Kvinder skal være bedre stillet, når de oplever komplikationer i forbindelse med fødsel.
Det mener et flertal på Københavns Rådhus, som over de næste fire år vil afsætte lidt over fem millioner kroner til såkaldte efterfødselstilbud.
I Københavns Kommune bliver der årligt født 10.000 børn, og i halvdelen af tilfældene medfører fødslerne bristninger. Bristninger, som der ikke bliver taget godt nok hånd om. Det mener sundheds- og omsorgsborgmesteren i København, Sisse Marie Welling (SF).
Ifølge SF-politikeren er området blevet underprioriteret. For få kvinder får passende vejledning og hjælp til genoptræning efter bristningerne, som kan resultere i fysiske mén.
- I dag er det sådan, at hvis du får en knæoperation, så følger der masser af opfølgning og genoptræningstilbud med. Men føder du et barn, så er der stort set ingen opfølgning overhovedet eller tilbud om genoptræning efter udskrivelse fra hospitalet.
- Det er på trods af, at en fødsel er en enorm fysisk kraftanstrengelse, som for mange kvinder varer mange timer og medfører forskellige fysiske komplikationer. Det kan vi ikke være bekendt, lyder det fra Sisse Marie Welling.
'Giver supergod mening'
Midlerne til bedre håndtering af fødselsgener er fundet i Københavns Kommunes budgetaftale for næste år, som syv partier har sat sin underskrift på.
Ud over at gøre hjælpen mere tilgængelig for de nybagte mødre afsættes midler til ansættelse af to fagpersoner med specialviden på området, lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen, som forventer, at der efter en indfasningsperiode kan afvikles 400 efterfødselstilbud årligt fra år 2026.
Initiativet vækker glæde hos Mie Ryborg-Larsen, forkvinde i interesseorganisationen 'Forældre og Fødsel', som har til formål at forbedre vilkårene for de gravide, de fødende og barslende.
- Det giver supergod mening at ansætte nogle specialister til at rådgive, vejlede og visitere videre til nogle efterfødselsforløb med genoptræning, for det er der rigtig mange, der har brug for, siger hun.
Ifølge Mie Ryborg-Larsen har der i mange år været "konsensus" om, at skader og gener fra graviditet og fødsel er prisen for at få et barn, men det har rykket sig, mener hun.
- Nu er kvinderne begyndt at sige, at de godt ved, at der kan gøres noget, og at de gerne vil tages alvorligt, siger Mie Ryborg-Larsen.
Hospitaler, privat praktiserende gynækologer, almen praksis og kommunale sundhedsplejersker kan fra foråret henvise borgere til tilbuddet, som vil indeholde undersøgelse og afklarende samtale, behandling og superviseret træning - individuelt og i grupper.