
Hverken stærkere eller svagere
Selv om det er mange år siden, at Kristoffer Petersen var kongelig chauffør, bliver han stadig mindet om det.
Det hænder da også, at han præsenterer sig som kongelig chauffør, når han henter og bringer folk rundt i taxa i Nuuk.
- I den tid jeg var ansat ved Hjemmestyret, sagde de altid: Der kommer den kongelige chauffør. Når nogle af de ældre borgere ser mig i min taxa i dag, siger de: Vi kender dig som den kongelige chauffør. Men det er kun de ældre, siger han.
Selv om det er mange år siden han kørte for dronningen, sidder følelsen af at køre rundt som kongelig chauffør stadig frisk i hukommelsen.
For eksempel når han kører forbi universitet og naturinstituttet i Nuuk med fjeldet Sermitsiaq bag sig, og han kommer i tanke, om dengang dronningen spurgte ind til byggeriet, og han glemte at sige hendes kongelige titel, og hofdamen lavede øjne til ham.
- Jeg var i starten ikke royalist, men da jeg blev tilbudt at køre for den kongelige familie kom interessen, siger han.
I dag vil han hverken beskrive sit forhold til kongehuset som stærkere eller svagere. Han regner dog med at følge med på søndag, når tronskiftet løber over skærmen, og Frederik bliver udnævnt til konge.
- Jeg glæder mig til at se ham i byen her, når han kommer engang.