Mao Sun og He Xing kan forvente et liv i harmoni og balance omgivet af planter, klipper, klatretræer og træstammer, når de til næste år lander i et 160 millioner kroner dyrt anlæg i Københavns Zoo formet som Yin og Yang.
Mao Sun og He Xing er den hun- og hanpanda, som Københavns Zoo til næste år henter til Danmark fra Chengdu i Kina.
Og de to nuttede pandaer bliver uden tvivl et tilløbsstykke, mener bestyrelsesformand i Københavns Zoo Jørgen A. Horwitz.
- Vi har forventninger om et øget antal gæster - både danske og udenlandske. Vi ved fra andre større anlæg, som vi har bygget, at det giver en opgang af gæster på 10-15 procent et år til to efter.
- Med pandaerne er det forventet, at vi får et højere og et mere vedvarende niveau.
Men gæsterne skal ikke frygte for, at de skal grave ekstra ned i lommerne, når de skal ind og se pandaerne, siger Jørgen A. Horwitz.
- Gæsterne skal ikke forvente, at det bliver dyrere for dem, at pandaerne kommer, siger han, men påpeger, at billetterne generelt stiger hver andet eller tredje år.
Det er BIG Architecture og Schønherr Landskabsarkitekter, der står bag det kommende pandaanlæg, som der i dag er blevet taget det første spadestik til af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Anlægget skal stå færdigt i slutningen af 2018 og bag finansieringen står i alt 16 danske virksomheder og fonde.
Foder for 400.000 kroner
Pandaerne er blevet udlånt af kineserne i ti år, og derefter er der mulighed for forlængelse. Hvor meget, det kommer til at koste at have pandaerne, er ifølge Zoo svært at sætte et præcis tal på, da det kommer til at indgå i den daglige drift.
Alene foderomkostningerne løber dog op i 400.000 kroner. Et beløb, der først var blevet estimeret til 800.000 kroner, men som blev sat ned, efter Zoo har fundet ud af at bruge dansk bambus, som bliver dyrket i Vordingborg.
En panda spiser omkring 30 kilo nyhøstet bambus om dagen, og en drægtig hun spiser 40 kilo bambusskud om dagen.
- Det er et stort ansvar at få pandaerne, da medarbejderne, der har med dyrene at gøre, skal være veluddannede og forstå sig på dyrene. Så der skal gøres en stor indsats.
- Fire medarbejdere har været i Kina og har tæt kontakt med dyrepasserne i Kina, som deler deres viden, siger Jørgen A. Horwitz.
Og der er ingen tvivl om, hvis man spørger bestyrelsesformanden, at det er et scoop for Danmark, at vi har fået lov til at låne pandaerne.
-Pandaen er et dyr, man gerne vil have, fordi det er et meget ikonisk dyr. Alle dyr er dejlige, men pandaen er et særligt dyr.
Derfor skal vi være glade for, at vi har et så godt forhold til Kina, mener Jørgen A. Horwitz.
- Det er en anerkendelse og et symbol på, at Kina og Danmark har opdyrket frugtbare relationer. Det er en gestus, at Kina vil låne os pandaerne.
Det har dog ellers mødt kritik fra flere politikere, at Danmark har indgået en pandaaftale med Kina. DF har tidligere udtalt, at aftalen kun er kommet i stand, fordi Danmark har underkastet sig styret i Kina.
For Københavns Zoo handler det om at give gæsterne en god oplevelse.
- Gæsterne kan forvente en total oplevelse, når de kommer i Zoo, det bliver en fantastisk dyreoplevelse og et meget flot arkitektonisk anlæg.
- Der venter nogle dejlige oplevelser for børn og voksne, siger Jørgen A. Horwitz.