Kommuner tager nyt våben i brug i kampen mod rockerne

Usædvanligt mange konflikter mellem rockere og bander plager byer flere steder i landet.

(Foto: © Grafik: Morten Fogde Christensen, DR Nyheder)
(Foto: © Grafik: Morten Fogde Christensen, DR Nyheder)

Flere kommuner er i øjeblikket på vej til at bruge et nyt redskab, der giver dem mulighed for at lukke rockerklubber.

I Holbæk og Aalborg undersøger kommunerne, hvordan de kan lukke rockernes tilholdssteder, og i Sorø stemmer byrådet i aften om at lukke rockergruppen Gremiums klubhus i Laarup nord for Sorø.

Det fortæller borgmesteren i Sorø Kommune, Gert Jørgensen (C).

- Jeg har sagt fra starten, at bliver der skudt i offentligt rum, er det dybt uacceptabelt, og derfor har vi sat en proces i gang med henblik på at forbyde klubhuset som samlingssted, lyder det fra Gert Jørgensen.

To skudepisoder har sat gang i Sorø

Det er to skudepisoder mod Gremiums klubhus i Laarup, som har sat gang i arbejdet med at forbyde rockerne at bruge klubhuset som samlingssted, da det har gjort borgerne utrygge.

Den ene skyderi fandt sted den 29. juni i år, hvor en person blev ramt. Det andet fandt sted den 23. oktober, hvor der blev afgivet 35 skud mod ejendommen.

- De to værste episoder har været de to skudepisoder, og det skaber meget utryghed. Derudover er der nogle enkelte borgere, som er blevet stoppet i deres biler, hvor bilen er blevet gennemlyst, og det har været utrolig utrygt, fortæller borgmesteren i Sorø.

  • Nu kan både kommuner og politi stække klubhuse

  • Det er med bandepakke 3 og ny lovgivning fra 1. juli, at kommunerne for første gang har fået mulighed for at forbyde rockere og bander at bruge bestemte ejendomme som samlingssteder, hvis de skaber utryghed og er til ulempe for dem, der bor i nærområdet.

  • Kommunernes forbud gælder i tre måneder.

  • Tidligere har kun politiet kunne forbyde folk adgang til en ejendom, hvis den har været tilholdssted for en rocker- eller bandegruppe. Her skal der være risiko for angreb, som kan gå ud over folk i nærområdet, hvis politiet skal forbyde adgang til ejendommen.

  • Politiets forbud gælder som udgangspunkt i 14 dage.

Lolland var først med forbud

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) fra Lolland Kommune står her foran den rockerklub midt i Maribo, som kommunen har lukket i tre måneder.

Den første kommune, som kastede sig ud i at bruge det nye værktøj til at lukke en rockerklub, var Lolland Kommune.

Tilbage i oktober oplevede kommunen, at der blev skudt flere gange mod rockergruppen Satudarahs klubhus midt i Maribo, 200 meter fra rådhuset, nær handelsgaden og domkirken.

- Indtil for en måneds tid siden var der rimelig fredeligt og roligt. Der var lidt fester engang imellem. Så skete der et skyderi på natten, og vi fik også nabohenvendelser, hvor folk sagde, at de nu ville flytte fra lokalområdet, for de kunne ikke holde det ud, fortæller borgmesteren i Lolland, Holger Schou Rasmussen (S).

Skyderiet fik først politiet til at lukke rockerklubben i 14 dage, og så gik kommunen i gang med at lave det langvarige forbud, som trådte i kraft 20. oktober og gælder frem til 20. januar næste år.

Borgmesteren i Lolland mener, at initiativet har virket.

- Bygningen er ikke aktiv for rockere. De har ikke været her siden, de blev smidt ud af bygningen efter skyderiet for en måned siden, og de kommer heller ikke til at vende tilbage til bygningen, siger Holger Schou Rasmussen.

Borgmesteren på Lolland ved godt, at han med klubhus-forbuddet risikerer at skubbe aben videre til et andet område eller en anden kommune.

- Jeg vil ikke have, at de skyder midt i byen. Så vil jeg hellere skubbe det videre, siger han.

Borgere: Skyderi gjorde os utrygge

- Det er utrygt at være i en bygning, hvor der er nogen, som skyder mod den, siger Thomas Bylov, der har tatovørbutikken Tobys Ink i stueetagen på den bygning i Maribo, hvor Satudarah frem til oktober havde klubhus.

Thomas Bylov har en tatovørbutik i stueetagen på den bygning i Maribo, hvor Satudarahs klubhus lå og blev beskudt.

Selvom hverken han selv, kollegerne eller forretningen blev direkte påvirket af skyderiet, har han følt det utrygt at være i bygningen.

Den følelse har kommunens lukning hjulpet på.

- Det gør mig tryg, i og med at der ikke er nogen, som laver et mål ud af selve bygningen. Det er rart, at man ikke sidder lige i 'bulls eye', siger han.

Dog mener han, at lukningen er en kortsigtet løsning. Rockerklubber bør ifølge ham slet ikke have lov til at ligge midt i et bebygget område.

- Så længe der ikke var uro, betød det ikke noget for mig, men da der begyndte at være skyderier, blev jeg da lidt nervøs, siger Bente Lyby.

Handicaphjælperen Bente Lyby mener også, at rockerne skal flytte væk fra byerne.

- Jeg håber, at rockerne tager ud på landet, nu hvor deres hus er lukket, så de ikke generer folk midt i byen, siger hun.

Satudarah havde været i Maribo i omkring mere end et år. Siden dengang har borgmesteren holdt øje med huset.

Men i en lang periode var der stille omkring huset.

- Så længe der ikke var uro, betød det ikke noget for mig, men da der begyndte at være skyderier, blev jeg da lidt nervøs, siger hun.

Mette Hansen og Philip Rasmussen oplevede ikke rockerne som ubehagelige, før der blev skudt mod Satudarahs klubhus i Maribo.

Samme følelse har Maribo-borgeren Mette Hansen.

- Det var noget, der gjorde os utrygge. Jeg har ikke turde gå forbi. Jeg var lidt bange, siger Mette Hansen.

Bandidos og Satudarah i konflikt landet over

Politiet har i øjeblikket lukket alle klubhuse landet over, der tilhører rockergrupperne Satudarah og Bandidos: