De glædede sig til at blive forældre og skabe en lille familie.
Adam ville berige deres liv, og én eller anden dag engang ude i fremtiden skulle han være storebror, når tre blev til fire eller flere.
Det var dén drøm, Anne Storm og Peter Rønn havde, da fostervandet gik i hjemmet i Strib.
Det var i januar sidste år.
På sygehuset skrider fødslen for langsomt frem, og efter 37 timer med veer vurderer lægerne, at det er nødvendigt at foretage et akut kejsersnit.
Adam kommer til verden sund og rask, men der opstår pludselig et problem, da Annes livmoder ikke trækker sig sammen, som den skal.
Situationen udvikler sig kritisk, fordi Anne mister alt for meget blod.
- De løber afsted med hende, mens jordemoderen sidder i sengen og holder fast (holder et pres på Annes mave, red.). Så sidder jeg alene med vores søn i armene, siger Peter Rønn.
Sådan starter fortællingen om det unge pars forældreskab, og de er langt fra alene om at have været udsat for en traumatisk oplevelse i forbindelse med en fødsel. Den skæbne deler de med tusindvis af andre danskere, der også har været igennem fødsler med komplikationer.
Der bliver født omkring 60.000 børn i Danmark hvert år, og ved nogle af fødslerne får kvinderne forskellige former for fysiske og psykiske skader, som en del af dem vælger at anmelde til deres ulykkesforsikring.
De seneste år har DR imidlertid afsløret, at kvinder, som har fået skader under fødsler og graviditet i årevis ulovligt er blevet afvist af deres forsikringsselskaber med den begrundelse, at de ikke dækker sådanne skader
Det førte til, at Finanstilsynet i 2021 meldte 14 af landets største selskaber til politiet for forskelsbehandling.
Selskaberne fik bøder for ulovlig kønsdiskriminering af kvindelige kunder, beklagede deres praksis over for kunderne og lovede at rette ind, så det var slut med at handle i strid med loven.
Anne Storms forsikringsselskab, Tryg, fik eksempelvis en bøde på 900.000 kroner, som det betalte.
Alligevel kunne DR senere afsløre, at en lang række kvinder fortsat modtog afslag på erstatning, når de meldte en fødselsskade. Selskaberne henviste nu i afslagene i stedet til en række generelle betingelser.
Enten skyldes ulykken ved fødslen lægelig behandling, en bestående lidelse eller også har den ikke været pludselig nok til at blive vurderet som en ulykke - altså, som en pludselig og uforudset hændelse.
Selskaberne nægter simpelthen at anerkende skaderne som en ulykke i forsikringsmæssig forstand.
Adam bliver aldrig storebror
Komplikationerne med Annes livmoder betød, at hun mistede over otte liter blod og lå på intensiv i tre dage efter fødslen af Adam.
Lægernes sidste udvej var at fjerne hendes livmoder, og derfor kan hun ikke blive gravid igen.
Det tog noget tid for dem at lade dén erkendelse synke ind, for Adam skulle jo ikke have været enebarn, og de meldte skaden til Tryg.
- Vi regnede med, at vi ville være i trygge hænder hos dem, siger Anne Storm, og bemærker, at hun jo betaler til dem hver måned for netop at være det.
- Man har vel en ulykkesforsikring for at få erstatning og dækning, hvis der sker noget, og det er jo en kæmpe ulykkke, siger Peter Rønn.
Men - de får et afslag.
I svaret fra Tryg står der som begrundelse, at Annes skader er opstået som følge af kejsersnit. Derfor kan Tryg ikke anerkende anmeldelsen, da kejsersnit ikke er et dækningsberettiget ulykkestilfælde.
Afslaget fra Tryg kommer i december 2022. Det er to måneder efter, at Trygs kundechef Nikolaj Nederby har stået i TV Avisen den 4. oktober og lovet, at selskabet altså dækker fødselsskader, efter DR har afsløret, at Tryg fortsat siger til kunderne, at fødselskader ikke er dækket af ulykkesforsikringen.
Derfor har Anne Storm svært ved at forstå, hvorfor hun så ender med et afslag.
- Hvorfor skulle et kejsersnit ikke være dækket? Det er da lige så meget en fødsel, som hvis jeg havde født Adam almindeligt. Jeg har fået et barn fuldstændigt ligesom alle andre kvinder, men jeg har så også fået nogle helt vanvittige skader af det, siger Anne Storm.
Pludselighedsbegrebet, som det hedder i forsikringssprog, er helt centralt for ulykkesforsikringer og er ét af de krav, en ulykke skal lave op til, hvis forsikringen skal dække skaden. Her er en ulykke defineret som ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”.
Da Annes livmoder over tid ikke vil trække sig sammen, er det ifølge Tryg ikke en pludselig hændelse. Ergo får hun afslag.
Men den konklusion er ulovlig, mener juraprofessor Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet, for hvordan skulle noget, der relaterer sig til en ni måneder lang graviditet nogensinde være pludselig?
Hun opfordrer kvinder med afviste fødselsskader til at gå til domstolene for at få deres sager prøvet, for hun mener, at de vil have en god sag.
Henriette Svarre Nielsen forsker i kvindesygdomme på Hvidovre Hospital, der har landets største fødeafdeling med mere end 7.000 fødsler om året.
Hun forklarer, at der altid efterlades et sår inde i kvinden, når moderkagen fødes efter barnet, og derved kan kvinden risikere at miste en meget stor del af sin blodvolumen i løbet af få minutter, hvis ikke livmoderen trækker sig sammen. Det er umuligt at vide på forhånd, hvem det sker for.
Vil du være overrasket, hvis en kvinde i det tilfælde føler, at hun har været udsat for en ulykke?
- Nej, det vil jeg ikke. Det er meget alvorligt. Hvis ikke vi har et sundhedsvæsen, der fungerer så godt som det danske, er det superfarligt at føde, for der kan opstå nogle akutte ting. Det er sjældent, men det er alvorligt, og det sker hurtigt, siger Henriette Svarre Nielsen.
Jurist: - Fortolkning af ulykkesbegreb bør ændres
På Institut for Menneskerettigheder fortæller direktør Louise Holck, at de i øjeblikket behandler 35 sager om afvisninger af fødselsskader.
Det er udbredt, at kvinder fortsat bliver afvist, selv om forsikringsselskaberne siger, de har ændret betingelserne, og selv om de fortæller kunderne, at de dækker skader efter fødselsulykker.
Hun bakkes op af Nikolaj Nielsen, der er jurist med speciale i ligebehandling og tidligere ansat på Institut for Menneskerettigheder.
Han mener, at den definition, forsikringsselskaberne i dag har af ulykker, skal laves om, så den også dækker skader opstået i forbindelse med en fødsel.
- Problemet er, at de slet ikke tager højde for, at en fødsel er en helt særlig situation. De sidestiller det med en skade, man får under en fodboldkamp, men de ser ikke på, at alle fødsler typisk sker med bistand fra sundhedsfagligt personale, siger Nikolaj Nielsen med henvisning til de afslag, hvor begrundelsen er, at den skadelidtes ulykke ved fødslen er opstået efter lægelig behandling.
- De skal lave fortolkningen af ulykkesbegrebet om, så der ikke er alle de her veje ud for forsikringen. Hvis man kommer til skade under en fødsel, skal man være dækket. Det er det, man forventer, når man tegner en forsikring, hvor der står, at man er dækket, hvis man bliver udsat for en pludselig personskade, siger Nikolaj Nielsen.
Anerkender ikke fortsatte problemer
"Kontant" ville gerne have talt med Tryg om, hvorfor de på trods af bøder fortsat her i 2023 afviser at dække nogle fødselsskader, men de har ikke ønsket at deltage i et interview. De henviser i stedet til brancheforeningen Forsikring & Pension.
Hos Forsikring & Pension siger vicedirektør Thomas Brenøe, at hvis en fødselsskade er forårsaget af en ulykke under fødslen, jamen, så er den skam dækket af ulykkesforsikringen. Det er der ingen tvivl om.
Så hvilke skader er dækket?
- Der skal det til, at den hændelse, der medfører skaden, er sket pludseligt. Der er en lang række fødselsskader, som vil medføre en erstatning. Der er mange tilfælde af bristninger og brækkede knogler, som er skader forårsaget af ulykker, og som medfører erstatning. Og så er der nogle, der ikke er, siger Thomas Brenøe.
Han fastholder, at forsikringerne dækker de skader, de skal dække, og han siger, at det er hans indtryk, at der ikke bliver udøvet nogen form for kønsdiskrimination, som man så tidligere.
- Det, man fandt ud af for nogle år siden, hvor forsikringsbetingelserne var ulovlige, er der rettet op på. Branchen har gjort et stort stykke arbejde for at få fat på kunder, der måske uberettiget er blevet afvist, når de har søgt erstatning, fastslår Thomas Brenøe.
Han anerkender ikke, at der fortsat er problemer med kønsdiskrimination i forsikringsbranchen.
I april fik Anne Storm og Peter Rønn svar på deres seneste klage til Tryg: Endnu en afvisning.
Tryg holder fast i den afgørelse, at Annes komplikationer og mistede livmoder fortsat ikke kan anerkendes som en ulykke i forsikringsmæssig forstand.
I en mail til "Kontant" skriver Tryg, at de dækker fødselsskader på lige vilkår med andre skader på ulykkesforsikringen, og at de siden 2021 samlet set har udbetalt 4,5 millioner kroner i erstatning til kvinder, der har anmeldt en fødselsskade.
De udtrykker deres dybeste medfølelse for, at Anne Storm har været igennem en meget kompliceret fødsel med alvorlige eftervirkninger.
Du kan se programmet "Kontant: Fødsel uden forsikring" allerede nu på DRTV eller klokken 21.25 på DR1.