Uranpolitik og tempoet for selvstændighed splitter Siumut før afgørende formandsvalg

Udfaldet af weekendens landsmøde i Siumut kan kortslutte regeringssamarbejdet med IA og sende Grønland ud i et valg i utide. 

Siumut tabte magten ved valget i 2021, men trådte ind i regeringen med IA i april 2022. Nu står partiet overfor et formandsvalg, der kan få betydning for det fortsatte samarbejde med IA. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Hvornår er Grønland klar til en folkeafstemning om selvstændighed, og kan man fortsat gå på kompromis med sin egen uranpolitik for at sidde i regering?

De to spørgsmål skal partiet Siumut forholde sig til på weekendens landsmøde i byen Qasigiannguit, der ligger ved Diskobugten.

Meget er på spil, for der er også kampvalg til posten som partiets formand.

Siumuts folketingsmedlem i Danmark, Aki-Matilda Høegh-Dam, og partiets tidligere formand Kim Kielsen har sat sig for at udfordre den nuværende formand, Erik Jensen.

Begge udfordrere har meninger, der har potentiale til at give store rystelser i samarbejdet med Inuit Ataqatigiit (IA), hvis de får magten i partiet.

Det forudser Sten Lund, der er politisk kommentator i Grønland.

- Det kan ende med, at man bliver nødt til at udskrive nyt valg, siger Sten Lund.

Han understreger også, at meget er usikkert.

Hovedpinen for partiet skyldes ikke mindst, at partiet gik på kompromis med sin egen uranpolitik, da de sidste år gik i regering med IA.

Dorthe-Marie Mogensen Fontain er næstformand i Siumut Paamiut og har svært ved at se, at Siumut og IA kan fortsætte et regeringssamarbejde, hvis Siumut holder fast i sin uranpolitik:

Siumut har hele tiden ment, at uran ikke bør være en stopklods for at udvinde sjældne jordarter og stemte imod, da IA i 2021 fik stemmer nok til at vedtage en lov, der forbyder forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran i Grønland.

Den interne diskussion i Siumut er langt fra slut, og det bliver en balancegang for partiet at tage stilling til spørgsmålet om uran på landsmødet, vurderer Sten Lund.

- Partiet skal ikke kun kigge indad. De skal også kigge udad. I forhold til valget for et par år siden og specielt urandiskussionen, kan vi godt huske, at der blev skabt en stor stemning imod uranudvinding her i Grønland. Den skal de tre kandidater tage med i deres overvejelser.

To veje for Siumut

Kim Kielsen har for nylig sagt til det grønlandske medie Sermitsiaq, at han vil have en folkeafstemning om uranspørgsmålet.

Han siger, at partiet bør fastholde sin uranpolitik. Derfor kan det skabe spændinger med IA, hvis han bliver formand, mener Sten Lund.

- Der er de jo direkte uenige, og det kan sagtens blive til et kardinalpunkt, siger han.

Han forventer konsekvenser for samarbejdet med IA under alle omstændigheder. Hvor store, de bliver, afhænger af, hvem der er formand efter på søndag.

- De, der kan se nytten i en bred koalition, vil nok holde sig til Erik Jensen og dermed bevare koalitionen med mindre tilpasninger i forhold til det, der bliver udlagt fra generalforsamlingen, siger Sten Lund.

Står det til Erik Jensen, skal partiet gå efter at fortsætte i regering og respektere, at valget i 2021 viste, at folkestemningen var med IA og ikke Siumut i forhold til uran.

- Alle ved, at vi er i koalition med IA, og vi har en aftale med dem, som jeg gerne vil fastholde, at vi respekterer, siger Erik Jensen til DR.

Næstformand i Siumut Paamiut, Dorthe-Marie Mogensen Fontain, kan ikke forestille sig, at Grønland skal til afstemning om selvstændighed inden for ti år:

Den tredje kandidat Aki-Matilda Høegh-Dam vil ligeson Kim Kielsen ikke afskrive mineprojekter, som det ved Sydgrønland i Kuannersuit, der ellers er blevet afvist af den grønlandske regering, fordi det er et projekt, der involverer uran.

- Skal vi sige nej, hvis projektet slet ikke skaber problemer? Det bliver der ikke talt om, har hun sagt til KNR.

Det er dog først og fremmest hendes udmeldinger om at sætte turbo på arbejdet mod at blive en selvstændig stat, der kan skabe problemer med IA, vurderer Sten Lund.

- Hun har sat en dato på selvstændighedsområdet på ti år, hvilket nok møder modstand forskellige steder. Hvis hun bliver valgt til formand, tror jeg, at koalitionen nok vil være i fare umiddelbart efter landsmødet.

Den nuværende formand, Erik Jensen, vil ikke sætte en dato på, hvornår Grønland er klar til en afstemning.

- Men jeg har nogle cirka-milepæle, men dem vil jeg først fremlægge, når jeg holder min tale på landsmødet, siger han.

Lokalafdeling: Selvstændighed er ikke lige om hjørnet

Dorthe-Marie Mogensen Fontain repræsenterer lokalafdelingen Siumut Paamiut på landsmødet.

Hun er en af dem, der mener, at vejen til selvstændighed går gennem indtægter fra mineindustrien. Også selv om det involverer uran.

Hun mener ikke længere, at Siumut kan gå på kompromis med sin egen politik på området.

- Koalitionen er baseret på, at Siumut valgte at gå ind for nultolerance. Det er meget spændende, hvordan det vil ende efter landsmødet, om det vil ende med et valg.

- Jeg tror ikke, der kan komme en koalitionsaftale, hvis Siumut siger, at vi er for at udvinde uran som et biprodukt, siger Dorthe-Marie Mogensen Fontain.

Hun maner dog til ro, når det gælder spørgsmålet om selvstændighed og ser det ikke for sig inden for ti år.

- For mig personligt tænker jeg, at vi har så meget mere at nå i mål med her i Grønland, inden vi kan tage det næste skridt, og befolkingnen er jo den største stemme, vi skal have på, når vi snakker om at blive til en nation.

- Vi skal have vores befolkning med på det, og vi skal have et mindset med, at vi kan klare det hele på egen hånd. Den mindset tænker jeg, at vi stadigvæk mangler, siger hun.

Lokalformand i Siumut Narsaq, Josef Petersen, håber, at Siumut fortsat vil være i regering med IA:

Josef Petersen er lokalformand for Siumut Narsaq og formand for partiets sydregion. Han kan godt forstå, at debatten om selvstændighed fylder, men siger samtidig:

- Der skal være nogle reelle planer om det. Det er ikke nok med, at man siger noget, der kan lyde rigtig godt, siger han.

Han mener, at Siumut er nødt til at lytte til det budskab om et nej til uran, der kom fra befolkningen ved valget i 2021. Selv om han ikke er enig med dem, bør spørgsmålet om uran ikke være årsag til splittelse i koalitionen.

- Jeg synes ikke, at Grønland fortjener, at man sætter et valg i utide hele tiden.

- Vi fortjener at have arbejdsro, så der er valg hvert fjerde år. På den måde kan vi opnå flere ting, siger Josef Petersen.